Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: klar

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

klar adj., -t, -e; som prædikativ kan klar være ubøjet i betydningen ‘parat’, ‘vidende om’, fx er I klar el. klare?, udkastet er klar el. klart om en time, de er klar el. klare over det, de gjorde udkastet klar el. klart; i betydningen ‘fri’ er klar ubøjeligt, fx skibet er klar af kysten, de kom klar af skærene

Den Danske Ordbog

klar adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e eller i visse betydninger og udtryk også: -; -ere, -est [ˈklɑˀ] fra middelnedertysk klar, fra latin clarus 'klar, lys, tydelig' 1 som er fri for alt som dæmper eller slører sansning eller tænkning, og derfor fremstår helt tydelig uklar 1.a som man kan se tydeligt igennem gennemsigtig 1.b som lyser eller lyder rent, stærkt og uhindret 2 nem og tydelig at forstå åbenbar 2.a selvfølgelig; indlysende – især talesprog 3 færdig, i orden og parat til brug eller handling 3.a indstillet på; villig til fri/klar bane fri og uhindret adgang til at en bevægelse kan fortsætte, eller at en proces kan gennemføres gøre klart meddele tydeligt og utvetydigt; få til at indse klargøre gøre sig (det) klart erkende; indse klappet og klar helt færdig og parat klar af 1 på afstand af; fri af • ofte ved sejlads 1.a overført væk fra; uden forbindelse eller tilknytning til klar snak utvetydig og enkel oplysning eller formulering mere formelt klar tale klar som dagen meget klar og tydelig; fuldstændig indlysende klar tale entydigt og enkelt budskab eller formulering mindre formelt klar snak klart skib militær beredskabsgrad der indebærer at skibet er fuldstændig klar til kamp klart som blæk overført indlysende; uden nogen som helst tvivl klart øjeblik kort tidsrum hvor man kan tænke klart kysten er klar overført der er ingen hindringer i vejen for at påbegynde en bestemt aktivitet der er fri bane som et lyn fra en klar himmel hurtigt og uden varsel stå klart være tydeligt og indlysende være klar i hovedet tænke godt og klart; være helt vågen være klar over have viden om; vide, forstå være klar på 1 jargon have viden om; vide, forstå være klar over 2 jargon være villig til; være indstillet på være klar til klare verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈklɑːɑ] 1 (være i stand til at) gennemføre en vanskelig opgave, opfylde strenge krav, gennemleve svære tider el.lign. magte overkomme 1.a føle tilstrækkelig sympati eller velvilje til at man vil beskæftige sig med nogen eller noget holde ud 1.b være i stand til at yde en vis præstation 1.c sport forhindre en bold i at gå i mål 2 bringe en sag i orden eller til afslutning ordne 3 gøre klar eller fri for urenheder 3.a gøre ren og klar 3.b frigøre for alt som dæmper eller slører sansning eller tænkning 4 være fysisk overlegen 4.a slå ned; bekæmpe; tilintetgøre klare af bringe klarhed over noget ved at undersøge de nærmere omstændigheder afklare klare frisag 1 blive frifundet eller undgå tiltale i en retssag 1.a overført slippe ud af en vanskelig, ubehagelig eller pinlig situation klare grejerne løse problemerne klare ærterne klare linjer afklaret og utvetydig situation uden fortielser, misforståelser m.m. rene linjer klare op 1 skifte fra dårligt vejr med skyer, nedbør og blæst til tørvejr med færre skyer 1.a overført begynde at se glad ud, få energi igen el.lign. klare/ordne paragrafferne overført udføre en (vanskelig) opgave; løse problemerne klare ærterne klare pynten overført klare sig heldigt eller dygtigt igennem en vanskelig eller problematisk situation klare sig (med held) gennemleve små og store vanskeligheder og udfordringer efter bedste evne klare sig med ikke bruge, behøve eller få tildelt andet end nøjes med klare skærene overført klare sig dygtigt eller heldigt igennem en vanskelig periode eller situation; løse problemerne klare ærterne overført løse problemerne – uformelt klare paragrafferne | klare grejerne kunne klare/tåle mosten 1 være i stand til at tåle (store mængder af) stærke drikkevarer 1.a overført være i stand til at udføre en ubehagelig og krævende opgave, modstå et hårdt pres el.lign.

Dansk Synonymordbog


  • klar: tydelig, entydig, distinkt; gennemsigtig, sigtbar, åbenlys, ren, skinnende, limpid, lucid, luminøs, seren; åbenbar, utvivlsom; forståelig, gennemskuelig, transparent, overskuelig, veldisponeret, anskuelig, udtrykkelig, eksplicit, instruktiv, letfattelig, skåret ud i pap, begribelig, indlysende, overbevisende, logisk, stringent, prægnant, koncis, følgerigtig, utvetydig, evident, oplagt; færdig, parat, beredt, rede, i orden, tjenlig, grydeklar, nøglefærdig; fri, flot, fremkommelig, farbar

Nye ord i dansk

  • -klar adj. (o. 1955) (øget brug)

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
klar klar, adj. Høysg.AG.17. intk. -t ell. d. s. (klàr gûld. Moth.K132. klar Beviis. Holb.Tyb.V.2. klar Veir. SøLex.(1808). jf. klar- i ssgr.; nu kun undertiden i stilling som præd., se Harboe.MarO. og Bardenfl. Søm.I.117.II.166 ndf. u. bet. 6.2). flt. -e ell. d. s. (kun i stilling som præd.: giør mine Sager klar for mig.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bekræfte el. bekræftige
Hedder det bekræfte eller bekræftige?
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
et flertal er enig i/enige i/enigt i, kongruens
Hedder det et flertal er enige i konklusionen, et flertal er enig i konklusionen eller et flertal er enigt i konklusionen?
et "modernet" hus
Vi er i vores klasse blevet uenige om man kan bruge moderne på samme måde som stor, fx en stor lejlighed/en moderne lejlighed : et stort hus/et modernet hus?
fejstig, feisty
Der er et udbredt ord på engelsk, feisty, som betyder ’en livlig eller ilter, kamplysten og stærk oplevelse eller person’. Jeg har oplevet enkelte nordjyder ...
hegnsyn
Skrives hegn(s)syn med ét eller to s’er?
Internet el. internet
Jeg har tidligere spurgt jer om det hedder Internet eller internet. Dengang svarede I at Internet opfattes som et egennavn og derfor skrives med stort ...
med hiv og sving
For nylig diskuterede jeg med en af mine venner hvad udtrykket med hiv og sving egentlig betyder. Dagen efter kom vi begge med en dokumentation af betydningen. ...
meningsmager
Hvad skal vi med ordet meningsmager når vi i forvejen har meningsdanner? Skal de to ord kunne bruges i flæng, eller vil Sprognævnet autorisere det ene?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Slægtskabsbetegnelser
Er det ok at bruge "grandfætter"/"-kusine" om min relation til min fætters/kusines søn/datter?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Km/t eller km/t.?
Skal der være punktum i forkortelsen "km/t"?
Vore eller vores?
Er der regler for brugen af pronominerne "vore" og "vores"?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Skille fårene fra bukkene
Hvad er det bedst at være – "får" eller "buk"?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?

SprogbrevetDR

Nærværende i udtrykket
af Jørn Lund, november 1993
Udtale
af Jørn Lund, december 1993
Find fem fejl
af Erik Hansen, marts 1994
Undskyld
af Jørn Lund, november 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1995
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, maj 1995
Fremmede navne
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Udtale
af Erik Hansen, februar 1986
Udtale
af Erik Hansen, april 1987
Kort
af Erik Hansen, april 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Mange nok
af Ebba Hjorth, Politiken, 7. oktober 2006
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Holde nogen stangen
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
En kop kaffe til?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Sin og sine
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Fædrene og obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Skal vi børje, begynde eller starte?
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Hundesvært at stave hundenavne
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 26. august 2008
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Skal man rutte med sandheden?
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 22. august 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Ordenes oprindelse

Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Den Danske Ordbog er klar til 'julehalløj' og 'nytårsskyts'
Redaktionen af Den Danske Ordbog har opdateret ordbogen med 1.119 opslagsord.
Ny bog om principper for klart skriftsprog
Christina Pontoppidan, der er cand.mag. i retorik og filosofi, har skrevet en bog om de retoriske principper bag hvordan man skriver klart. Bogen udkom for ...
Er danskerne parate til en retskrivningsreform?
Er danskerne klar til en mere lydret stavning? Dette spørgsmål funderer en sprogforsker over i denne uges Weekendavisen.
Sprog til tiden
Rapporten fra regeringens sprogudvalg udkommer i dag (7. april). Rapporten indeholder en række anbefalinger for at styrke dansk og fremmedsprogskompetencer, ...
GG eller BF - ny øvelse på sproget.dk
Sproget.dk er nu klar med en ny øvelse, hvor du skal gætte chatforkortelser.
Noam Chomskys teori om sprogets udvikling holder ikke
Ny forskning viser at sproget har udviklet sig til at passe til hjernen og ikke den anden vej rundt.
Ny rapport om oversættelsesteknologi
Rapport fra arbejdsseminar i Oslo om oversættelsesteknologi.
Nynorsk retskrivning skal være lettere
Språkrådet i Norge har udpeget et retskrivingsnævn som skal skabe en klar, enkel og stram norm for nynorsk, uden sideformer. Den nye retskrivningsnorm skal ...
Ny sprogkampagne skal styrke det nordiske sprogfællesskab
Konferencen "Nordisk sprog - sprog i Norden" blev startskuddet til en fælles nordisk sprogkampagne.
Hvor dansk er det danske sprog?
Mandag den 11. oktober holder Inge Lise Pedersen foredrag om importord i dansk sprog.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995