Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: kol

Mente du: kol-| kold| klo| kohl | se flere forslag | ol| ko| kok| lol| -ol| ko-| bol| fol| kel| kog| kop| kor| kul| kål| kæl| køl| mol| pol| sol| kl.

Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

KOL eller kol substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈkoˀl] kendt fra 1997; forkortelse for kronisk obstruktiv lungesygdom kronisk, obstruktiv (dvs. hindrende) lungesygdom som angriber både luftrør og lunger, og som skyldes tobaksrygning og udsættelse for støv eller irriterende luftarter rygerlunger kon- præfiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) kon-: [kʌnˈ-] • ko-: [koˈ-] • kol-: [kolˈ-] eller [kʌlˈ-] • kom-: [kʌmˈ-] eller [kɔmˈ-] • kor-: [kɒ-ˈ] foran vokal og h: ko-, foran l: kol-, foran b, m og p: kom-, foran r: kor- fra latin con-, afledt af præpositionen cum 'med', især i indlånte ord af latinsk oprindelse bruges for at udtrykke sammenføring, sammenhæng, samhørighed eller samarbejde sam- | sammen- syn-

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • KOL KOL sb. (1996) kronisk lungesygdom som oftest skyldes tobaksrygning, og som angriber både luftrør og lunger
  • køl køl sb. (1966) køleskab

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Kol,1 I. Kol, en. (ogs. skrevet Kold. SamsøsStednavne.(1922).IX. Kolle smst. Sal.2XIV.291). flt. -(le)r , sj. -le (Sort.Poet.76). (æda. kol, isse (AM.), sv. dial., no. koll, oldn. kollr, (skaldet) hoved, afrundet top olgn., mnt. kol(le); sideform til Kul(le); jf. Koltring) 1) (nu næppe br.) om (øverste del af) et menneskes hoved;
Kol,2 II. Kol, en. se Kolv.
Kolv Kolv, en. (nu kun dial. Kol. Moth. K235. VSO. Feilb. (u. 1. kolle). Kværnd.). flt. -e. (ænyd. glda. d. s., sv. no. d. s., oldn. kolfr; sideform til bornh. kolva, jy. kolle, mnt. kolve, oht. kolbo (nht. kolbe), se I. Kolbe) 1) om en (i den ene ende) fortykket, klumpformet genstand (jf. I. Kolbe).    1.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
3. Orddelingsangivelser
8. Ét eller flere ord?
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)
§ 32. Præteritum participium foran substantiv
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i attributivt præteritum participium (kort tillægsform)
§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) som tilstandsbetegnelse

Typiske problemer

Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

KOL
Hvordan udtales lungesygdommen KOL/kol (kronisk obstruktiv lungesygdom)?
substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...
stednavnes køn
Kan man bruge slagordet For et sjovere Stadion Allé i et kampagnemateriale der henvender sig til unge mennesker der er brugere af skoler, institutioner, ...
afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
caffe latte, udtale
Hvordan udtales caffe latte?
Dalle Valle, Dallevalle, Daells Varehus
Hvornår begyndte man at kalde Daells Varehus for Dalle Valle?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Brunsviger
Hvad er oprindelsen til ordet "brunsviger"?
Fredspris
Hvor gammelt er ordet "fredspris"?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Koltringsknæjt
Hvad er en "koltringsknæjt", og hvorfor kan man ikke slå ordet op?
Pemmican
Hvor gammelt er ordet "pemmican"?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?
[1]

SprogbrevetDR

Et spørgsmål om køn
af Jørn Lund, november 1988
Køn
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Udtale
af Erik Hansen, juni 1988
Bid
af Jørn Lund, december 1993
Dækket direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Trykfejl
af Jørn Lund, december 1993
Undskyldning
af Erik Hansen, januar 1994
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Flakon
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Fuck ordbogen!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 13. april 2013
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016

Temaer

Bandeord

Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...

Dansk tegnsprog

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Adjektiver (tillægsord) – bøjning i køn og tal
Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk
Adjektiver (tillægsord)
Ordklasser
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser

Nyheder

Nyheder

Kvindens køn har fået nyt navn
Vil vi fremover omtale kvindens køn som "gina"?
Sprog og køn 2008
Nordisk sprog og køn-konference på Københavns Universitet 24.-25. oktober 2008.
Sprog, køn og etnicitet er emnerne for seminar på Roskilde Universitet
Roskilde Universitet afholder 3-dages-seminar om institutionel sprogbrug og social identitet
Nyt speciale om køn og kommunikation i Danmarks største fagforening
Helene Hagemann, som er cand.mag. i dansk og folkeskolelærer, har skrevet speciale om sammenhængen mellem køn og kommunikation i fagforeningen 3F.
Kom til præsentation af Modersmål-Selskabets årbog
Modersmål-Selskabet har for nylig udgivet deres årbog med titlen "Sprog på banen". Årbogen præsenteres til et debatmøde d. 28. november 2011.
Kom til danmarksmesterskabet i historiefortælling for børn!
Kunne du tænke dig at høre de mest fantasifulde fabler fortalt af morgendagens store historiefortællere? Så kom til finalen i "Gi en Historie" d. 20/11.
Kom til forelæsning med amerikansk kriminallingvist
Københavns Universitet indbyder til forelæsning med Robert Leonard, leder af retslingvistikstudiet ved Hofstra University i Hempstead, New York.
Ny udgivelse: "Så kom der lige en sabeltiger"
Middelboes Ordbutik har siden 2013 solgt ord. Nu er 305 solgte ord blevet til en digtsamling.
Månedens emne på dialekt.dk: Sprog og køn
Er der køn i sproget, og er der sprog i kønnet? De spørgsmål stiller Kristine Køhler Mortensen i månedens emne på hjemmesiden dialekt.dk.
Køn og fonetisk variation i engelsk
Benjamin Munson holder forelæsning om køn og fonetisk variation i det engelske sprog på Københavns Universitet fredag d. 11. april 2014.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Vejledning til skemaet