Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ikke-

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
ikke adv.; ikke også; ikke sandt

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ikke alverden: overkommelig, billig
  • ikke anfægtes af: ikke lade sig gå på af, blæse på, falde op og springe ned på, ignorere
  • ikke antydning af: slet ikke, ikke spor, nul, ingenlunde, ikke en smule (snus, gnist, skid, disse, pind, et klap, pluk)
  • bestemt ikke: ikke tale om, ikke på vilkår, aldrig i livet, under ingen omstændigheder, absolut ikke
  • ikke kende sin besøgelsestid: se forpasse
  • ikke des(to) mindre: pyt med det; alligevel
  • ikke drømme om: ikke (i sin vildeste fantasi), falde på, ikke tænke på, aldrig ville gøre
  • ikke løfte en finger for: ikke ville hjælpe, forsømme
  • ikke at foragte: ikke til at kimse ad, se god
  • der er ikke noget forgjort ved (at...): det kan aldrig skade
  • ikke fornægte sig: komme tydeligt frem, vise sig med al ønskelig tydelighed; vise sin sande natur, stadig være sig selv, være sig selv lig; hestehoven stikker frem, naturam furca pellas ex, hun kommer dog igen den hex; æblet falder ikke langt fra stammen
  • ikke fortælle: tie (stille) med, fortie, ikke kunne sige, lade usagt, lade uomtalt
  • ikke være vel forvaret: have en skrue løs, være gal el. småtosset
  • heller ikke: lige så lidt; end ikke, ikke engang
  • ikke hold i (ham): (være) lunefuld, upålidelig, karakterløs
  • ikke: ej, ingenlunde, inte, nix, på ingen måde, alt andet end; jf. u-; slet ikke, ikke tale om, ikke ud af stedet, ikke over en dørtærskel, aldrig
  • ikke helt fin i kanten: suspekt, ominøs, ulden, uærlig, ikke rigtig pålidelig, ufin, simpel, tarvelig, jf. upålidelig
  • ikke til at kimse ad: ikke at foragte, se god
  • ikke forstå et kvidder af: ikke fatte en lyd (disse) af
  • ikke så meget: ikke i nær samme grad, jf. lidt, lille
  • ikke modsige: give ret, snakke (tale) en efter munden
  • ikke være sig selv mægtig: ude af sig selv, fra sans og samling
  • ikke noget: ingenting, intet at hænge sin hat på
  • ikke mit nummer: ikke min livret, ikke min type, kop te
  • ikke skulle nyde noget: betakke sig
  • ikke nær: slet ikke, langtfra
  • ikke nær så: langt mindre, i meget mindre grad, ikke tilnærmelsesvis så
  • ikke rage en: rage en en kæft, en papand, en høstblomst, jf. ligegyldig
  • ikke til at redde: uoprettelig, ubodelig, (håbløst) fortabt; ikke til at undskylde eller bortforklare eller redde i land
  • ikke regne med: ikke give meget for, ikke tro på; se væk fra
  • ikke gøre en røverkule af sit hjerte: tale frit fra leveren, tale bramfrit (ligeud), være oprigtig, se tage bladet fra munden, rulle sig ud
  • ikke noget sandhedsvidne: se upålidelig
  • ikke skamme sig: ikke undse sig, bide hovedet af al skam
  • ikke en skid: se intet
  • ikke til at skyde igennem: sikker, skudsikker, vandtæt
  • slet ikke: ingenlunde, absolut ikke, aldeles ikke, overhovedet ikke, under ingen omstændigheder, på ingen måde, langtfra, ikke et lod, ikke en kæft, ikke for to øre, jf. intet
  • ikke slippe (for): hænge på, ikke kunne undgå, sidde i saksen
  • ikke en snus: se intet, ikke en disse (pind), ikke det fjerneste
  • ikke til at spøge med: se alvorlig
  • ikke mere at stille op: ikke noget at gøre ved det, ikke mere at rafle om, det er håbløst
  • ikke særlig: ikke synderlig (videre, overdrevent, overvældende, nævneværdigt, i større omfang (udstrækning))
  • ikke ville høre tale om: være døv for, afvisende, vende det døve øre til, sætte kikkerten for det blinde øje; jf. ignorere
  • ikke tale om: aldrig i livet, bestemt ikke, ikke på vilkår
  • ikke så tosset (endda): god; der er metode i galskaben
  • ikke være i tvivl om: se vide
  • ikke rokke sig en tøddel: ikke vige en tomme, jf. påståelig, stædig
  • ikke ueffen: ikke ilde, god, al ære værd
  • ikke umagen værd: ingen nytte til, overflødig
  • ikke undse sig: bide hovedet af al skam
  • ved man ikke: det melder historien ikke noget om, kilderne tier; jf. vide
  • ikke af vejen: godt, nyttigt, ikke ilde
  • ikke ville vide af: afvise, forkaste, kassere
  • ikke på vilkår: aldrig i livet, ikke under nogen omstændigheder, absolut ikke, se bestemt ikke
  • ikke nogen ørn til: ikke god til, med beskedne evner (til)

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ikke-  Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog Ikke-, i ssgr. m. subst. (ell. adj.) for at betegne fraværelsen af ell. modsætningen til det substantiviske (adjektiviske) begreb (se LEft.1810.119. Dania.II.331)   af de meget talrige og mest tilfældige ssgr. skal her eksempelvis anføres: Ikke-Abonnenter kunne kjøbe dette Numer for 20 Øre. Muusm. FP.19. et Antal af Landets Ungdom, lige mange af Adel og

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
1. Hvilke opslagsord?
2. Betydningsoplysninger
4. Dobbeltformer
5. Ordklasseangivelse
6. Bøjningsoplysninger
8. Ét eller flere ord?
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk

Typiske problemer

Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...

Ordlister

Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Rigtigt kort
Dansk Sprognævns anbefalede forkortelser, 2003
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

det kan jeg ikke have
Kan vendingen det kan jeg ikke have betyde ‘det kan jeg ikke tåle’? Hvor stammer den betydning i givet fald fra?
gider ikke (at) være voksen
Er det korrekt at skrive "Peter gider ikke at være voksen"? Altså gider at.
ikke have mange brikker at flytte rundt med
Hvor gammelt er udtrykket ikke have mange brikker at flytte rundt med?
ikke noget at komme efter
Jeg hører indimellem politikere bruge udtrykket der er ikke noget at komme efter i betydningen 'der er ikke noget at hente' eller 'det er ikke noget værd'. ...
ikke-Schengenland
Vi er usikre på stavemåden af ordet ikke-Schengenland/Ikkeschengenland. Vi har for lang tid siden valgt skrivemåden Schengenland (jf. Retskrivningsordbogen, 4. ...
sætninger som der ikke er noget galt med
Er det ukorrekt at skrive som der?
tidsangivelser; i aftes, men ikke i sommers
Man hører tit formen i sommers, fx I sommers var vi i Legoland. Er det korrekt dansk?
10.-klasseprøve
Vi skal ændre 10.-klasses-prøve til at overholde Retskrivningsordbogen 2012 uden den anden bindestreg, kan vi stryge s'et?
10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
2000'erne
Jeg har læst en tekst hvor der stod "1990'erne og 2000'erne". Hvordan udtales skrivemåden 2000'erne?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Talordene – er de ikke ulogiske?
Talordene – er de ikke ulogiske?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?

SprogbrevetDR

Belæring
af Jørn Lund, november 1993
Pointe
af Jørn Lund, november 1993
Nærværende i udtrykket
af Jørn Lund, november 1993
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Jørn Lund, december 1993
Bid
af Jørn Lund, december 1993
Tekstning
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Stemmestyrke
af Jørn Lund, december 1993

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Sivet, ikke sevet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011

Temaer

Bandeord

Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Joergen02_512K_Stream.mp4
Hvorfor kan det ikke gøres endeligt op hvor mange ord der er i dansk?
Joergen02_512K_Stream.webm
Hvorfor kan det ikke gøres endeligt op hvor mange ord der er i dansk?
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
[1]

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Hvem har lånt fra tysk?
Hvilke ord har de nordiske sprog lånt fra tysk?
Betydning
Ordklasser
Retskrivning

Ordmuseum

Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Ph.d.-forsvar: Udskrevet, men ikke afskrevet
Søren Beck Nielsen forsvarer fredag den 2. november sin ph.d.-afhandling om magtforhold mellem deltagerne i udskrivelsessamtaler fra sygehuset.
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
Engelsk er ikke nok
Hvis vi ikke satser på andre sprog end engelsk, bliver vi simpelthen dummere, mener professor Per Øhrgaard
Noam Chomskys teori om sprogets udvikling holder ikke
Ny forskning viser at sproget har udviklet sig til at passe til hjernen og ikke den anden vej rundt.
Sprognævnet afskaffer ikke skrivemåden gymnasium
I debatten om den kommende retskrivningsordbog er der tilsyneladende opstået visse misforståelser om at kun "gymnasie" skulle være korrekt.
Vassevisse, larumlirum og kramskrims går ikke, læs om grunden i det nye Mål og Mæle
Decembernummeret af det sprogvidenskabelige tidsskrift Mål og Mæle er udkommet.
Sæt ikke dit lys under en skæppe, skil fårene fra bukkene, og håb på at slippe gennem nåleøjet!
Oxana Sten forsvarer d. 11. feb. 2011 sin Ph.d.-afhandling om idiomer af bibelsk oprindelse i moderne russisk og dansk avissprog.
Don't worry: Det danske sprog er ikke truet af engelsk
Sådan lyder titlen på en artikel i Politiken d. 19. april 2011. Mange sprog er truet og vil med tiden dø, man dansk er et af verdens stærkeste sprog.
Islandske sagaer var ikke blot underholdning
Norsk ph.d. i nordisk litteratur fortæller i en artikel på Videnskab.dk at de islandske sagaer også skulle formidle viden.
Tegnsprog er døves modersmål, ikke et hjælpemiddel
Udsendelsen "Sproglaboratoriet" på P1 har set nærmere på hvad tegnsprog er og hvad en officiel anerkendelse af sproget ville betyde for Danmarks ca. 5000 døve.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk