Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: kan

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
kan vb., præsens af kunne

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

kunne verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) kan, -, -t; talesprogsefterlignende også: ku', ka' kunne: [ˈkunə] eller [ˈku] • kan: [ˈka], [ˈkanˀ] eller [ˈkan] norrønt kunna, oldengelsk cunnan; beslægtet med kende, kunst 1 have evnen til at; være i stand til at 1.a være i stand til at udføre eller beherske 1.b have lært en bestemt færdighed; have tilegnet sig bestemte kundskaber 2 have mulighed for eller lejlighed til at 2.a bruges for at angive at noget er muligt eller sandsynligt 2.b bruges i nægtende eller begrænsende konstruktioner for at angive at noget er logisk udelukket eller usandsynligt 3 få tilladelse til at 3.a bruges for at bede nogen om at gøre noget 3.b bruges for at fremsætte et forslag eller et tilbud 3.c bruges for at fremsætte en irettesættelse, befaling, afvisning el.lign. ville 4 bruges ved angivelse af et typisk eller karakteristisk træk 4.a bruges ved angivelse af en tilbøjelighed eller en regelmæssigt tilbagevendende begivenhed 5 bruges uden særlig selvstændig betydning sammen med visse verber alt hvad/det nogen kan så meget (hurtigt, ..) som muligt det kan ikke andet end .. det må nødvendigvis ..; det er dømt til at .. du (han, ..) kan sagtens du (han, ..) er meget heldig og har kun grund til at være tilfreds ikke kunne med ikke kunne finde sig i; ikke kunne acceptere ikke kunne mere være tappet for overskud eller kræfter; ikke magte eller orke ikke kunne sammen eller ikke kunne (sammen) med nogen ikke kunne forliges særlig godt som jeg (du, ..) kan efter bedste evne; så godt som muligt; nogenlunde

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • kan hænde: måske

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • kan-bestemmelse kan-bestemmelse sb. (1992)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
kunne kunne, v. ell. (dagl., til dels vulg. ell. dial. og navnlig i tryksvag stilling) fx.: jeg haaber at kunne komme i morgen  ofte i tilfælde, der ogs. lader sig opfatte som perf. part. (jf. ndf. sp. 47110: Han har aldrig ku (dvs.: kunne) lært sine lektier. Mikkels.Ordf.421. jf. Feilb.   i inf. ogs. (nu kun vulg. ell. dial.)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

2. Betydningsoplysninger
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer

Typiske problemer

Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sætninger – emneoversigt
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Rigtigt kort
Dansk Sprognævns anbefalede forkortelser, 2003

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

det kan jeg ikke have
Kan vendingen det kan jeg ikke have betyde ‘det kan jeg ikke tåle’? Hvor stammer den betydning i givet fald fra?
ku(g)leskør
Jeg har altid troet at det hed kugleskør, men nu har jeg fået at vide at det i virkeligheden hedder kuleskør - altså uden g. Hvad er rigtigt?
kánon sb., kanón sb. - kanó adj.
I januar i år offentliggjorde Kulturministeriet resultatet af arbejdet i syv kánonudvalg, nemlig en række lister over kunstværker (både enkeltværker og ...
pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...
appelsinfri
Tit, når man ser en beruset mand, siger man: "Han er vist ikke helt appelsinfri". Hvor stammer ordet fra, og hvorfor bruger man det om berusede mennesker?
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
forhåbentligvis
Jeg er flere gange stødt på ordet forhåbentligvis, men jeg kan ikke slå det op i nogen ordbøger. Eksisterer ordet?
han el. hun
Vi har på vores arbejdsplads diskuteret om man skal bruge han, hun eller noget helt tredje i en sætning som Borgeren erklærer med sin underskrift at han vil ...
imperativ: dræber/dræb
I H.C. Andersens fortælling "Den grimme ælling" skrives "Dræber mig kun". Hvornår ændredes imperativ til dræb?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Slægtskabsbetegnelser
Er det ok at bruge "grandfætter"/"-kusine" om min relation til min fætters/kusines søn/datter?
Øremærke
Hvor stammer betydningerne af "at øremærke" og et "øremærke" fra?
Cardigan
Er en cardigan gennemknappet?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, oktober 1993
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, april 1995
Nye forstærkere
af Erik Hansen, juni 1989
Kort
af Jørn Lund, januar 1990
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Som vanligt
af Erik Hansen, januar 1994
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Diverse
af Erik Hansen, februar 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007
Power
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006
Rommedahls lyske(n)
af Henrik Andersson, Politiken, 21. oktober 2006
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Kilder
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ordenes oprindelse

Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Joergen02_512K_Stream.mp4
Hvorfor kan det ikke gøres endeligt op hvor mange ord der er i dansk?
Joergen02_512K_Stream.webm
Hvorfor kan det ikke gøres endeligt op hvor mange ord der er i dansk?
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
[1]

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Kan du fortsætte ordsproget?
Kan du fortsætte udtryksmåden? Udtryk fra Nordens sagn og sagaer
Retskrivning
Gamle ord og ordsprog
Bøjning af substantiver (navneord)
Chatsprog
Julequiz
En lille sproglig julequiz inspireret af Norsk Sprogråd.
Kongen længe leve! - hvad kaldes ordets form?
Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk
Quizzer og øvelser
Quizzer og øvelser er dels for sjov og dels for at man kan teste om man har forstået de typiske problemer.

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Hør hvordan dansk kan og kunne lyde i Nord- og Sydamerika
I projektet Danske stemmer har sprogforskere fra Københavns Universitet undersøgt hvordan det danske sprog har udviklet sig hos danske udvandrere og deres ...
Ny norsk taleteknologi kan få flere i arbejde
Talegenkendelse er sagen for de mange nordmænd der hidtil ikke har kunnet få arbejde da de af forskellige grunde er ude af stand til at bruge et tastatur.
Ti forslag som kan stimulere vores lyst til at bruge sprog
Mål & Mæle nr. 3 er udkommet.
Kan sprogeksperter forhindre terrorangreb?
I en artikel på Videnskab.dk den 25. februar 2011 kan man læse at USA's nyeste våben i kampen mod terrorisme er lingvister der skal analysere terroristernes ...
Kan babyer kommunikere via tegnsprog?
Babytegnsprog er et nyere fænomen blandt nybagte forældre der gerne vil kommunikere med deres baby længe før den har fået sprog. Men er det overhovedet en god ...
Nu kan du finde links til specialebiblioteker på sproget.dk
I sproget.dk's linksamling har vi tilføjet links til universiteters og andre højere læreanstalters databaser over specialer, ph.d.-afhandlinger og opgaver ...
Børn kan meddele sig med tegn før de lærer at tale
Danske forældre er inden for de sidste tre år begyndt at lære sig at kommunikere med deres babyer med håndtegn. Tegnene betyder fx spise, drikke, sove og hvor.
Kan man bruge en løgnedetektor til at afsløre bedrag?
Tirsdag den 29. september 2009 forsvarer Kamila Ewa Sip sin ph.d.-afhandling "Neuroimaging of deception in social interaction and lie-detection" skrevet ved ...
Kan du sige "stenøkse"?
Undersøgelser viser at fremstillingen af stadig mere avancerede redskaber var afgørende for udviklingen af det menneskelige sprog.
"Sproglige normer – er det noget man kan være imod?"
Det er titlen på semestrets sidste foredrag i Dansk Funktionel Lingvistik-kredsen (DFL-kredsen).

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Indhold og opbygning
Eksamen
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007