Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: kost

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. kost sb., -en, -e, -ene, i sms. koste-, fx kosteskab
2. kost sb., -en, i sms. kost-, fx kostforplejning

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

kost1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈkɔsd] svensk kvast, nederlandsk kwast; beslægtet med kvast 1 redskab som består af en børste med et skaft, og som især bruges til at feje med 1.a sømærke som er forsynet med et eller flere bundter ris foroven på en stang 2 afskårne eller plukkede blomster bundet eller sat (dekorativt) sammen – uformelt blomsterkost nye koste fejer bedst talemåde nyt er altid bedre end gammelt blot fordi det er nyt kost2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈkʌsd] fra nedertysk kost, koste egentlig 'udgift (til mad)', beslægtet med verbet koste 'have en pris' 1 mad • især med tanke på den regelmæssige indtagelse af forskellige slags fødemidler og på fødemidlernes sammensætning og indhold af næringsstoffer 1.a mad som en udgiftspost (eller en indtægt) 1.b overført noget som man oplever, skal sætte sig ind i eller på anden måde forholde sig til fuld kost alle en dags tre hovedmåltider have nogen på kost betale for og evt. selv lave mad til nogen som bor eller arbejder hos én kost og logi mad og husly, fx i et værelse koste1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈkɔsdə] afledt af substantivet kost 'fejeredskab' drive fra det ene sted til det andet; sætte i gang med nye gøremål hele tiden hundse koste2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈkʌsdə] via nedertysk kosten fra middelalderlatin costare 'være til salg' 1 have en bestemt pris • om vare eller tjenesteydelse stå i 1.a medføre en vis udgift, ulejlighed, straf, tab el.lign. 1.b koste meget; være dyrt i penge eller personlige omkostninger koste blod indebære tab af menneskeliv (koste) blod, sved og tårer overført (kræve) stor anstrengelse og offervilje koste det blege koste mange penge – kendt fra 1992, uformelt koste det hvide ude af øjnene koste det blå ned fra himlen være meget dyrt – kendt fra 1997 koste det hvide ud af øjnene | koste spidsen af en jetjager koste en bondegård overført koste mange penge; være dyr – uformelt koste en herregård | koste spidsen af en jetjager koste en herregård koste mange penge; være dyr – uformelt koste en bondegård koste hvad det vil uanset hvad der kræves af penge eller anstrengelser koste spidsen af en jetjager være urimelig dyr – kendt fra 1998, spøgende koste det hvide ud af øjnene koste spidsen af en jetjager overført koste mange penge; være dyr – kendt fra ca. 1995, uformelt koste en bondegård | koste en herregård

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • kost: støvekost, fejekost, børste; bundt, knippe, ris; sømærke, bøje
  • kost: ernæring, mad, spise; forplejning, underhold, pension, jf. fødevarer

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Kost,1 I. Kost, en. jf. FPJDahl.RT.19. MO. ogs. (nu kun dial.) m. lang vokal: kôst. Moth.K313. NvHaven.Orth.97. Høysg.AG. 137. VSO. Kort.140. jf. Bertels.Høysgaard. (1926).220. flt. -e ell. (nu kun dial.) -er (LTid.1727.527. MR.1810.255.1823.156. Thorsen.74). (ænyd. glda. kost, kwost (og kwast), sv. kvast (fsv.
Kost,2 II. Kost, en. uden flt. (ænyd. glda. æda. d. s., fsv. koster, oldn. kostr; fra mnt. kost(e) ell. maaske fra meng. cost (jf. MKrist.Fr.28); ordet stammer fra mlat. costus, costa (jf. ital. sp. costa, fr. coût); jf. II. koste; egl. sa. ord som III. Kost; jur.) i forb. kost og tæring (jf. u. III. Kost 1), om betaling, som den ene part i en retssag skal udrede til modparten som godtgørelse for forvoldt udgift olgn.; spec. om godtgørelse, som den part, der ved sin udeblivelse forvolder modparten forgæves møde for retten, skal yde denne.
Kost,3 III. Kost, en. Høysg.AG.115. flt. (i bet. 3) -er (Gram.Breve.261. Æreboe.46. Bertels. Høysgaard.(1926).22) ell.  -e (bet. 2: Holb.Tyb.V.8). (æda. sv. no. d. s., oldn. kostr; fra mnt. kost(e), hvis bet. har udviklet sig af det u. II. Kost anførte kost(e)) 1) forsyning ell. underhold med (den for en person fornødne ell. normale mængde af)
Kost,4 IV. Kost, pl. (af I. koste 2.1, dannet efter Bank (I.2), Klø, Prygl (jf. banke, klø, prygle) osv.; jarg., l. br.) bank (I.2); klø; prygl. *Gid Schweizerne Preussernes Krigshær just | Maae gjøre saa hullet som Schweizerost, | Kortsagt, | Gid den maa faae ordentlig Kost! O. Vise30/121856.(Studenterforeningen).2.
Kost,5 V. Kost, en. se Koster.
Kost,6 VI. Kost, en. se I. Kast.
Kost,7 VII. Kost, en. se Kyst.
Kyst,1 I. Kyst, en. jf.: (fru Heiberg) forfinede sin Tale ved at benytte en Mængde lukkede Vokaler, hvor Sproget ellers har den aabne: “Smykke” (med lukket y), “Kyst”. PJernd.(Tilsk.1908. 199). (tidligere ogs. skrevet Køst. Holb.Intr. I.256.371.374. sa.DH.II.138.282. Lodde. NT.272.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

eksklusiv(e) og inklusiv(e)
Jeg er tit usikker på om jeg skal bruge eksklusiv eller eksklusive. Hedder det fx cyklen koster 3500 kr. eksklusiv eller eksklusive moms? Og hvad hvis momsen ...
flere end el. mere end
Hedder det flere end eller mere end i følgende sætninger: Flere/mere end 10 andelshavere har klaget til bestyrelsen Jeg har svaret på flere/mere end 35 ...

SprogbrevetDR

Rat skal være ret
af Erik Hansen, marts 1992
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Nøden er stor
af Erik Hansen, august 1995
Kort
af Jørn Lund, november 1988
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Retstavning
af Jørn Lund, november 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Forkortelser
af Erik Hansen, marts 1995
Totalt
af Erik Hansen, maj 1995
Flere end og mere end
af Erik Hansen, september 1985

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Julefrokost + kæp i øret = tømmermænd
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Wellness
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Ny hjemmeside om sundhed på otte forskellige sprog
På den nye hjemmeside www.sundhedpaamitsprog.dk kan du finde råd og vejledning om sygdom, sundhed, kost og motion på otte forskellige sprog.
Nye udtaler i københavnsk?
'Tjime' ("time") og 'hrimelig' ("rimelig") er nye udtaler som er blevet observeret i unge københavneres sprog. Læs om dette og meget mere i det nye nummer af ...
Sprogproblemernes top-10
Dansk Sprognævn har foretaget en undersøgelse af hvilke spørgsmål der typisk dukker op i Sprognævnets sproglige rådgivning. Resultaterne kan ses i det nye ...
Generationssprog, italesættelse og skole-hjem-samtale
De unge taler grimt, og generationerne forstår stort set ikke hinanden. Det er nogle af de myter om unges sprog der bliver behandlet i det nye nummer af Nyt ...
Og sådan noget
Dansk Sprognævn modtager mange klager over især de unges sprogbrug, og en af klagerne går på udtrykket "og sådan noget". Læs en undersøgelse af fænomenet i det ...
Konference om sproget som skaber af merværdi
Hvordan kan sprog skabe merværdi? Hvad kendetegner det sprog der skaber merværdi? Og hvad koster det at satse på at skabe merværdi via sproget? Få svar på det ...
Perle, dørtræk og unges sprog på nettet
Kan de unge ikke stave, og går de slet ikke op i hvordan de skriver? Læs en undersøgelse af fænomenet i det nyeste nummer af Nyt fra Sprognævnet.
Bog om dialektforskning
Bogen ”Dialektforskning i 100 år” er blevet udgivet i anledning af Afdeling for Dialektforsknings 100-års jubilæum.
Tweete, sexting og kalenderlov – nyt nummer af Nyt fra Sprognævnet
Det nye nummer af Nyt fra Sprognævnet indeholder bl.a. en liste med nye danske ord, som ikke før har været offentliggjort på nyordslisterne fra Dansk ...
Sprog i Norden 2009
Det seneste bind af de nordiske sprognævns årsskrift Sprog i Norden udkom i sensommeren 2009.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995