Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: kort

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. kort sb., -et, kort, -ene; finde vej på kortet; hæve på kortet; skrive et kort til fødselsdagen; have gode kort på hånden
2. kort adj., -e; et kort møde; komme til kort; kort efter; kort sagt

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

kort1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈkɒːd] via nedertysk kort fra latin charta fra græsk chartes 'papyrusblad' 1 stykke papir, pap eller plastic hvorpå der som regel er skrevet, trykt eller indlagt bestemte informationer 1.a kort med meddelelse eller hilsen som typisk sendes med posten • fx postkort eller brevkort 1.b kort som giver adgang til et sted, arrangement, transportmiddel el.lign. adgangskort billet 1.c betalingsmiddel i form af et plastickort som anvendes i stedet for kontante penge betalingskort 1.d kort påtrykt en persons navn, stilling, adresse, telefonnummer osv. visitkort 1.e kort som dokumenterer at en person er den vedkommende giver sig ud for id-kort | identitetskort 2 formindsket afbildning på et stykke papir, pap el.lign. af (et udsnit af) Jordens eller et himmellegemes overflade • fx bykort, landkort, søkort eller verdenskort 2.a overført afbildning eller fortegnelse i en eller anden form 3 kort som bruges til kortspil 4 elektronik printplade med elektroniske kredsløb blande kortene overført tilrettelægge noget ved at sammensætte eller kombinere nogle elementer, ofte på en ny måde gult kort 1 kort som en fodbold- eller håndbolddommer viser når han giver en spiller en advarsel sportsjargon ostemad 1.a overført advarsel eller hård kritik – kendt fra 1975 have gode kort på hånden overført have gode chancer; være i en fordelagtig situation holde kortene tæt (ind) til kroppen overført være tilbageholdende med at give oplysninger i en (kontroversiel) sag – kendt fra 1976 kigge nogen i kortene overført aflure nogen deres hensigter eller fremgangsmåde ligge i kortene overført aftegne sig; være det mest oplagte lægge kortene på bordet overført fremlægge en hidtil hemmeligholdt viden om en sag rødt kort 1 kort som en fodbold- eller håndbolddommer viser når han udviser en spiller sportsjargon badebillet 1.a overført hård kritik som medfører alvorlige konsekvenser for den kritiserede, fx at vedkommende ikke længere må udøve en bestemt funktion – kendt fra 1984 spille med fordækte/skjulte kort overført være hemmelighedsfuld eller uærlig med hensyn til det man foretager sig spille med åbne kort overført være åben og ærlig med hensyn til det man foretager sig spille sine kort godt/dårligt overført udnytte/forspilde sine muligheder; handle klogt/dumt sætte/satse alt på ét kort overført satse alt på én gang sætte alt på ét bræt kort2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, -e; -ere, -est [ˈkɒːd] via middelnedertysk kort fra latin curtus 'kort', afledt af currere 'løbe' 1 med en lille udstrækning fra den ene ende til den anden 1.a som ikke når langt ned eller højt op på en legemsdel • om tøj 2 med forholdsvis lille tidsmæssig udstrækning; som ikke varer længe kortvarig 2.a som synes at forløbe hurtigere end det faktisk er tilfældet 3 som strækker sig over en lille geografisk afstand • om bevægelse, tur m.m. 3.a overført som udgør en vis, ofte lille, tænkt afstand målt fra et bestemt (tænkt) punkt 4 som omfatter en lille mængde eller få enheder, dele el.lign. 4.a forholdsvis lille af omfang; kortfattet det korte af det lange bruges for kort og præcist at sammenfatte den centrale oplysning eller pointe i en sammenhæng for en kort bemærkning overført en kort overgang; i en kort periode gøre det kort udtrykke sig (passende) kortfattet og ikke spilde tiden eller pladsen med unødvendige detaljer, omsvøb m.m. fatte sig i korthed gøre en lang historie kort forkorte en beretning eller sagsfremstilling der i hele sin længde ville tage lang tid eller fylde meget gøre kort proces 1 afstraffe, evt. henrette nogen (næsten) uden forudgående retssag 1.a overført handle hurtigt og uden omsvøb, ofte sådan at det går ud over andre have (en) kort lunte overført have let ved at hidse sig op; være utålmodig og temperamentsfuld holde i kort snor overført tillade meget begrænset handlefrihed; føre skarpt opsyn med i kort begreb i sammentrængt form; i hovedtræk – gammeldags i store/korte/grove træk fremstillet i hovedlinjerne uden at medtage detaljerne; stort set; i det store og hele komme til kort ikke slå til eller kunne klare sig; blive overvundet kort og godt udtrykt med få ord og uden omsvøb kort sagt kort sagt udtrykt med få eller færre ord kort tillægsform eller datids tillægsform sprog infinit bøjningsform af verber som i dansk og andre sprog kan bruges som passivt adjektiv (fx røget fisk) og til at danne sammensatte verbalformer med (fx har skrevet, blev stjålet) præteritum participium livet er kort, kunsten (er) lang talemåde man kan blive udødeliggjort gennem kunsten på den korte bane overført inden for relativt kort tid – kendt fra 1998 på kort sigt på den lange bane trække det korteste strå overført være uheldig; lide et nederlag være kort for hovedet svare kortfattet (på en afvisende måde) korte verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈkɒːdə] gøre kortere; mindske i længde, omfang eller varighed

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • kort: afkortet, afstumpet, ringe, stumpet; lårkort, fodfri; kortvarig, føje, stakket; brat, hastig, kortfattet; sammentrængt, knap, fyndig, koncis, summarisk

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • -kort -kort (1995) (produktivt andetled i udvidet brug) fx diskriminationskort, nazikort, racismekort, tudekort
  • gult kort gult kort sbforb. (1975) (billedlig brug af udtryk fra sportens verden) advarsel
  • ID-kort ID-kort sb. (1969) identifikationskort
  • kort kort sb. (1976) (billedlig brug af forbindelsen holde kortene tæt ind til kroppen o.l.) være hemmelighedsfuld
  • kort kort
  • kort kort
  • Kort- og Matrikelstyrelsen Kort- og Matrikelstyrelsen navn (1988) statslig institution som er sammensluttet af Geodætisk Institut, Matrikeldirektoratet og Søkortarkivet. Oprettet 1.1.1989
  • kort lunte kort lunte forb. (1968) hidsigt temperament; opfarenhed
  • rødt kort rødt kort sbforb. (1988) (billedlig brug af udtryk fra sportens verden) bortvisning e.l.
  • chip(s)kort chip(s)kort sb. (1983) (førsteleddet med tilnærmet engelsk udtale) plastickort som betalingsmiddel, fx Dankort

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Kort,1 I. Kort, en. se I. Kart.
Kort,2 II. Kort, et. Høysg.AG.34.36. (tidligere ofte skrevet Kaart. Holb.Paars.92. OeconT.IV.97.V.59. Høysg.S.51.222. Ørst. I.173. Hrz.XIV.219. StBille.Gal.I.4. – især i bet. 4:  Kart (Cart(e), Chart). LTid.1722. Nr.13.7. Langebek.Breve.144. FrSneed.I.424. JBaden.FrO.48. Ing.RSE.VI.82.
kort,3 III. kort, adj. Høysg.AG.10.   (arkais., sj.) korten. *efter korten Frist. Oehl.XV.233. jf. Mikkels.Sprogl.174.   adv. d. s., jf. ogs. kortelig. (glda. sv. no. kort, fra mnt. kort (ty. kurz), af lat. curtus; jf. Kjortel   om hjemlige nordiske ord for “kort” jf. stakket og oldn. skammr (se
Kart,1 I. Kart, en. (Kort. VSO. jf. (?) lollandsk kort, kernehus i æble og pære (For Sandhed.II.174)). flt. -er. (sv. kart, fsv. -karter (i ekekarter, birkekarter, ege-, birkebark); maaske besl. m. Kirtel; jf. Kartnegl; no., nu l. br. i da.) frugtknop, -øje ell. ikke fuldtudviklet (umoden) frugt. OecMag.II.179. HaveD.(1762).146.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 7. Vokaler
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af vokalbogstaver
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter
§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)
§ 32. Præteritum participium foran substantiv
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i attributivt præteritum participium (kort tillægsform)
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) som tilstandsbetegnelse

Typiske problemer

Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Ligge og lægge?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på ligge og lægge og finde ud af hvornår de skal bruge det ene og hvornår det andet. Dog er fejlen mest at ...
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer
Substantiver
Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser. Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver

Ordlister

Rigtigt kort
Dansk Sprognævns anbefalede forkortelser, 2003
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bøttekort
I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, ...
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...
håndlavet eller håndlavede
Hedder det Køb vores håndlavet smykker eller Køb vores håndlavede smykker? Og hvorfor? Hvad er reglen?
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
tunnel el. tunnél
Ordet tunnel og ordet tunnél. På skrift ser de jo ens ud, men hvad er forskellen når trykket ligger på henholdsvis første og sidste stavelse? Er det ikke kun ...
alfabetiseret
Hvad er det modsatte af en analfabet?
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
CVR el. cvr
Skrives forkortelsen CVR, som i fx CVR-nummer, med små eller store bogstaver?
det' godt
I forbindelse med en gendigtning på blankvers af Shakespeares Hamlet har jeg brugt apostrof i ordforbindelser som det er, nu er, der er, du er. For at fremme ...
fossilfri
"Danmark skal være fossilfri". Det er et udtryk som bruges meget i den politiske diskurs, men fossiler slipper vi jo ikke for i vores klinter og jord. Kan det ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Føje
Betyder "føje" 'få' når vi siger "om føje år"?
Herr
Findes ordet "herr"?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, marts 1989
Kort
af Jørn Lund, november 1990
Kort
af Erik Hansen, februar 1991
Kort
af Erik Hansen, maj 1993
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Tippelad
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Den skarpeste kniv i skuffen
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
At tage aktier i enkens garveri
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Power
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Slag/slaw
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Olympiade eller olympiske lege?
Af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. juli 2012
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Pas på de små ord
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 1. juni 2013
Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014
[1]

Temaer

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog

Nye ord

Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Præteritum participium (kort tillægsform)
Quizzer og øvelser
Quizzer og øvelser er dels for sjov og dels for at man kan teste om man har forstået de typiske problemer.
Bøjning

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Nyt kort over Europas sprog
Bliv klogere på hvilke sprog der tales hvor!
Hør hvordan dansk kan og kunne lyde i Nord- og Sydamerika
I projektet Danske stemmer har sprogforskere fra Københavns Universitet undersøgt hvordan det danske sprog har udviklet sig hos danske udvandrere og deres ...
Symposium: Questioning Questions — in Language, Culture and Cognition
Torsdag den 15. november inviterer Roskilde Universitet til forskningssymposium.
Sprog på Bogforum
Se hvilke indslag om sprog du kan finde på weekendens Bogforum
Ph.d.-forsvar om ordbøger fra renæssancen
Fredag den 3. juli 2009 forsvarer mag.art. Simon Skovgaard Boeck fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab sin ph.d.-afhandling ”Fire tematiske ordbøger fra ...
Ph.d.-forsvar om semantisk og pragmatisk information i tosprogsordbøger
Fredag den 14. august 2009 forsvarer Saihong Li Rasmussen fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet sin ph.d.-afhandling ...
Fagsprogskonference på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Den 17. til den 21. august 2009 afholdes konferencen "XVII European Symposium on Languages for Specific Purposes" på Handelshøjskolen på Aarhus Universitet.
Den Danske Ordbog på nettet
Indtil i dag har man kun kunnet slå op i udvalgte dele Den Danske Ordbog (DDO) via sproget.dk, men nu er den tilgængelig som selvstændig netordbog.
Nyt fra Sprognævnet i 25 år
Skal vi have former af typen "gymnasie" i Retskrivningsordbogen?
Afslører dialekter politisk overbevisning?
Der viser sig at være et påfaldende sammenfald mellem de danske borgmestres partipolitiske overbevisning og den dialekt der er blevet talt i de pågældende ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
-t eller -ede
Datamat og floppydisk - eksempler på kometord
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Klima
Hvad betyder ordet klima?
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk
Personnavne på dansk tegnsprog