Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: kig

Mente du: krig| kg| ki| kog | se flere forslag | -ig| kid| gig| kag| kik| kim| kip| kir| kis| kit| kiv| kåg| pig| rig| vig| dig| mig| sig| -krig

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
kig (el. kik) sb., -get, kig, -gene; få kig på

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

kig eller kik substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) kig: -get, -, -gene; kik: -ket, -, -kene [ˈkig] dannet af kigge 1 det at kigge (hurtigt) på nogen eller noget 1.a det at sætte sig ind i noget eller undersøge noget nærmere 2 mulighed for at kigge ud og se noget udsyn | udkig 2.a det som man ser fra et bestemt punkt ud over et åbent område udsigt | udsyn 2.b overført (mulighed for at få) kendskab til noget indblik få kig på få øje på; opdage have/få kig på nogen/noget vise/få interesse for nogen eller noget; have/få lyst til at få eller opnå noget kigge eller kikke verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈkigə] fra middelnedertysk kiken 1 rette blikket i en bestemt retning se glo 1.a holde øje med; passe 2 undersøge nærmere; sætte sig ind i se 2.a orientere sig i et udvalg eller en samling af noget, fx af interesse eller for at adsprede sig 2.b interessere sig for; beskæftige sig med 2.c lægge mærke til; lægge vægt på 3 prøve at finde lede | søge 4 skrive af efter nogen; kopiere noget 5 se på; betragte – sjældent gå/kigge efter i sømmene overført undersøge nøje og kritisk tjekke ikke noget med at snyde (kigge, snakke, ..) lad være med at snyde (kigge, snakke, ..) kigge ˈefter undersøge nærmere ved at se grundigt se efter | efterse kigge for dybt i glasset/flasken overført drikke for meget alkohol kigge frem 1 være synlig med en meget lille del; komme til syne bag noget titte frem 2 se gennem en lille åbning; stikke hovedet frem fra et skjul for at se efter noget titte frem kigge ind (indenfor, over, ..) aflægge et (kort) besøg hos nogen kigge langt efter 1 måtte undvære (for et stykke tid) 2 se misundeligt eller begærligt på kigge nogen i kortene overført aflure nogen deres hensigter eller fremgangsmåde kigge ˈpå overvære uden at deltage aktivt se på kigge/se (for) dybt i flasken overført indtage større mængder af alkoholiske drikke kigge/se i vejviseren efter overført opgive at opnå; give afkald på skyde en hvid pind efter kigge/se nogen over skulderen/skuldrene overført holde øje med eller få indblik i hvad en anden foretager sig • ofte uden at denne ved det eller synes om det kigge sig om/omkring se i forskellige retninger (for at orientere sig om omgivelserne eller for at undersøge noget) kigge ˈud vælge ud blandt flere mulige (efter grundig undersøgelse) udsøge sig

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Kig Kig ell. Kik, et. flt. (l. br.) d. s. (D&H.). (vbs. til I. kige (kikke); sj. før midten af 18. aarh. (jf. VSO.); især i ubest. anv.) 1) vbs. til I. kige; især om hurtigt ell. flygtigt (stjaalent, hemmeligt) blik; ogs. (jf. bet. 2): lejlighed til, mulighed for at kige

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Typiske problemer

Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
den første (og) den bedste
Min kollega mener at det hedder den første og bedste, men jeg mener nu at det skal hedde den første den bedste. Hvem af os har ret?
det globale syd
Jeg ønsker at vide om man kan bruge den globale syd som synonym til udviklingslande. Er der andre synonymer til udviklingslande?
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
en eller et nem-id
Den Digitale Signatur har fået et nyt navn, nemlig nem-id. Vi er nu kommet i tvivl om om det hedder en eller et nem-id i sætninger som den følgende: ”For at ...
hands on-løsninger
Hvordan skal jeg skrive hands-on-løsninger?
kardæsk el. kartæske
I forbindelse med en museumsudstilling om krigen i 1864 har vi brug for den korrekte betegnelse for en bestemt projektiltype der anvendtes af datidens ...
komma foran hvor
Jeg er i tvivl om kommaerne i denne sætning: "I den tid hvor musikerne skal øve symfonien på fuld tid er de helt og aldeles koncentrerede mens de efter ...
springe over hvor gærdet er lavest
Hvorfor opfattes det som negativt at springe over hvor gærdet er lavest?
ud ad/af øjenkrogen
Hedder det han så ud af øjenkrogen at hun gik eller han så ud ad øjenkrogen at hun gik?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?

SprogbrevetDR

Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, april 1995
Ja og men
af Jørn Lund, januar 1990
Kort
af Jørn Lund, januar 1990
Denne her og den her
af Erik Hansen, april 1990
Udenlandsk
af Erik Hansen, april 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014
Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015

Temaer

Dialekter

Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Slang

Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver

Æ, ø og å

Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Ordmuseum

Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Professor Hans Basbøll holder afskedsforelæsning på Syddansk Universitet
Torsdag d. 11. april 2013 holder Hans Basbøll afskedsforelæsning om de seneste 50 års sprogvidenskab.
Nyt fra Sprognævnet 2016/1
Så er årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet udkommet.
Kritik af virksomheders kommunikation
"Intimideringskommunikation" er titlen på en ny bog om virksomheders positive kommunikation.
Ny sprogfilm
"The Linguists" er en ny film om den igangværende sprogdød.
Indbyggerbetegnelser på sproget.dk
Under Råd og reglers ordlister kan man nu også finde en liste over danske indbyggerbetegnelser. Her kan man fx se at en person fra Ribe kaldes en "ripenser".
Låneord i dansk
Det er ikke alle låneord der virker på dansk.
Festival of Languages
Fra den 17. september til den 7. oktober afholdes der Festival of Languages i Tyskland.
Fagre nye ord
Med indtrædelsen i et nyt årti gøres der status over årtiets ord – også i andre lande.
Hvor dansk er det danske sprog?
Mandag den 11. oktober holder Inge Lise Pedersen foredrag om importord i dansk sprog.
Artikelserie på Sprogmuseet.dk om talesprogets grammatik
I fire små artikler på Sprogmuseet.dk fortæller en forskergruppe fra Aarhus Universitet om resultaterne af deres undersøgelser af talesprogets grammatik.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
CO2-neutral
Ordet CO2-neutral har optrådt i danske medier siden 1989. Men ordet er blevet brugt mere og mere gennem årene.