Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: jo

Mente du: jod| oj| job| joe | se flere forslag | jog| jon| j| o| tjo

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. jo adv., konj.; han ved det jo godt; jo før, jo bedre; jo mere jeg øver mig, jo hurtigere går det (jf. des, desto)
2. jo udråbsord; Kommer du ikke? – Jo, jeg gør

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

jo1 udråbsord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) jo: [ˈjɔwˀ] eller [ˈjoˀ] • joe og joh: [ˈjoːo] eller [ˈjɔːw] også i andre former, bl.a.: joe, joh, jow, jojo norrønt jaur, oldengelsk ju 'allerede'; beslægtet med ja 1 bruges som bekræftende svar på et spørgsmål der indeholder en nægtelse nej ja 1.a bruges for at udtrykke uenighed med et udsagn der indeholder en nægtelse 1.b bruges undertiden som bekræftende svar på et spørgsmål der er formuleret positivt • evt. med bibetydning af tøven eller usikkerhed ja nej 2 bruges som (ofte ironisk) udråb for at udtrykke at ens (negative) forventninger er blevet indfriet jo2 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [jo] eller [ˌjo] fra middelnedertysk jo, af samme oprindelse som præfikset i- 1 bruges for at angive at noget er bekendt eller indlysende som bekendt 1.a bruges med bibetydning af forklaring selvfølgelig | nemlig 1.b bruges med bibetydning af bebrejdelse, protest el.lign. 1.c bruges med bibetydning af indrømmelse ganske vist | rigtignok 2 bruges forstærkende i udråb der udtrykker overraskelse minsandten det er (jo) det bruges som emfatisk bekræftelse – især talesprog ja netop | lige akkurat én gang skal (jo) være den første talemåde på et eller andet tidspunkt skal man gøre noget som man ikke har gjort før jo3 konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [jo] samme ord som adverbiet jo jo .. des .. eller des .. des .. bruges for at angive at en stigning i det ene led (ord eller sætning) medfører en tilsvarende stigning i det andet led jo .. desto .. | jo .. jo .. jo .. desto .. eller desto .. desto .. bruges for at angive at en stigning i det ene led (ord eller sætning) medfører en tilsvarende stigning i det andet led jo .. des .. | jo .. jo .. jo .. jo .. eller jo .. des/desto .. bruges for at angive at en stigning i det ene led (ord eller sætning) medfører en tilsvarende stigning i det andet led des .. des ..

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • jo: thi, nemlig

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
jo jo, interj., adv., konj.   udtale: 1. i bet. A jó (d. v. s.). Høysg.AG.100. 2. i bet. B og C jó (d. v. s.). Høysg.AG. 72 (bet. B).(d. v. s.). sa.2Pr.9 (bet. B). jo. sa.AG.6 (bet. B). Jò-. smst.99 (bet. C). (ænyd. glda. io, iu, ior, sv. jo, ju, no. jo; vist opr. af to forsk. ord: i bet.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

jo flere(,) der kommer, desto flere penge tjener vi
Hvordan kommateres der ifm. jo flere(,) der ... o.l.
10.-klasseprøve
Vi skal ændre 10.-klasses-prøve til at overholde Retskrivningsordbogen 2012 uden den anden bindestreg, kan vi stryge s'et?
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
afgør el. afgører
Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
au pair i flertal
Kan det virkelige passe at det hedder au pairer i flertal? Alle siger jo au pairs! I det mindste kunne I vel give valgfrihed?
"bedler" og "belder"
Hvorfor bytter så mange - især unge - danskere om på l og d når de skal udtale ordet billeder?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
bindestreg i sammensætninger med forkortelser
Hvordan skrives e-mail og e-mailadresse?
bøjning i præsens og imperativ pluralis
Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?Eksempler på det første: "Synger og ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
En saga blot(t)?
"En saga blot(t)" – ét eller to t'er?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Homografer – ord der staves ens
Hvad kalder man ord der staves ens, men betyder noget forskelligt?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Inden for eller indenfor?
Hvornår skriver man "inden for" og hvornår "indenfor"?
Jer og jeres – stort el. lille begyndelsesbogstav?
Skal "jer" og "jeres" staves med stort eller lille begyndelsesbogstav?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, november 1993
Udtale
af Erik Hansen, januar 1994
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Diverse
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, februar 1994
Sidst og senest
af Erik Hansen, februar 1994
Parenteser
af Erik Hansen, marts 1994
Kollegaer
af Erik Hansen, april 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Kastration
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010

Temaer

Bandeord

Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

NyS 57 er udkommet
I nummer 57 af Nydanske Sprogstudier kan du læse om de seneste undersøgelser i dansk sprogforskning.
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.
Tøndering
Voksne analfabeters dansktilegnelse
Gæsteforelæsning på Aarhus Universitet fredag den 13. marts kl. 13.
Auditiv ordgenkendelse i dansk. Ph.d.-forsvar om morfologiens betydning
Torsdag den 26. marts forsvarer Laura Winther Balling ved Aarhus Universitet sin afhandling: "Morphological Effects in Danish Auditory Word Recognition".
Hvor mange er 'de fleste'?
Det spørgsmål har den israelske lingvist Mira Ariel forsøgt at besvare på baggrund af en større undersøgelse af engelsktalendes brug af begreber som 'de ...
Hvad er ungdomssprog og unges sprog?
Randi Benedikte Brodersen anmelder bogen "Unges sprog" på Sprogmuseet.dk
Er Breiviks tekst et manifest, et dokument eller blot tilfældige skriblerier?
Det er ikke ligegyldigt hvilke ord vi bruger til at beskrive virkeligheden. På Videnskab.dk kan du læse om journalisternes ordvalg efter juli måneds ...
Ansigtsløft til Danmarks vigtigste sprogsite, sproget.dk
Når de 10.000 daglige besøgende på sproget.dk fra i dag går ind på siden, vil de møde et nyt og mere brugervenligt design med mange flere billeder og en ny og ...
Hvilke tosprogede børn har problemer med dansk?
I nyhedsbrevet fra Center for Børnesprog under Syddansk Universitet kan man læse om en undersøgelse af et- og tosprogede børn i 3- til 6-års-alderen.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Tryk
Mål & Mæle 19:2, 08/1996
[1]