Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: køre

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. re sb. (fk. el. itk.); i én el. ét køre
2. re vb., -r, kørte, kørt

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

køre1 substantiv, fælleskøn (eller intetkøn) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈkøːʌ] substantivering af verbet køre (ud) i én/ét køre uafbrudt; hele tiden køre2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, kørte, kørt [ˈkøːʌ] • præteritum: [ˈkøɐ̯də] • præteritum participium: [ˈkøɐ̯ˀd] norrønt keyra 'drive frem' 1 bevæge sig af sted som køretøj eller ved hjælp af et køretøj, fx en bil, en bus eller en cykel 1.a afvikle eller deltage i, fx ved at tilbagelægge en bestemt strækning i eller på et køretøj, evt. i konkurrence med andre 1.b bringe et sted hen ved hjælp af et køretøj; transportere 1.c bringe i en bestemt tilstand, position eller situation pga. den måde man benytter et køretøj på 1.d være i fast rutefart mellem to eller flere steder; afgå • om transportmiddel 2 (gentagne gange) føre en legemsdel eller en genstand hen over eller langs med en overflade 2.a være i forvirret eller urolig bevægelse • især om person eller legemsdel 3 være i bevægelse, aktivitet eller funktion; være i gang • fx om maskine, motor, film eller computerprogram 3.a have i bevægelse, aktivitet eller funktion; have i gang 4 styre et projekt, en virksomhed eller et andet længerevarende foretagende; stå for – kendt fra 1960 drive 4.a håndtere, afvikle eller behandle på en bestemt, ofte hårdhændet, hurtig eller dominerende måde 5 (fortsat) forløbe, finde sted eller fungere på en bestemt gunstig eller ugunstig måde, evt. over en længere periode • fx om en begivenhed, en ordning eller et kompliceret foretagende 5.a fortsætte med en bestemt adfærd eller en bestemt måde at bedrive, lede eller styre noget på • om person 5.b overført forekomme eller blive opfattet på en forvirret eller uoverskuelig måde • især om tanker, forestillinger eller sanseindtryk 6 slang indtage eller forbruge i en fart kværne gå (køre, ..) i ring 1 gå (køre, ..) rundt og komme tilbage til sit udgangspunkt, fx fordi man ikke kan finde vej 1.a overført utilsigtet være eller komme i en situation eller tilstand hvor der ikke sker nogen udvikling • fx om handlinger, tanker eller følelsesliv stå i stampe gå/køre skævt overført udvikle sig i uheldig eller katastrofal retning gå galt have kørende 1 holde tændt eller tilsluttet 1.a overført være involveret i en (større eller længerevarende) aktivitet, et projekt el.lign. holde/have spillet gående/kørende opretholde eller fortsætte med en bestemt aktivitet holde kørende 1 overført holde i fortsat aktivitet 1.a overført være i stand til at fortsætte med en aktivitet holde gående køre af overført fremføre, udtrykke eller behandle på en mekanisk, skødesløs og hurtig måde – uformelt køre af/fra dreje af fra en vej for at køre ad en anden • om bil eller bilist køre den (pikken, ..) af give en mand seksuel udløsning med hånden eller en anden legemsdel; som mand skaffe sig seksuel udløsning på denne måde – meget uformelt spille den af køre ˈfast 1 gå i stå under kørsel, fx pga. benzinmangel eller en uovervindelig forhindring 1.a overført gå i stå i sin udvikling, i en proces el.lign.; miste sin energi eller sit (livs)mod køre frem med overført fremføre eller gøre gældende; bringe på bane køre friløb overført være ligeglad med andre på en uansvarlig måde; ikke bidrage til fællesskabet køre på frihjul | køre sit eget løb køre galt 1 komme ud for et færdselsuheld 2 køre den forkerte vej køre (gå, ..) 10 (mange, ..) kilometer på literen eller køre/gå langt på literen 1 køre en vis distance pr. liter brændstof • om køretøj 2 overført være effektiv, drøj, udholdende eller økonomisk i drift – kendt fra 1994 køre igennem 1 tilbagelægge en vejstrækning el.lign. ved at køre gennemkøre 2 overført hurtigt eller overfladisk gennemføre et længerevarende, kompliceret eller krævende forløb – kendt fra 1955 3 overført gennemføre et krævende forløb; holde ud køre ind 1 overført få noget nyt til at virke eller fungere, typisk sammen med noget etableret eller bestående – kendt fra 1967 indarbejde | indkøre 1.a placere i et bestemt, velkendt eller på forhånd fastlagt forløb eller program 2 sport indhente en anden cykelrytters forspring køre op 3 indtjene ved at køre fx som hyrevognschauffør – sjældent indkøre køre i samme rille overført tale om det samme trættende emne hele tiden køre kanonerne i stilling overført gøre klar til en aktion eller vanskelig forhandling for at fremme egne interesser eller angribe andres køre los fortsætte uhindret med en aktivitet, evt. under udfoldelse af megen energi køre løs køre (løbe, ryge, ..) af sporet udvikle sig (ukontrolleret) i en forkert retning; komme i uføre køre med klatten overført være suveræn til noget; brillere – kendt fra 1991, uformelt køre med nogen overført få nogen til at opføre sig på en bestemt, ofte viljeløs eller latterlig måde; manipulere med nogen køre ˈmed (på) overført (ukritisk) tilslutte sig en ny populær idé, en modebølge el.lign. hoppe med på | ride med på køre ned 1 køre ind i nogen så vedkommende falder dræbt eller skadet til jorden køre over | mere formelt påkøre 2 overført blive slidt op fysisk eller mentalt; overanstrenge sig 2.a overført slide hårdt på eller opbruge nogens eller nogets kræfter eller resurser; udmatte, overanstrenge køre op 1 overført bringe i en hektisk, euforisk eller hysterisk tilstand – kendt fra 1968 1.a komme i en euforisk tilstand; blive stresset eller ophidset 2 etablere; få til at fungere køre ned 3 sport indhente en anden cykelrytters forspring køre ind køre over køre ind i nogen så vedkommende falder dræbt eller skadet til jorden køre ned | mere formelt påkøre køre ˈpå overført vedblivende, utrætteligt og energisk fortsætte med noget køre på fribillet overført drage fordel af andres indsats uden selv at yde noget nævneværdigt køre (på) frihjul køre på frihjul eller køre frihjul overført drage fordel af andres indsats uden selv at yde noget særligt køre friløb | køre på fribillet køre på nogen overført blive ved med at drille eller sige ubehagelige ting til nogen køre på pumperne overført være hårdt presset økonomisk, fysisk eller psykisk køre rundt overført fungere økonomisk løbe rundt køre ˈsammen 1 støde sammen under bevægelse fremad • om køretøjer eller personer i køretøjer 2 overført blive forenet eller udvikle sig til en helhed; fungere godt sammen 2.a samordne; kombinere; forene sammenkøre | samkøre 3 samle noget, evt. til noget fast og hårdt, ved vedvarende kørsel eller anden bearbejdning køre sit eget løb overført være ligeglad med andre på en uansvarlig måde; ikke bidrage til fællesskabet køre friløb køre til gøre vant til at blive kørt med, kørt på eller arbejdet med tilkøre køre træt fortsætte så længe at man bliver træt eller mister lysten og ikke orker mere uformelt gå død køre (være, ..) på skinner overført fungere tilfredsstillende, uden problemer eller med stor succes løbe/gå/køre linen ud overført blive ved med det man er begyndt på, selvom det har uheldige konsekvenser og man til sidst tvinges til at holde op; fortsætte til den bitre ende gå planken ud løbet er kørt eller det løb er kørt talemåde sagen, foretagendet eller kampen er afsluttet eller afgjort, og det er derfor ikke muligt at påvirke eller ændre på udfaldet og så er spillet gående/kørende og så tager begivenhederne fart rejse (køre, sejle, ..) tynd rejse (køre, sejle, ..) næsten overalt; besøge usædvanlig mange steder på en rejse (køretur, sejlads, ..) skyde (køre, sejle, ..) i sænk overført bringe i en ubrugelig, værdiløs eller hjælpeløs tilstand ved en hårdhændet eller aggressiv behandling så kører rouletten bruges for at udtrykke at der sker en optrapning – uformelt være (godt, dårligt, ..) kørende overført befinde sig i en bestemt, ofte positiv situation; klare sig eller virke på en bestemt måde være oppe at køre overført være i en opløftet eller euforisk stemning – uformelt

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • køre: age, hjule, rulle; fragte, transportere

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • køre køre vb. (1960) (billedlig brug) sætte, holde, være i gang
  • køre med klatten køre med klatten vbforb. (1992) selv tage initiativet
  • køre noget igennem køre noget igennem vbforb. (1955) (billedlig brug) gennemføre
  • køre noget ind køre noget ind vbforb. (1967) (billedlig brug) indarbejde
  • køre noget op køre noget op vbforb. (1968) (billedlig brug)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Køre,1 I. Køre, en (Moth.K455. Biehl.DQ.II. 72. VSO. MO. Esm.II.280. HVClaus.DL. 83. Feilb. OrdbS.(sjæll.,falstersk). Brenderup.§95. jf.: een (ell. eet). D&H. Saaby.7) ell. (sjældnere) et (Hrz.III.33.XVIII.142. Bergs.PP.389. Stuck.I.271. JVJens.HF.68. jf.: ét (én). Gadeordb.1-2). uden flt. (
køre,2 II. køre, v. Høysg.AG.143. præs. -er (smst.91.183), ogs. (især dagl.) jf. Esp.2. Feilb. OrdbS. (sjæll.) samt skrivemaaden kør (LKok.(PSyv. Viser.(1695).585). Schandrup.A4v. Clitau. PT.130. Biehl.DQ.IV.31. JPPrahl.AC.26. Ploug.I.103. FrNygaard.SB.11)   præt. -te (Høysg.AG.91), tidligere ogs. skrevet
køre,3 III.   køre, v. (jf. glda. køren, valgt; fra nt. kören (mnt. koren), holl. keuren (glholl. koren); sa. ord som ty. küren; afl. af nt. kör(e), kor(e), ty. kur, se IV. Kur; jf. Kurlagen, Kørmester samt Kaar, IV. kaare) undersøge; prøve

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 7. Vokaler
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af vokalbogstaver
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter
§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)
§ 32. Præteritum participium foran substantiv
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i attributivt præteritum participium (kort tillægsform)

Typiske problemer

R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
Hvad er en sætning?
Lære om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Rigtigt kort
Dansk Sprognævns anbefalede forkortelser, 2003
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
[1]

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bilen er sjov at køre i
Hvorfor kan man ikke sige: Bilen er sjovt at køre i?
i træk, i streg - el. i stræk
Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg?
bøttekort
I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, ...
lovpligtige eller lovpligtigt
Hedder det 'Hvorfor er vinterdæk ikke lovpligtige netop i Danmark?' eller 'Hvorfor er vinterdæk ikke lovpligtigt netop i Danmark?'
ordene hustler og hustle
Hvad betyder hustler (og hustle)? Har det noget med kriminelle handlinger at gøre?
skamros
Min kæreste og jeg diskuterer ordet skamros. Er det godt eller dårligt hvis man bliver skamrost?
tunnel el. tunnél
Ordet tunnel og ordet tunnél. På skrift ser de jo ens ud, men hvad er forskellen når trykket ligger på henholdsvis første og sidste stavelse? Er det ikke kun ...
håndlavet eller håndlavede
Hedder det Køb vores håndlavet smykker eller Køb vores håndlavede smykker? Og hvorfor? Hvad er reglen?
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Syltetøj, værktøj og legetøj
Hvad for en slags tøj er "syltetøj", "værktøj" og "legetøj"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Føje
Betyder "føje" 'få' når vi siger "om føje år"?
Herr
Findes ordet "herr"?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, september 1990
Kort
af Erik Hansen, marts 1989
Kort
af Jørn Lund, oktober 1989
Kort
af Jørn Lund, november 1990
Kort
af Erik Hansen, februar 1991
Kort
af Erik Hansen, maj 1993
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, februar 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Tippelad
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
En sprogdefekt
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Af
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
Sexelance, babylance og andre -lancer
af direktør Sabine Kirchmeier, Jyllands-Posten, 4. december 2016
To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Olympiade eller olympiske lege?
Af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. juli 2012
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Pas på de små ord
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 1. juni 2013

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Præteritum participium (kort tillægsform)
Retskrivning
Quizzer og øvelser
Quizzer og øvelser er dels for sjov og dels for at man kan teste om man har forstået de typiske problemer.
Bøjning

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk

Nyheder

Nyheder

Folkeskoleelever er blevet lidt dårligere til at stave
En undersøgelse viser at folkeskolens afgangsprøve i retskrivning volder eleverne mere besvær end tidligere.
Nyt sprog: ponglish
Polakker i England har opfundet deres helt eget sprog, som er en blanding af engelsk og polsk
Nyt kort over Europas sprog
Bliv klogere på hvilke sprog der tales hvor!
Ny amerikansk ordbog vil gøre teknologiens sprog forståeligt
Ordbogen Sideways Dictionary vil gøre teknologiske udtryk tilgængelige for brugere uden it-baggrund.
Månedens emne på dialekt.dk: brug af dialekt i fødselsdagshilsner
Denne måneds emne på dialekt.dk handler om unges brug af dialekt i fødselsdagshilsner på Facebook.
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Symposium: Questioning Questions — in Language, Culture and Cognition
Torsdag den 15. november inviterer Roskilde Universitet til forskningssymposium.
Sprog på Bogforum
Se hvilke indslag om sprog du kan finde på weekendens Bogforum
Voksne analfabeters dansktilegnelse
Gæsteforelæsning på Aarhus Universitet fredag den 13. marts kl. 13.
Ph.d.-forsvar om ordbøger fra renæssancen
Fredag den 3. juli 2009 forsvarer mag.art. Simon Skovgaard Boeck fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab sin ph.d.-afhandling ”Fire tematiske ordbøger fra ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
-t eller -ede
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Klima
Hvad betyder ordet klima?
Datamat og floppydisk - eksempler på kometord