Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ild

Mente du: lid| il| id| ilde | se flere forslag | sild| dild| mild| vild| old| uld| il-| ile| ilt| ind| -il| -id

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
ild sb., -en, i sms. ild-, fx ildkugle, dog ilds- i ildspåsættelse, ildslue og ildsvåde, og ilde- i ildebrand

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ild substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈilˀ] • i de fleste sammensætninger “ild-”: [ˈil-] norrønt eldr; til en rod med betydningen 'brænde, lyse op' 1 flamme(r) som opstår ved forbrænding af et stof ved høj temperatur brand | lue 1.a sted hvor der brænder en ild • fx en kamin, en pejs eller et bål ildsted 1.b overført (udtryk for) stærke følelser eller stærk vilje glød 2 skydning med eller skud fra skydevåben brændt barn skyr ilden talemåde hvis man én gang er kommet galt af sted med noget, undgår man at indlade sig på det igen den hellige ild 1 ilden opfattet som guddom; den ild som altid brænder i en helligdom 1.a overført begejstring for eller stræben efter noget der går ikke røg af en brand uden at der er ild i den talemåde et rygte indeholder ofte nogen sandhed fra asken (og) i ilden overført fra en ubehagelig eller uønsket situation til én der er endnu værre gå gennem ild og vand overført gøre alt hvad der står i ens magt gå ild i begynde at brænde have ild i enden (røven, ..) overført fare omkring; være meget foretagsom – uformelt have ild i rumpen have ild i rumpen fare omkring; være meget foretagsom have ild i enden have mange jern i ilden overført være beskæftiget med mange ting samtidig holde nogen til ilden overført sørge for at fastholde nogens interesse eller indsats for noget lege med ilden overført foretage sig noget som man godt ved kan blive farligt eller få uheldige konsekvenser puste til ilden overført gøre en konflikt eller spændt situation værre, fx ved at komme med provokerende bemærkninger rage kastanjerne ud af ilden overført hjælpe sig selv eller en anden ud af en ubehagelig eller vanskelig situation riste over en sagte ild overført udsætte for et langvarigt og ubehageligt pres • fx ved hjælp af kritik eller trusler slå ild frembringe ild med flint (og stål) ved slag – historisk stikke ild på noget eller stikke noget i brand få noget til at brænde ved at antænde det sætte ild til/på/i eller stikke ild til/på/i få til at brænde sætte over/på ilden placere på komfur eller over åben ild tage af ilden fjerne fra komfur eller åben ild være (komme, ..) i ilden overført være (komme, ..) på en hård prøve; være (komme, ..) i centrum for nærgående opmærksomhed være som ild og vand være meget forskellige åben ild uafskærmede flammer eller gløder åbne ild begynde at skyde med et skydevåben

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ild: brand; glød, funke, gnist, hede, varme, lue, flamme, blus; begejstring, ildfuldhed, iver, ildhu, temperament, fyrighed

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ild,1  I. Ild, en. flt. (l. br. uden for bet. 4.4) -e (NMPet.DH.II.506. Wagn.Tekn.117. Rørd.DT.292. se endvidere u. bet. 4.6 og 6.1) ell. (nu næppe br.) d. s. (Moth.I47. Hrz. XII.238. jf. VSO. MO.). (glda. ild, eld, æda. eld og eeld (AM.), sv. eld, no. ild, eld, oldn. eldr, oeng. æled, osax. eld; vistnok besl. m. oldn.
ild,2 II. ild, adj. (æda. ill (DGL.I.118. Harp. Kr.12.131. AM.), sv. dial. ill(er), no. ill, oldn. illr (íllr), eng. (laant fra nord.) ill, syg; af uvis oprindelse; nu kun (uden for enkelte rester i dial., se Feilb. u. ildt) i ssgr., se Ild- 2; jf. “Bruges nu sielden.” VSO.; jf. III. ilde, ildsk, ilter) om personer (og dyr):

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres

Typiske problemer

Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

får og bukke
I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene ...
solbrændt
Jeg har set ordet solbrændt anvendt som ordet solskoldet. Det er min opfattelse at solbrændt tidligere kun blev brugt når man var blevet solbrun.
medlem eller medlemmer af
Man ser mange eksempler, også skriftlige, på medlem af i forbindelse med et subjekt i pluralis. Fx “Mensa fortæller aldrig om navngivne personer er medlem af ...
skod
Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Skille fårene fra bukkene
Hvad er det bedst at være – "får" eller "buk"?

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, oktober 1990

Temaer

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...