Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ind-

Mente du: in-| ind| inde| nid | se flere forslag | in| id| nd| bind| hind| kind| lind| pind| sind| vind

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
ind adv.; ind ad vinduet (jf. indad); ind efter avisen (jf. indefter); ind imellem træerne (jf. indimellem); ind over land (jf. indover); ind til bredden (jf. indtil)

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • bilde ind: binde på ærmet, få til at tro, jf. lyve
  • biide sig ind: se indbilde sig
  • komme ind i billedet: blive aktuel, få betydning, optræde, fremtræde, dukke op
  • bryde ind over: se hærge
  • bugsere (ind): føre, lede, transportere, tage på slæbetov
  • komme ind i et dødvande: gå i stå, køre fast
  • falde i (el. ind) med noget: komme i -hjørnet, begynde, komme i gang med
  • falde ind: begynde; komme i tankerne, rinde i hu; stikke
  • gribe ind: tage affære, lægge sig imellem, slå til, intervenere
  • gå ind for: anbefale, lægge navn til, forsvare, arbejde for, støtte, gå i brechen for, bakke op, give opbakning, give rygdækning (feedback), kæmpe for, sige god for, være garant for
  • gå ind på: gå med til, acceptere, jf. tilbyde
  • hale ind på: indhente, nærme sig,
  • pakke sig ind: indhylle sig, dække sig til, svøbe sig ind
  • rode sig ind i: skaffe sig på halsen, vikle sig ind i, jf. på den galej
  • have alting ind med skeer: have nøje forklaret, være tungnem
  • skride ind: gribe ind, intervenere, interponere
  • smide slæberne ind: mase sig på, skaffe sig indpas
  • slå ind på: betræde en vej, give sig i kast med, jf. begynde
  • spille ind: indvirke, gøre sig gældende
  • sætte (noget) ind på: satse på, gå ind for, regne med, investere i
  • sætte sig ind i: forestille sig, gøre sig fortrolig med, gøre sig bekendt med
  • trænge ind på: gå på klingen, plage, anmasse sig, trænge sig på
  • hverken vide ud eller ind: være tvivlrådig, ubeslutsom
  • vikle sig ind i: rode sig ind i, skaffe sig på halsen

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • bak ind-lokum bak ind-lokum sb. (1992) meget lille wc
  • blende ind blende ind vbforb. (1996) passe ind; falde sammen med
  • bone ind bone ind vbforb. (1991) (udtalt som "bonge ind") slå beløb ind på et kasseapparat som udskriver en bon
  • bone ind bone ind vbforb. (1998) (udtalt som "bonge ind") tjene, få ind, komme ind
  • buzze ind buzze ind vb. (1992) lukke ind i en bygning e.l. ved at en person trykker på en knap der giver en summende lyd
  • bygge ind bygge ind vbforb. (1965) (billedlig brug)
  • check-in check-in sb. (1966) indskrivning til flyrejser, på hotel
  • fase ind fase ind vbforb. (1993) køre ind, indordne
  • gå rent ind gå rent ind vbforb. (1968) (ny brug af sportsudtrykket) få succes
  • handle ind handle ind vbforb. (1981) købe ind

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
ind- ind-, i ssgr. af ind (især i bet. 1-2).   i alm. udtalt m. bitryk paa 2. led og stød, hvor dette lydligt er muligt; hvor ingen udtale er angivet ndf. ved nu br. ord, udtales 2. led som det usammensatte ord; i tilfælde, hvor der egl. kun foreligger sammenskrivning af ind og et adv. ell. en præp., har ind-

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres

Typiske problemer

Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Kommakursus
Du kan supplere sproget.dk's gennemgang af kommaregler og kommagrammatik med et egentligt kommakursus på danskkomma.dk.
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Slutkommaet — sådan sættes det
Trin for trin-gennemgang af hvordan man sætter slutkommaer ved ledsætninger
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma
[1]

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

handle ind
Er det korrekt at sige handle ind? Jeg mener man bør sige enten handle eller købe ind.
købe ind på
Kender I udtrykket købe ind på i betydningen 'gå med på'? Jeg vil tro at der er tale om en ordret oversættelse af det engelske udtryk 'buy into something', men ...
tjek ind og tjek ud
Jeg har undret mig over teksten på standerne til rejsekortregistrering rundt omkring på stationerne. Der står check ind og check ud. Jeg har derfor spurgt ...
adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
aka
Hvordan skriver man aka på dansk? Altså 'also known as'.
ankermærke
Jeg kan ikke finde en definition af ankermærke. Kan I hjælpe?
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
ANT-kursus
Regionerne gennemfører såkaldte A/T-kurser, kurser i alkohol og trafik. Ifølge det nedenstående lovforslag skal disse kurser nu ændres, så det bliver kurser i ...
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Jer og jeres – stort el. lille begyndelsesbogstav?
Skal "jer" og "jeres" staves med stort eller lille begyndelsesbogstav?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Meddele
Kan man meddele om noget?
Nullerne
Hvorfor hedder det "nullerne" og ikke "enerne"/"etterne"?

SprogbrevetDR

Give ind
af Jørn Lund, januar 1991
Gå ind og ud
af Jørn Lund, september 1991
Belæring
af Jørn Lund, november 1993
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, juni 1994
Inflation
af Erik Hansen, juni 1994
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Apostrofitis
af Jørn Lund, oktober 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
og et stykke med sul
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 21. december 2013
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk

Ordmuseum

Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Årets ord 2017 — send dit forslag ind
Sammen med Klog på Sprog på DR P1 indkalder Dansk Sprognævn forslag til årets ord 2017.
Ind i sproget. Grundbog til almen sprogforståelse
Nyt undervisningsmateriale med tilhørende website har til formål at få gymnasieelever til at iagttage og undre sig over sproget for derigennem at forstå ...
Retskrivningsordbogens ordliste kommer ind i Wordfeud
Wordfeud er et populært spil til smartphones som ligner Scrabble og Kriblekryds. I løbet af denne uge vil spillets ordliste være opdateret med den gældende ...
Konference om importord: Er dansk under pres?
Kom med til konference den 7. november 2018 på Københavns Universitet, og bliv klogere på det danske sprogs tilstand.
Foredrag: Professor Elisabeth Engberg-Pedersen om at udtrykke usikkerhed i dansk tegnsprog
Den 21. februar 2019 kan du komme til foredrag med fokus på dansk tegnsprog, og hvordan tegnsprogsbrugere udtrykker usikkerhed.
Professor Elisabeth Engberg-Pedersen holder foredrag om taler(u)sikkerhed i tegnsprog
Fredag den 7. april 2017 er der foredrag om dansk og japansk tegnsprog i DFL-kredsen (Dansk Funktionel Lingvistik).
Sprog på Bogforum
Se hvilke indslag om sprog du kan finde på weekendens Bogforum
Ph.d.-forsvar om danske retningsadverbier
Henrik Hovmark forsvarer d. 7. december 2007 sin ph.d.-afhandling om brugen af de danske retningsadverbier ud, ind, op, ned, hen, over, om samt hjem og tilbage.
Hør dog hvad de siger! Ph.d.-forsvar om holdninger til engelsk
Fredag den 2. maj kl. 13 forsvarer Jacob Thøgersen sin ph.d.-afhandling: "Hør dog hvad de siger! At undersøge danskernes holdninger til engelsk".
Googles oversættelsesværktøj har lært dansk
Den 13. maj introducerede Google dansk som en mulighed i deres oversættelsesværktøj.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Emnesøgning
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere
Om emnerne
Læs mere om emnerne på sproget.dk