Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: inden

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

inden præp., adv., konj.; inden borde; inden døre (jf. indendørs); inden for el. indenfor døren (jf. indenfor); inden i el. indeni flasken (jf. indeni); køre inden om el. indenom lastvognen (jf. indenom); inden under el. indenunder skjorten (jf. indenunder)

Den Danske Ordbog

inden1 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈenən] norrønt innan, oldengelsk innan; afledt af ind 1 tidsmæssigt placeret (et vist tidsrum) forud for noget før | forinden efter | siden 2 på et sted eller en strækning forud for noget – sjældent før 2.a med en placering forud for noget i en rækkefølge, rangorden el.lign. – sjældent før/inden jeg (du, ..) fik set mig (dig, ..) om overført bruges for at udtrykke at noget foregår meget hurtigt eller uden at man lægger mærke til det i løbet af nul komma fem før/inden nogen ved (af) det overraskende hurtigt før man venter det få noget inden for vesten få (for) meget at drikke inden/uden for murene 1 inden/uden for et afspærret eller vanskeligt tilgængeligt område 1.a overført inden/uden for en snæver, tillukket personkreds eller organisation inden2 konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈenən] se adverbiet inden tidligere end det tidspunkt da før | førend efter at inden/før (jeg, han) ved et ord af det før jeg (han, ..) forstår noget som helst; uden at kende det mindste til sagen; uden at være forberedt inden3 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈenən] se adverbiet inden 1 tidligere end; tidsmæssigt forud for før | førend efter 2 på et sted eller en strækning forud for før efter ikke ville se/have inden for sine døre ikke ville have ind i sit hjem inden borde oppe på eller inde i et skib – sjældent indenbords inden døre inde i et hus; under tag indendørs | indenfor udendørs | under åben himmel inden længe før der er gået lang tid inden for eller indenfor2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈenənfʌ] • foran tryksvagt pronomen, fx i “ved havelågen eller inden for den”: [ˈenənˈfʌ] 1 på eller til et sted der ligger på den indvendige side af uden for indenfor 1.a bruges ved angivelse af at noget er tilstrækkelig nært til at det kan nås, ses eller høres 2 bruges ved angivelse af et felt eller en institution som nogen eller noget har tilknytning til 3 på et tidspunkt i løbet af 4 ikke overskridende en vis størrelse, mængde, afstand el.lign. inden i eller indeni2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈenəni] • foran tryksvagt pronomen, fx i “hvad er der inden i den?”: [ˈenənˈi] 1 i eller til det indre af og (derefter) helt omsluttet af uden på indeni 1.a i en persons sind eller bevidsthed inden om eller indenom2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈenənʌm] • foran tryksvagt pronomen, fx i “løbe inden om den”: [ˈenənˈʌmˀ] 1 forbi i en bueformet bevægelse langs indersiden uden om 2 på kortvarigt eller uforpligtende besøg hos forbi inden under eller indenunder2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈenənɔnʌ] eller [ˈenənˌɔnˀʌ] • foran tryksvagt pronomen, fx i “han ligger inden under den”: [ˈenənˈɔnˀʌ] i et lag der ligger nærmere kernen end indenunder -inde suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -n, -r, -rne [-ˈenə] fra middelnedertysk -inne, -in, der danner fem.-betegnelser 1 betegner en kvinde med en bestemt stilling, uddannelse eller erhverv • også titel for en sådan kvinde -ske 2 betegner en kvinde der er gift med en mand som har en bestemt titel, rang, stilling el.lign. • også titel for en sådan kvinde -esse 3 betegner en kvinde med en bestemt rolle, funktion eller egenskab 4 betegner en kvinde der har et bestemt nationalt, regionalt eller etnisk tilhørsforhold 5 betegner hundyr af visse pattedyrarter – sjældent

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
inden inden, adv., præp. og konj. Høysg.AG.24. (æda. innan, innæn, adv. og præp., sv. innan, no. innen, oldn. innan, adv. og præp., oeng. innan, ty. innen, adv. (og som præp.: binnen, se binnen-), got. innana, adv.; egl. adv. m. bet. “indenfra”, afl. af ind) A. som adv. 1) uden forb. m. præp.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 51. Tydeliggørelse
De gældende retskrivningsregler om komma ved tydeliggørelse
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) som tilstandsbetegnelse
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne

Typiske problemer

Et eller flere ord?
Her kan du læse reglerne for hvornår over for og inden for skrives i et ord
Adverbielt -t
Problemet om adverbielt -t (biords-t) et af de sværeste områder inden for dansk grammatik. På disse sider kan du læse om hvornår adverbier skal have endelsen ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Det man ofte glemmer
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
[1]

Ordlister

Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

en eller et battle
Battle er en dyst inden for hiphopmusik, men hedder det en eller et battle?
arbejdskollega
Er det korrekt at bruge ordet arbejdskollega, eller skal man holde sig til ordet kollega? Arbejdskollega er vel egentlig dobbeltkonfekt.
senior; senior- i sms.; seniorkonsulent
Hvordan bruger man ordet senior? Og har det kun noget med alder at gøre? Der findes jo fx seniorjournalister, som ikke nødvendigvis er ældre mennesker.
mainstreaming
Kan Sprognævnet finde på et godt alternativ til ordet mainstreaming i betydningen ’ligestilling’? Vi synes ikke det umiddelbart er til at forstå.
kilomet
Er det rigtigt at bruge kilomet som entalsform til kilometer? Hvis der er nok mennesker der siger kilomet, så ville det vel på et tidspunkt også komme til at ...
00'erne el. 0'erne
Skal der ét eller to nuller i ordet nullerne skrevet med tal?
styrelse og bestyrelse
Hvad er forskellen mellem ordene bestyrelse og styrelse? Jeg har lagt mærke til at styrelse oftest anvendes i grundtvigske/folkelige kredse. Hvorfor er det ...
funktionalitet
Har I en definition af det forholdsvis nye ord funktionalitet? Baggrunden for mit spørgsmål er at jeg på min arbejdsplads - inden for edb-branchen - oplever at ...
Dalai Lama eller dalai lama?
Skal dalai lama skrives med stort begyndelsesbogstav: Dalai Lama el. dalai lama?
nedbryde
I mit firma er nedbryde blevet modeord. Et nyt tiltag fra ledelsen "nedbrydes på medarbejderniveau". Jeg kan naturligvis godt gætte hvad der menes, men jeg ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Inden for eller indenfor?
Hvornår skriver man "inden for" og hvornår "indenfor"?
At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne
Skal der være stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne?

SprogbrevetDR

Human etc.
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
S eller blive?
af Erik Hansen, maj 1986
Flere end og mere end
af Erik Hansen, januar 1994
Find fem fejl!
af Erik Hansen, maj 1991
Udtale
af Jørn Lund, november 1989
Radioavisen var læst og redigeret af...
af Erik Hansen, april 1992
Svære ord
af Erik Hansen, februar 1990
Kort
af Erik Hansen, maj 1989
Lech Walesa
af Jørn Lund, december 1990
Ved sprogets grænser
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Efterfølgende
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Gang på jorden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Vækste
af Henrik Lorentzen, Politiken, 4. november 2006
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Ungeren, svømmeren, vuggeren, fjerneren ...
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Power
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer – en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Slagtersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Holdet var allerede inden pausen fuldstændig hæklet af
Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

CIP Symposium 2015 – Akademiske færdigheder: skrivning inden for fagene
Torsdag den 29. oktober 2015 afholder Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) sit årlige symposium.
Børnesprogskonference på SDU
Tilmelding til Syddansk Universitets Børnesprogskonference 2013 skal ske inden d. 10. december.
Nyt gennembrud inden for maskinoversættelse
28-årige adjunkt ved Københavns Universitet Anders Søgaard er manden bag en ny algoritme der gør det nemmere automatisk at oversætte faste udtryk.
Sprogproblemernes top-10
Dansk Sprognævn har foretaget en undersøgelse af hvilke spørgsmål der typisk dukker op i Sprognævnets sproglige rådgivning. Resultaterne kan ses i det nye ...
Danske Studier 2009
Universitets-Jubilæets danske Samfunds årbog er netop udsendt.
Fagsprogskonference på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Den 17. til den 21. august 2009 afholdes konferencen "XVII European Symposium on Languages for Specific Purposes" på Handelshøjskolen på Aarhus Universitet.
Etisk Råd har gjort resultaterne op
Som afslutning på en kampagne om etik og sprogbrug har Etisk Råd udsendt et debatmateriale.
Konference om sprogteknologi
Sprogteknologisk Forum 2008 afholdes torsdag den 15. maj af Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet, Amager.
Konference om digital teknologi og humanistisk forskning på Københavns Universitet
Konferencen Supporting Digital Humanities, som finder sted d. 17.-18. nov. 2011, handler om hvordan den digitale teknologi, bl.a. inden for sprogforskningen, ...
Parallelsproglighed på Københavns Universitet
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed skal være nyt resursecenter på Københavns Universitet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

CO2-neutral
Ordet CO2-neutral har optrådt i danske medier siden 1989. Men ordet er blevet brugt mere og mere gennem årene.
Sidefod 1
Emnesøgning
Klima
Hvad betyder ordet klima?
Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Indhold og opbygning