Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: køb

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
køb sb., -et, køb, -ene, i sms. købs-, fx købsdag, dog køb- i købmand, købslå og købstad; til købs

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

køb substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈkøˀb] dannet af købe 1 anskaffelse af en vare som man skal betale for salg 1.a vare som man anskaffer sig ved at betale for den – sjældent give køb overført indrette sig efter de givne omstændigheder give efter give køb på noget overført opgive noget gøre et godt køb erhverve sig en vare til en særlig gunstig pris med i købet overført ud over det aftalte eller forventede oveni køb og smid væk- eller køb-og-smid-væk- førsteled (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈkøˀbʌsmiðˈvεg-] uofficiel, men almindelig form: køb og smid væk kendt fra 1968 det at kassere anvendelige ting og derefter købe nyt (og dermed medvirke til at øge samfundets resurseforbrug) brug og smid væk- køb og smid væk- eller køb-og-smid-væk- førsteled (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈkøˀbʌsmiðˈvεg-] uofficiel, men almindelig form: køb og smid væk kendt fra 1968 det at kassere anvendelige ting og derefter købe nyt (og dermed medvirke til at øge samfundets resurseforbrug) brug og smid væk- køb og smid væk-mentalitet eller køb-og-smid-væk-mentalitet substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en uofficiel, men meget almindelig form: køb-og-smid-væk mentalitet • uofficiel, men meget almindelig form: køb og smid væk mentalitet køb og smid væk-mentalitet eller køb-og-smid-væk-mentalitet substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en uofficiel, men meget almindelig form: køb-og-smid-væk mentalitet • uofficiel, men meget almindelig form: køb og smid væk mentalitet køb og smid væk-samfund eller køb-og-smid-væk-samfund substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et uofficiel, men meget almindelig form: køb-og-smid-væk samfund • uofficiel, men meget almindelig form: køb og smid væk samfund samfund præget af et stort forbrug af materielle ting der blot kasseres selv om de stadig er anvendelige brug og smid væk-samfund køb og smid væk-samfund eller køb-og-smid-væk-samfund substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et uofficiel, men meget almindelig form: køb-og-smid-væk samfund • uofficiel, men meget almindelig form: køb og smid væk samfund samfund præget af et stort forbrug af materielle ting der blot kasseres selv om de stadig er anvendelige brug og smid væk-samfund købe verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, købte, købt [ˈkøːbə] • præteritum: [ˈkøbdə] • præteritum participium: [ˈkøbd] norrønt kaupa, oldengelsk ceapian; rimeligvis fællesgermansk dannelse efter latin caupo 'krovært, kræmmer' 1 erhverve sig mod betaling (eller en anden ydelse) sælge 1.a bringe i en vis tilstand eller situation ved at købe 1.b få til at handle eller opføre sig på en bestemt måde ved at forære vedkommende penge, gaver eller andre gunstbevisninger bestikke 1.c overført opnå, ofte med menneskelige (og økonomiske) omkostninger til følge 2 godtage uden videre som værende sand, rimelig el.lign. – kendt fra 1977, uformelt uformelt æde ikke vide om man er købt eller solgt overført ikke vide med sikkerhed hvordan man er stillet (økonomisk) eller vil blive behandlet i nær fremtid købe ind 1 købe dagligvarer til eget forbrug sjældent indkøbe 1.a købe varer, materialer m.m. for et firma med henblik på bl.a. videresalg eller forarbejdning – sjældent indkøbe købe katten i sækken overført blive snydt i en handel ved at købe noget ubeset og derefter opdage at det er ringere end forventet sælge nogen en trepattet ko købe op = opkøbe købe til købe noget som tillæg til det man har eller ejer i forvejen; købe noget mere af samme slags tilkøbe købe tilbage købe noget man (netop) har solgt eller mistet mere formelt tilbagekøbe købe ud købe en persons del af en virksomhed, en ejendom el.lign. som man selv er medejer af betale ud man kan også købe guld for dyrt talemåde det at blive velhavende kan have for store menneskelige omkostninger, fx tabet af væsentlige åndelige værdier vise nogen hvor David købte øllet give nogen klar besked om en sags rette sammenhæng

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • køb: indkøb, handel, akkord; pris

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • køb dansk-klausul køb dansk-klausul sb. (1989) i forbindelse med licitation over østtunnelen til den faste forbindelse over Storebælt en passus om at dansk arbejdskraft og materiel foretrækkes
  • køb og smid væk(-) køb og smid væk(-) (1968)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Køb Køb, et. ell. (dagl., nu især gldgs., vulg. ell. dial.) kjø̂b. Høysg.AG. 34. flt. (l. br.) d. s. (MO. LovNr.1026/41906. §38. jf.: “uden plur.” VSO.) ell.  -er (LTid. 1744.175). (ænyd. glda. d. s. (ogs. i bet. “handel”), æda. køp, sv. köp,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 51. Tydeliggørelse
De gældende retskrivningsregler om komma ved tydeliggørelse
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes

Typiske problemer

Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Nogen eller nogle?
Nogen og nogle betyder noget lidt forskelligt, men udtales som regel ens, så det er svært at lytte sig til forskellen
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

delbetaling, delbetale
Jeg arbejder for et svensk firma der handler med danskere. I firmaet bruges ordene delbetaling og delbetale; kan man bruge dem på dansk?
håndlavet eller håndlavede
Hedder det Køb vores håndlavet smykker eller Køb vores håndlavede smykker? Og hvorfor? Hvad er reglen?
købe ind på
Kender I udtrykket købe ind på i betydningen 'gå med på'? Jeg vil tro at der er tale om en ordret oversættelse af det engelske udtryk 'buy into something', men ...
meningsmager
Hvad skal vi med ordet meningsmager når vi i forvejen har meningsdanner? Skal de to ord kunne bruges i flæng, eller vil Sprognævnet autorisere det ene?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
blæsetunger
blæsetunger
bøttekort
I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, ...
Dalle Valle, Dallevalle, Daells Varehus
Hvornår begyndte man at kalde Daells Varehus for Dalle Valle?
der el. som
Jeg er tit i tvivl om man efter fx personer skal skrive der eller som: de personer som kom til mødet .. eller de personer der kom til mødet ... Det samme ...
element el. batteri
Min kollega og jeg diskuterer ofte sproglige spørgsmål, og nu er vi kommet i tvivl om der er forskel på et element og et batteri. Det vil glæde os meget hvis ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, april 1994
Kort
af Erik Hansen, maj 1994
Handlere, forhandlere og dealere
af Erik Hansen, marts 1995
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, maj 1995
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
I det her land
af Erik Hansen, marts 1987
Alder
af Erik Hansen, marts 1988
Walkman
af Erik Hansen, maj 1988
Nogen og nogle
af Erik Hansen, juni 1988
Bod
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Sin og sine
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Anmasende
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
At tage aktier i enkens garveri
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Power
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Ordbogen.com køber Politikens ordbøger
It-virksomheden Ordbogen A/S har købt Politikens Forlags database samt deres lager af fysiske ordbøger, opslagsværker og rejseparlører.
BogForum 2015
Bogmessen løber af stablen den 6. til 8. november i København.
Hjernen er ikke født med grammatik
Grammatikkens fundament i hjernen undersøges i forskningsprojekt på Københavns Universitet.
NyS 57 er udkommet
I nummer 57 af Nydanske Sprogstudier kan du læse om de seneste undersøgelser i dansk sprogforskning.
NyS 58 er udkommet
I nummer 58 af Nydanske Sprogstudier kan du læse om de seneste undersøgelser i dansk sprogforskning.
Modersmål-Selskabet har i forbindelse med sit 30-års-jubilæum udgivet årbogen "Dansk i Verden"
Selskabets 30. årbog i rækken har titlen "Dansk i Verden" og handler om såvel det danske sprog som om det at være dansk i verden.
Det' sprog til et beat
Sådan lyder titlen på en netop udkommet bog om sproglige tilgange til dansk hiphop udgivet af Dansklærerforeningen.
Seminar i anledning af første bind af "Dansk Sproghistorie" 1-6
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab indbyder til seminar i anledning af udgivelsen af "Dansk tager form".
Bind 3 i serien Dansk Sproghistorie 1-6 er udkommet
Dansk Sproghistories bind 3 bærer titlen Bøjning og bygning. Værket er netop udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og udkommet på Aarhus ...
Ny konferencerapport fra Dansk Sprognævn om moderne importord
Bind 6 i Sprognævnets konferenceserie udkommer den 25. november 2019 og har fokus på den fremmedsproglige påvirkning af dansk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Den Danske Ordbog
CO2-kvoter
Privatpersoner kan købe CO2-kvoter hvis de føler de bør gøre mere for klimaet.