Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: kende

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. kende sb. (fk.); det blev en kende bedre
2. kende: give noget til kende; give sig til kende
3. kende vb., -r, kendte, kendt

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

kende1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈkεnə] egentlig 'så meget at det kendes', dvs. mærkes en smule kende2 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈkεnə] udtrykkene er dannet efter middelnedertysk to kennen geven 'give at kende', kennen er infinitiv give sig til kende 1 afsløre sin tilstedeværelse eller identitet 2 vise sig; komme til udtryk give til kende udtrykke noget over for andre tilkendegive bekende kende3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, kendte, kendt [ˈkεnə] norrønt kenna, tysk kennen 1 vide besked med; have sikker viden om 1.a have lært et system så man forstår at bruge det kunne 1.b vide at noget eksisterer eller har eksisteret i en bestemt periode eller et bestemt område – især i videnskabelige tekster 2 opfatte som identisk med noget man i forvejen har en sikker forestilling om • på en sådan måde at man kan skelne det fra andet genkende | identificere 3 have erfaring og fortrolighed med 4 vide hvem nogen er; være personlig bekendt med 4.a have indsigt i nogens eller nogets egenskaber 4.b stå i seksuelt forhold til; have samleje med – især i ældre bibeludgaver, forskønnende 5 jura afsige dom eller kendelse • om domstol eller dommer dømme have kendt/set bedre dage være i dårlig stand; ikke (længere) trives særlig godt • om fx bygninger eller mennesker ikke kende nogen landegrænser overført spredes eller bevæge sig frit inden for et større område, uafhængigt af grænser ingen grænser kende 1 ikke have nogen øvre begrænsning; være stor • især om følelsesudbrud 2 ikke respektere landegrænser ingen kender dagen før solen går ned talemåde først når dagen er forbi, kan man vide hvad den har bragt • bruges med advarende eller påmindende undertone i nøden skal man kende sine venner talemåde de rigtige venner er dem der holder fast ved én, selv i modgang kende af omtale have kendskab til nogen eller noget i kraft af hvad andre har fortalt kende/kunne klokken kunne aflæse tidspunktet på et ur • især om barn kende noget af navn vide at noget findes (men ellers ikke kende noget til det) kende noget som sin egen bukselomme kende noget særdeles godt kende sin besøgelsestid være klar til at benytte en gunstig lejlighed; forstå at handle inden det er for sent kende sine lus på gangen/travet overført af erfaring være klar over hvem man har med at gøre, eller hvordan noget hænger sammen kende sine pappenhejmere kende de personer grundigt som man har med at gøre, især med hensyn til deres svagheder eller evt. dårlige egenskaber kende sine lus på gangen kendes ved indrømme at man har en forbindelse til eller et ansvar for vedkende sig | vedgå kende til 1 vide noget eller lidt om; have et vist kendskab til 2 have kendskab til eller have oplevet eksistensen af noget kende ud og ind kende i alle detaljer; kende fuldstændig lære at kende komme til at kende; få kendskab til; stifte bekendtskab med thi kendes for ret jura bruges som indledningsformel til en domsafsigelse

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • kende: smule, døjt, dråbe
  • kende: genkende; have kendskab til, kende til, være fortrolig med, forstå, kende rumlen, vide hvor skoen trykker, jf. mærke; være dus med, spore, føle, vide; være indført i, beherske; have samleje med, ligge hos, eje, have, besidde, jf. befrugte

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Kende,1 I. Kende, en, (dial. ogs.) et (Moth.K 88. Junge. VSO. Esp.168. især foran subst. af intk.: det Kiende Lune (jeg) har i min Tieneste. Bagges.Reisen til sit Hiem.(1818).8. jf. Levin.Gr.II.76. Dania.III.122.124). (til III. kende (jf. II. Kende), egl.: saa meget, at det kendes, mærkes, jf. no. dial. kjent, smule; dagl.
Kende,2 II. Kende, et. Høysg.AG.71. flt. (sj.) -r (Ew.(1914).VI.76. Kierk.VIII. 329). (ænyd. d. s., oldn. kenni, jf. sv. känn samt I. Kende; besl. m. III. kende) 1) (nu l. br. i rigsspr.) tegn ell. mærke, hvorpaa man kan kende noget; kendemærke, -tegn; ogs.: vidnesbyrd; karakteristisk træk (jf. Særkende
kende,3 III. kende, v. Høysg.AG.17. præs. -er kjénder. smst.91.140; præt. -te; part. -t (smst.91) ell. (nu ikke i rigsspr.) -et (Holb.Usynl.I.1. Falst. Ovid.32. ChrFlensb.DM.II.38. jf. Feilb.). vbs. -else (s. d.) ell. -ing (se I. Kending), jf. Kendsel. (æda. kænnæ, run. (part.) kænt, oldn.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
6. Bøjningsoplysninger
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Ligge og lægge?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på ligge og lægge og finde ud af hvornår de skal bruge det ene og hvornår det andet. Dog er fejlen mest at ...
Ord
Det man ofte glemmer
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin

Ordlister

Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
kánon sb., kanón sb. - kanó adj.
I januar i år offentliggjorde Kulturministeriet resultatet af arbejdet i syv kánonudvalg, nemlig en række lister over kunstværker (både enkeltværker og ...
som der
Er det ukorrekt at skrive som der?
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
er du nysgerrig på verden?
Jeg sidder med en tekst hvor der står nysgerrig på i stedet for nysgerrig efter. Kan man overhovedet bruge nysgerrig på?
er du, eller én, du kender, digital junkie
Hvordan sættes der komma i sætningen: Er du eller én du kender, digital junkie?
kursen på aktier
Jeg har observeret, at betydningen af ordet kurs i forbindelse med aktier tilsyneladende har ændret sig. Tidligere betød ordet 'prisen på et værdipapir udtrykt ...
litiumionbatteri
Skal man skrive litiumionbatteri eller litium-ion-batteri? Jeg hælder selv mest til den første skrivemåde, men ser ofte den sidste. Hvad er rigtigt?
prinsgemal
Prins Henrik har ladet sig kalde prinsgemal. Det synes jeg er mærkeligt, for det er en sammensætning af to ord der betegner mænd, altså en mand der er gift med ...
sætninger som der ikke er noget galt med
Er det ukorrekt at skrive som der?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Fredspris
Hvor gammelt er ordet "fredspris"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Hov/hob
Hvad er oprindelsen til ordet "hov"?
Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?

SprogbrevetDR

Olympiade/Olympiske Lege
af Jørn Lund, september 1987
Kort
af Erik Hansen, maj 1994
Udenlandsk
af Erik Hansen, juni 1991
Kort
af Jørn Lund, december 1993
116 års fængsel
af Erik Hansen, marts 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
De og dem
af Erik Hansen, oktober 1985
Kort
af Erik Hansen, marts 1990
Nyhedstekstning mv.
af Jørn Lund, august 1993
Svære ord
af Jørn Lund, oktober 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Kære Eva
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. oktober 2013
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Pseudofransk
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 23. juli 2016
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Babyer lærer ord at kende inde i maven
Nye undersøgelser viser at man måske meget tidligt kan sætte ind overfor børn med sprogvanskeligheder.
Test dig selv og hjælp en forsker: Er du god til dialekter?
Kan du høre forskel på fynsk og lollandsk, øst- og vestjysk? På Videnskab.dk kan du teste hvor god du er til at kende forskel på dialekterne – og samtidig ...
Jyder slår københavnere i dialekttest
Den hidtil største undersøgelse af hvor gode vi er til dialekter, er netop afsluttet. Resultaterne viser at både køn, alder og hvilken landsdel man kommer fra, ...
Sjuskeri er tegn på sprogligt overskud
Vi sjusker med sproget og klipper både endelser og stavelser når vi taler, men faktisk er sjusk med sproget et tegn på sprogligt overskud.
Vær med til at fejre sproget.dk's 10-årsfødselsdag!
Den 23. oktober 2017 er det 10 år siden hjemmesiden sproget.dk gik i luften. Derfor inviterer vi til fødselsdagsfest.
Gæt med om julens ord!
Sproget.dk har lavet en lille julequiz, inspireret af Norsk Sprogråds hjemmeside. Du kan også deltage i en afstemning om udtrykkene "god jul" og "glædelig jul".
Ny stor svensk-dansk ordbog
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udgiver torsdag d. 7. oktober Svensk-Dansk Ordbog på Politikens Forlag.
Kender du de danske dialekter?
Det kan du komme til det med det nye interaktive dialektkort på hjemmesiden www.dialekt.dk.
Kend din Kommune: ny hjemmeside på otte forskellige sprog
På Københavns Kommunes nye hjemmeside kan man finde informationer om sygesikringskort, flytning, fritidstilbud osv. på otte forskellige sprog.
Wordfeud kan gøre dig klogere!
Danskernes nye foretrukne tidsfordriv hedder Wordfeud og kan ifølge eksperter gøre dig klogere på det danske sprog. Det skriver politiken.dk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
På Herrens mark
Mål & Mæle 17:2
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
infoark
Infoark2
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993