Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: klaret

Mente du: karet| klare

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
klaret sb., -ten (afsmeltet oksefedt)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

godt adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈgʌd] 1 på en god måde 2 bruges sammen med ville for at gøre et ønske mere utvetydigt eller høfligt gerne nødig 3 bruges sammen med kunne i udtryk for evne eller mulighed, for at gøre udsagnet mere utvetydigt eller personligt 3.a bruges indrømmende sammen med kunne : det er meget muligt .., men .. 4 bruges sammen med måtte for at gøre en tilladelse mere utvetydig eller høflig gerne 5 bruges sammen med gide i udtryk for tilbøjelighed eller lyst, indrømmende eller for at vise imødekommenhed – især talesprog, almindelig i uformel opfordring 6 bruges sammen med turde i udtryk for mod eller disposition, for at gøre udtrykket mere utvetydigt eller høfligt 7 bruges sammen med erfarings- og sanseverber for at gøre udsagnet mere personligt eller imødekommende – bruges ofte i bekræftende svar meget vel ikke 7.a bruges indrømmende 8 i stor mængde, udstrækning eller grad 8.a lidt mere end godt og vel | over knap 8.b lidt mindre end – kendt fra 1961, især yngre, denne brug regnes af nogle for ukorrekt under | knap 8.c omtrent; cirka – kendt fra 1961, især yngre, denne brug regnes af nogle for ukorrekt 8.d tilstrækkeligt eller i tilstrækkelig grad nok 9 bruges til at markere en overgang fra ét punkt eller emne til et nyt – især talesprog (det er) godt det samme det er heldigt eller belejligt sådan som situationen er det er godt gjort det er utroligt, forargeligt eller oprørende det er ikke godt at vide eller det er ikke til at vide det står hen i det uvisse; det er der ingen der ved det kan du (godt) bilde mig ind det lyder sandsynligt; det tror jeg gerne på – især talesprog det kan jeg godt sige dig eller jeg kan godt sige dig bruges for at understrege noget man lige har sagt eller skal til at sige – især talesprog du skal ikke komme for godt i gang tag det roligt; lad det ikke gå for vidt for godt for altid; for bestandig fylde godt i landskabet 1 overført optage megen plads 2 overført være stor eller tyk fyre/tænde (godt) op under kedlerne overført forberede sig på eller yde en krævende eller voldsom præstation godt aflagt vellønnet; økonomisk velstillet velaflagt godt begyndt er halvt fuldendt en god begyndelse på noget forøger muligheden for en vellykket fortsættelse og afslutning godt brølt, løve bruges som anerkendende kommentar til én der har fremsat en rammende eller klog bemærkning godt gået godt gået bruges (som tilråb) for at udtrykke at nogen har gjort noget imponerende, fornuftigt el.lign. – uformelt godt i vej overført ved at etablere sig, med udsigt til et trygt og godt liv – gammeldags godt nok 1 bruges indrømmende ganske vist 2 tilstrækkelig godt eller meget 3 bruges forstærkende sørme 4 ganske rigtigt; virkelig – især Jylland godt og vel lidt mere end godt godt set bruges for at udtrykke at en person realiserer en chance for at skabe en gunstig situation for sig selv eller andre godt skuldret bruges for at udtrykke at nogen har ydet en god præstation godt klaret godt så bruges for at udtrykke at man har forstået eller afklaret noget, og at man nu er klar til at gå videre – især yngre, især talesprog godt (betydning 9) gå (godt, ..) i spand overført fungere eller arbejde godt sammen; komme godt ud af det med hinanden gå godt i spænd have det godt (dårligt, dejligt, ..) være i en fx fysisk, psykisk eller økonomisk tilstand hvor det går godt (dårligt, dejligt, ..) komme godt (dårligt, ..) ud af det med nogen overført have et godt (dårligt, ..) forhold til nogen; have nemt (svært, ..) ved at omgås nogen komme/lægge godt/dårligt fra land komme godt/dårligt i gang; få en god/dårlig start, især i en sportskamp eller -turnering – kendt fra 1994 komme godt/dårligt fra start kort og godt udtrykt med få ord og uden omsvøb kort sagt lige så godt 1 bruges for at udtrykke at noget er at foretrække, enten fordi det er det bedste i længden, eller fordi det nok ikke kan være anderledes alligevel 2 med samme resultat, udbytte, ret osv. lige så vel lige så godt først som sidst hellere nu end senere; med det samme lige så godt springe som krybe i det talemåde hellere begynde på noget ubehageligt eller vanskeligt straks og få det overstået end udskyde det ligge godt i munden overført være behagelig at udtale • om ord eller udtryk ligge godt på vejen køre stabilt på vejen uden at skride ud; have et godt vejgreb • om køretøj nyde godt af drage fordel eller nytte af sidde hårdt (godt, ..) i det leve under bestemte økonomiske forhold snakke/tale godt for nogen tale indladende eller smigrende til nogen for at opnå noget – sjældent spille sine kort godt/dårligt overført udnytte/forspilde sine muligheder; handle klogt/dumt så godt som næsten; stort set så/nu kan nogen have det så godt bruges for at udtrykke at man er ligeglad med nogen, tager afstand fra nogen el.lign. så vidt, så godt bruges for at udtrykke at tingene indtil nu er gået meget godt, men at fortsættelsen evt. godt kan blive vanskelig tage sig godt betalt forlange en (for) høj pris for noget tale godt for nogen = snakke godt for nogensjældent tale godt for sig argumentere godt for et personligt anliggende være godt (bedre, ..) vant pleje at få noget der er godt (bedre, ..) være godt (dårligt, ..) hjulpet være sat i en god (dårlig, ..) tilstand eller situation være tjent med være (godt, dårligt, ..) kørende overført befinde sig i en bestemt, ofte positiv situation; klare sig eller virke på en bestemt måde være godt i stand være tyk; være overvægtig være godt skåret for tungebåndet overført have gode talegaver; kunne tale godt for sig sådan adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -ne; som adverbium og som prædikativ: - [ˈsʌdən] eller [ˈsʌnˀən] • som udråbsord også: [ˈsʌˈdan] talesprogsefterlignende også i formen: så'n fra middelnedertysk sodan 'således gjort', dannet af so 'således' og dan, præteritum participium af don 'gøre' 1 af en bestemt art som netop er eller vil blive omtalt, eller som fremgår af situationen sjældent slig 1.a som adverbium af en bestemt art som netop er eller vil blive omtalt, eller som fremgår af situationen 1.b som adverbium bruges for at udtrykke at noget nærmest hører til under det begreb eller den kategori som det efterfølgende substantiv angiver – især talesprog 1.c som adverbium bruges forstærkende til at betegne en meget høj grad 1.d som adverbium bruges forstærkende i forbindelse med skældsord 1.e bruges som henvisning til et netop nævnt substantiv for at undgå at gentage det 2 som adverbium og som prædikativ på den måde; på samme måde mere formelt således 2.a som adverbium i den grad; så meget – især talesprog 2.b som adverbium bruges for at udtrykke at udsagnet er en tilnærmelse til en mere rammende eller præcis formulering – især talesprog 2.c som adverbium bruges som udtryk for tøven eller forsigtighed – især talesprog 2.d som adverbium cirka; omkring – især talesprog 2.e som adverbium bruges ved demonstration af en fremgangsmåde, i en situation hvor noget er lykkedes, el.lign. – især talesprog 2.f bruges som udråb for at udtrykke beundring eller bifald – især talesprog godt klaret bare sådan uden videre eller sådan eller eller sådan noget (lignende) 1 eller deromkring 2 eller noget i den retning ikke være sådan at .. ikke være nem at .. og alt det der eller og alt sådan noget bruges for at angive at en opremsning kan fortsættes; bruges desuden som sprogligt fyldstof ved manglende mulighed for eller evne til præcisering – især talesprog og så videre og sådan og lignende; og den slags; og så videre som sådan 1 i sig selv 2 generelt sådan da nogenlunde; inden for rimelighedens grænser; stort set sådan leger vi ikke bruges for at udtrykke at man ikke vil være med til eller finde sig i noget bestemt – uformelt (sådan/lige) på en studs på et kort øjeblik; med det samme sådan noget som 1 noget af en bestemt art som nævnes umiddelbart efter for eksempel 2 cirka; omkring sådan set egentlig; når man tænker efter sådan som når man tænker på hvordan, hvor meget el.lign.; i betragtning af hvordan, hvor meget el.lign. sådan spiller klaveret ikke overført det er forkert, umuligt eller uacceptabelt; sådan hænger tingene ikke sammen – kendt fra 1991 klaret1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ten [klɑˈʁad] vist egentlig klaret (fedt), præteritum participium af klare, den franske udtale med tryk på sidste stavelse skyldes måske påvirkning fra klaret 'krydret vin' fast, let gulligt, afsmeltet oksefedt der bruges til bagning og stegning klaret2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ten [klɑˈʁad] fra oldfransk claret 'lys rødvin', afledt af latin clarus 'lys, klar' vin der er krydret med fx honning, kardemomme eller ingefær og derefter siet klare verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈklɑːɑ] 1 (være i stand til at) gennemføre en vanskelig opgave, opfylde strenge krav, gennemleve svære tider el.lign. magte overkomme 1.a føle tilstrækkelig sympati eller velvilje til at man vil beskæftige sig med nogen eller noget holde ud 1.b være i stand til at yde en vis præstation 1.c sport forhindre en bold i at gå i mål 2 bringe en sag i orden eller til afslutning ordne 3 gøre klar eller fri for urenheder 3.a gøre ren og klar 3.b frigøre for alt som dæmper eller slører sansning eller tænkning 4 være fysisk overlegen 4.a slå ned; bekæmpe; tilintetgøre klare af bringe klarhed over noget ved at undersøge de nærmere omstændigheder afklare klare frisag 1 blive frifundet eller undgå tiltale i en retssag 1.a overført slippe ud af en vanskelig, ubehagelig eller pinlig situation klare grejerne løse problemerne klare ærterne klare linjer afklaret og utvetydig situation uden fortielser, misforståelser m.m. rene linjer klare op 1 skifte fra dårligt vejr med skyer, nedbør og blæst til tørvejr med færre skyer 1.a overført begynde at se glad ud, få energi igen el.lign. klare/ordne paragrafferne overført udføre en (vanskelig) opgave; løse problemerne klare ærterne klare pynten overført klare sig heldigt eller dygtigt igennem en vanskelig eller problematisk situation klare sig (med held) gennemleve små og store vanskeligheder og udfordringer efter bedste evne klare sig med ikke bruge, behøve eller få tildelt andet end nøjes med klare skærene overført klare sig dygtigt eller heldigt igennem en vanskelig periode eller situation; løse problemerne klare ærterne overført løse problemerne – uformelt klare paragrafferne | klare grejerne kunne klare/tåle mosten 1 være i stand til at tåle (store mængder af) stærke drikkevarer 1.a overført være i stand til at udføre en ubehagelig og krævende opgave, modstå et hårdt pres el.lign.

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • klaret: fedt, afsmeltet oksetalg; lys rødvin; blandingsdrik, kardemommevin

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Klaret,1 I. Klaret, en ell. (nu l. br.) et (S&B.). (vist egl. perf. part. af II. klare (vel fra forb. klaret fedt); nu (jf. udtalen) m. tilknytning til II. Klaret; kog.) renset, fint afklaret fedt. MMüller. Den da. Husmoder.(1868).10. Const.Kogeb.126. Fedtet, hvori Krustaderne koges, maa være god Klaret. FrkJ. Kogeb.2.
Klaret,2  II. Klaret, en. flt. (om forsk. slags; l. br.) -ter. (ænyd. klaret(e), glda. klareth, fsv. klaret, oldn. klare(t), mnt. (ty.) klaret; af oldfr. claret, claré (fr. clairet), til fr. clair, klar; sml. I. Klaret; især foræld.) navn paa en blandingsdrik (vin, iblandet sukker, krydderier, og siet gennem en pose; sml.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)

Typiske problemer

Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

med hiv og sving
For nylig diskuterede jeg med en af mine venner hvad udtrykket med hiv og sving egentlig betyder. Dagen efter kom vi begge med en dokumentation af betydningen. ...
bekræfte el. bekræftige
Hedder det bekræfte eller bekræftige?
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
ental el. flertal
Hedder det: Bilforhandleren havde kun én slags biler eller Bilforhandleren havde kun én slags bil?
et flertal er enig i/enige i/enigt i, kongruens
Hedder det et flertal er enige i konklusionen, et flertal er enig i konklusionen eller et flertal er enigt i konklusionen?
et "modernet" hus
Vi er i vores klasse blevet uenige om man kan bruge moderne på samme måde som stor, fx en stor lejlighed/en moderne lejlighed : et stort hus/et modernet hus?
fejstig, feisty
Der er et udbredt ord på engelsk, feisty, som betyder ’en livlig eller ilter, kamplysten og stærk oplevelse eller person’. Jeg har oplevet enkelte nordjyder ...
gruppegenitiv: Søren og Sofies sølvbryllup
Hedder det Søren og Sofies sølvbryllup, eller skal det være Sørens og Sofies sølvbryllup? Og kan man tale om en idé der er opstået i nogle folk inde på ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Slægtskabsbetegnelser
Er det ok at bruge "grandfætter"/"-kusine" om min relation til min fætters/kusines søn/datter?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Km/t eller km/t.?
Skal der være punktum i forkortelsen "km/t"?
Skille fårene fra bukkene
Hvad er det bedst at være – "får" eller "buk"?
Vore eller vores?
Er der regler for brugen af pronominerne "vore" og "vores"?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, marts 1991
Falske venner
af Erik Hansen, juni 1988
Bod
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
Nærværende i udtrykket
af Jørn Lund, november 1993
Udtale
af Jørn Lund, december 1993
Job eller jobs?
af Erik Hansen, februar 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, marts 1994
Udtale
af Erik Hansen, april 1994
En ulyksalig stavefejl
af Erik Hansen, juni 1994
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Mange nok
af Ebba Hjorth, Politiken, 7. oktober 2006
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Holde nogen stangen
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
En kop kaffe til?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Hundesvært at stave hundenavne
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 26. august 2008
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
[1]

Nyheder

Nyheder

Drømmen om et verdenssprog
I århundreder har mennesker på jorden drømt om vi alle sammen skal kunne forstå hinanden ved at tale og skrive det samme sprog.
Den Danske Ordbog er klar til 'julehalløj' og 'nytårsskyts'
Redaktionen af Den Danske Ordbog har opdateret ordbogen med 1.119 opslagsord.
Analyse: Dansk 'is not' truet af engelsk
Engelsk sniger sig længere og længere ind i det danske sprog forlyder det. Men virkeligheden er en helt anden. Det viser to nye forskningsprojekter.
Er danskerne parate til en retskrivningsreform?
Er danskerne klar til en mere lydret stavning? Dette spørgsmål funderer en sprogforsker over i denne uges Weekendavisen.
Sprog til tiden
Rapporten fra regeringens sprogudvalg udkommer i dag (7. april). Rapporten indeholder en række anbefalinger for at styrke dansk og fremmedsprogskompetencer, ...
Udbredt genvariant påvirker læseevnen
En ny undersøgelse fra Oxford Universitet viser at dårlig læseevne kan skyldes en ganske almindelig og udbredt genvariant.
GG eller BF - ny øvelse på sproget.dk
Sproget.dk er nu klar med en ny øvelse, hvor du skal gætte chatforkortelser.
Noam Chomskys teori om sprogets udvikling holder ikke
Ny forskning viser at sproget har udviklet sig til at passe til hjernen og ikke den anden vej rundt.
Kronik om retskrivning og prøveresultater
Berlingske Tidende bragte d. 25. april en kronik som diskuterer grundene til at skoleelever klarer sig dårligt i prøver i dansk.
Ny rapport om oversættelsesteknologi
Rapport fra arbejdsseminar i Oslo om oversættelsesteknologi.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Indsamling af nye ord