Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: kag

Mente du: kage| kagl| knag| ag | se flere forslag | kg| kåg| jag| lag| bag| dag| fag| gag| kaj| kam| kan| kap| kar| kat| kig| kog| mag| nag| rag| sag| tag| vag

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
kag sb., -en (HISTORISK et strafferedskab)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

kag substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈkæˀj] fra middelnedertysk kak 'skampæl', beslægtet med kegle strafferedskab bestående af en forhøjning af træ med en pæl midtpå ved hvilken en forbryder blev bundet og pisket – historisk kage2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈkæːjə] afledt af substantivet kage 1 give form som en kage; få til at minde om en kage 2 kludre i det; lave fejl eller dumheder – uformelt

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Kag Kag, en ell. (i bet. 1; nu næppe br.) et (Moth.K4. Holb.DH.II.234. Falst.53. EPont. Atlas.II.361.III.98). kàg. Høysg.AG. 37. (i bet. 2 ogs. (egl. sjæll.) Kav ). flt. (sj.) -e (Borrebye.TF.697. MO.). (glda. ka(a)g, sv. kåk; maaske fra mnt. kak; jf. Kegle) 1) (foræld.) strafferedskab, i alm. bestaaende af en paa offentligt sted, oftest paa et (højt) fodstykke anbragt pæl ell. støtte, ved hvilken forbrydere bindes og piskes;

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

gå til stålet
Hvorfra kommer udtrykket gå til stålet i betydningen 'drikke tæt'?
lige over eller ligeover
Jeg er i tvivl om hvornår lige over skal skrives i ét ord, og hvornår det skal skrives i to ord. Skal vi fx skrive kør ligeover eller kør lige over? Og skal vi ...
må jeg få en til is?
Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu ...
nogen el. nogle
I et manuskript står der: det er der nogle der siger. Er det korrekt, eller skal det være nogen?

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hundesvært at stave hundenavne
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 26. august 2008
To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013

Temaer

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Konference: Dansk i mange retninger 2019
Kom med til konference om danskfaget og dets fremtid som undervisningsfag.
"Så fylder jeg creme i parken"
Københavnernes lange vokaler kan ind i mellem skabe misforståelser. Det pointerer postdoc Nicolai Pharao på Sprogforandringscentrets sprogblog.
program for festseminar
Sprogvidenskabelig studenterkonference på Københavns Universitet
Fredag d. 5. april 2013 afholdes Sprogvidenskabelig studenterkonference for alle studerende med interesse for sprogvidenskab.
Nyt om brød og bagning på dialekt.dk
Brød og bagning fyldte meget i det gamle landbosamfund og gav anledning til et væld af varierende dialektord.
Videoinstallation og performance: Kikkuuvugut // Hvem er vi
Fredag den 7. november fejrer Hotel Pro Forma Lounge "the lost and found in translation".