Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: kro

Mente du: kor| krog| krom| krop | se flere forslag | ko| kr| ro| kr.| bro| fro| gro| klo| kno| kry| kræ| pro| tro| uro| ko-| kor-

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. kro sb., -en, -er, -erne (værtshus el. restaurant; udvidelse på visse fugles spiserør), i sms. kro-, fx kroophold
2. kro vb., kror, kroede, kroet; kro sig (vigte sig)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

kro1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈkʁoˀ] fra middelnedertysk kroch, af uvis oprindelse restaurant eller værtshus der også tilbyder overnatning, oprindelig især for rejsende og derfor som regel beliggende på landet eller i en mindre by • ofte med en intim, gammeldags indretning gæstgiveri kro2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈkʁoˀ] ældre nydansk kro; af en rod med betydningen 'sluge, svælge' sækformet udvidelse af visse fugles spiserør hvor føden opbevares midlertidigt eller opblødes før videre fordøjelse kro3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -ede, -et [ˈkʁoˀ] kro sig 1 puste sin kro op; vise sin fyldte kro • om visse fugle 1.a overført opføre sig hovent, indbildsk eller selvtilfreds; vise tegn på velvære eller stolthed, fx i kropsholdning eller ansigtsudtryk vigte sig

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • kro: gæstgivergård, gæstgiveri, herberg, estaminet, værtshus, hotel, beværtning, pub

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Kro,1 I. Kro, en ell. (dial.) et (Moth.K350. Cit.1782.(RibeAmt.1915.80). Blich.(1920). IX.115. Feilb. Rietz.356(skaansk)). ( Krug. Pflug.DP.369. Gram.Nucleus.119. – dial. Kro(e)r, en, et. Cit.1714. (Aarb Aarh.1928.41). Høysg.S.205. Budde.F.406. Feilb.). flt. -er (ænyd. kro(g), kru(g), kroer, glda. kru(w), krow, kroog,
Kro,2 II. Kro, en. flt. -er (ænyd. d. s., sv. dial. kroe, krove, kroge, jf. no. (dial.) kraae, shetlandsk kro, oldn. krá; sml. ogs. sv. kräva; af uvis oprindelse; jf. I. Kraas (1), I. Krave (1), II. Krop (1) i sa. bet.; sml. IV. kro) 1) hos visse fugle: en poselignende udvidelse af spiserøret, hvor føden foreløbig opbevares ell. opblødes (Ingluvies); ogs. (uden for zool. spr.; især kog.) alm. om
kro,3 III. kro, ubøjeligt adj. (jf. ænyd. kraa, rask, frisk (efter sygdom), no. (dial.) kraa sig, komme sig efter sygdom, jy. kraan (se III. kran), kroen, vigtig, overmodig (Feilb.); i da. m. tilknytning til II. Kro, IV. kro; sj.) vigtig; stolt; kry. *Jeg . . af Hæder blir lidt ør, | Lidt krye, lidt kroe, lidt tyk, lidt feed.
kro,4 IV. kro, v. -ede part. -et (afl. af II. Kro) 1) (nu kun dial.) fylde (føde) i kroen.   (sj.) m. obj.: fylde ens kro; made. *Een (dvs.: nonne) kroede ham (dvs.: en papegøje), een gav ham Mad, | Af hvad den Skelm helst spise gad. Carst.Verv.134.   uden obj., i forb. kro ˈi sig, fylde sig med føde; mæske sig. Moth.K350. Rietz.356(skaansk).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

planke
Jeg har i den senere tid flere gange hørt udsagnsordet planke brugt i betydningen 'stjæle, hugge' eller lignende, fx ideen er planket fra NN. Jeg kender ellers ...
Vartov
Hvorfra stammer navnet Vartov?

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Glarmestersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...