Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: klemme

Mente du: glemme| klamme| klemte| klumme

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. klemme sb., -n, -r, -rne; hænge tøjet op med klemmer; være i klemme; spise sine klemmer
2. klemme vb., -r, klemte, klemt; klemme sig sammen

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

klemme1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈklεmə] dannet af klemme 1 redskab som ved hjælp af en fjederanordning klemmer sammen om noget og holder det fast i en bestemt position eller på et bestemt sted 2 vanskelig situation; knibe 3 tykt stykke smørrebrød; to skiver brød som er lagt sammen omkring et stykke pålæg og medbragt i en madpakke – uformelt klapsammen | klap sammen-mad mad have en klemme på nogen overført være i stand til at udøve pres på nogen • fx fordi man har en særlig, kompromitterende viden om den pågældende, eller fordi vedkommende står i gæld til én have noget i klemme 1 overført være personligt involveret i eller have interesser i en sag der kan blive besværlig, problematisk eller kompromitterende 2 overført have investeret eller satset et beløb som man nu risikerer at tabe i klemme 1 trykket eller holdt fast fra én eller flere sider 1.a overført i vanskeligheder; presset af flere modsatrettede interesser eller krav klemme2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, klemte, klemt [ˈklεmə] fra nedertysk klemmen 1 udsætte for et (hårdt) tryk eller pres fra én eller flere sider • fx for at gribe om, holde fast på eller sammenføre noget eller for at presse luft eller væske ud af noget knuge | knibe 1.a presse (sig) i en bestemt retning; trykke (sig) på plads i en bestemt position 1.b genere eller irritere fordi det er for småt, stramt el.lign. snære | stramme 1.c overført udsætte for et ubehageligt pres; anbringe i en besværlig eller belastende (psykisk) situation presse klemme fast tvinge ind og fastlåse i en bestemt position klemme inde presse sammen eller lukke inde på meget lidt plads indeklemt klemme ned spise med besvær eller modvilligt klemme ˈpå overført gøre en energisk indsats klemme til udsætte for et hårdt og voldsomt pres stramme ballerne eller knibe/klemme ballerne sammen overført tage sig sammen; udvise handlekraft – uformelt sammenklemme verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, ..klemte, ..klemt [-ˌklεmˀə] 1 presse eller trykke (hårdt) sammen mindre formelt klemme sammen 1.a presse sammen på meget lidt plads

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • klemme: spænde, tøjklemme; se knibe
  • klemme: knuge, kryste, knuse, perse, kramme, mase, presse, trykke; omfavne, favne

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Klemme,1 I. Klemme, en. flt. (i bet. 4 og 6) -r. (ænyd. og no. d. s., sv. klämma; til II. klemme) 1) (jf. II. klemme 1) det at blive klemt.    1.1) i al alm.; især i forb. (være, komme osv.) i klemme. Barnet . . maa blive meere eller mindre svag, ligesom Navel-Strengen har været længe i Klemme til.
klemme,2 II. klemme, v. Høysg.AG.91. præt. -te ell.  -ede (Holb.Hh.II.523. sa.JH. II.415. Blich.(1833).I.111. Hauch.II.347. VSO. jf. MO.); part. -t (Høysg. AG.91) ell.  -et (Holb.Anh.80. jf. VSO.). vbs. (l. br.) -ning (Fleischer.HB.306. Tode. HM.1. Hannover.Tekn.90), jf. I. Klem, I. Klemme, Klemmelse, Klemmeri, Klemsel.
klemme,3 III. klemme, v. (til I. Klemme 4; talespr., l. br.) hænge (vasketøj) op v. hj. af (tøj)klemmer. Skjorter klemmes op forneden i Bagbredden, som slaas lidt over Snoren og Forbredden vendt mod Vindsiden. Husmoderen.1926.183.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

åbne op
Kan man bruge udtrykket åbne op? Er det open up fra engelsk der er tillempet det danske sprog?

SprogbrevetDR

Anden eller tredje person?
af Erik Hansen, marts 1990
Find fem fejl
af Erik Hansen, marts 1993

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Rebslagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Modersmål-Prisen går til Søren Ulrik Thomsen
Digteren Søren Ulrik Thomsen får prisen for sin sproglige omhu og kreative præcision.