Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: kling

Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

kling lydord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈkleŋ] bruges om en høj, klingende lyd, fx som fra en lille klokke eller bjælde klinge2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, klang eller -de, -t [ˈkleŋə] • præteritum, klang: [ˈklɑŋˀ] vist fra middelnedertysk klingen, lydefterlignende, jævnfør kling 1 give en (behagelig) lyd fra sig • især i form af toner 1.a have en bestemt klang 2 have en syngende eller påfaldende sproglig intonation 2.a vække bestemte forestillinger pga. klang, bibetydninger, stilleje el.lign. 3 give en klar, evt. skarp lyd med kort efterklang, fx som fra en bjælde klingre klinge af overført ophøre gradvis; aftage • især om sygdom, smerte el.lign. klinge ud klingende mønt (kontante) penge, ofte opfattet som noget særlig eftertragtelsesværdigt klinge ud 1 ophøre med at give klang • især om toner 1.a overført ophøre gradvis; slutte • især om sidste fase i et længere forløb klinge af

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Kling,1 I. Kling, et. (glda. klingh; til II. klinge; l. br.) 1) klingende lyd. Moth. K148. paa et Kling af en elektrisk Klokke. KLars.PT.76.   (jf. I. Klingklang) i forb. m. Klang: *Tit slog jeg før, jeg slaaer endnu | Mit tomme Glas heel glad i tu; | Da sligt et Smæld med Kling i Klang | Er just mit Spil i denne Sang.
kling,2 II. kling, interj. (ty. kling; til II. klinge; jf. I. Kling, klingeling, I. Klingklang) som gengivelse af en klingende lyd; især gentaget: Kling, kling, kling, kling. Ach jeg elendige Menniske, der sprang Qvinten. Holb.Usynl.II.6. ell. i forb. kling - klang (ænyd. klink klank) som efterligning af klirrende (SBloch.Sprogl. 252) ell. (især)
Klingklang,1 I. Klingklang, et ell. (nu sj.) en (Eilsch.Phil Brev.126. Heib.Pros.III.429. Hauch.VII.63). (ogs. skrevet i 2 ord: Kling(-) Klang. Eilsch.PhilBrev.126. Grundtv.DV. IV.351. – hertil sideformer ell. afl. former som Klingkling (se u bet. 1), Klingeliklang (i bet. 2: Jesp. M.8. sa.S.104. D&H.), (nu næppe br.:)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

alfabetiseret
Hvad er det modsatte af en analfabet?
findes iværksætteri
Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet bekendt med at Justitsministeriet ikke kan godkende at ordet iværksætteri bruges i en aktuelt foreslået lovtekst da ...
retoriske spørgsmål
Hvad betyder ordet retorisk? Jeg har flere gange set og hørt sætningen: det var et retorisk spørgsmål om spørgsmål hvor spørgeren ikke forventede svar. Jeg ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Tilstille
Er "tilstille" et juridisk ord?

SprogbrevetDR

Genkendelighed
af Jørn Lund, november 1987
Hvad I dog siger!
af Erik Hansen, maj 1989
Piger?
af Jørn Lund, september 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Myte eller legende?
af Henrik Andersson, Politiken, 30. december 2006

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Slang

Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Musikudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med en node, hvilket betyder at ordet er et musikudtryk
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Konference om sprogpolitiske udfordringer
Den 5. december skal en paneldebat med emnet "sproglige mangfoldighed" ende med konkrete forslag til handling.
Tysk er stadig et vigtigt fremmedsprog i Danmark
I januar udkom en publikation med alle anbefalinger, oplæg og diskussioner fra konferencen "Tysk nu (!)".
Politiken.dk's læsere vil bevare ordet 'kålhøgen' i det danske sprog
Ordet 'kålhøgen' har vundet i Politiken.dk's afstemning om hvilket af 10 døende ord der dårligst kan undværes i det danske sprog.
Læs Politikens store parlør til valgkampen
Få svar på hvad 'blokpolitik', 'kernevælger', 'kovending' og 'valgflæsk' egentlig betyder, i Politikens ordbog over valgets mest brugte udtryk.