Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: igen

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
igen adv.

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

igen adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [iˈgεn] sammensætning af præpositionen i og forældet præpositionen gen 'imod', grundbetydning 'møde'; beslægtet med gavn, forstavelsen gen- og igennem. Jf. norrønt í gegn 'imod, i møde', tysk entgegen 'imod, i møde', engelsk again 'igen, atter' 1 endnu en gang mere formelt atter | på ny 1.a bruges for at understrege at man gentager noget man har sagt tidligere (evt. på en anden måde) 2 bruges ved angivelse af en tilbagevenden til en tidligere tilstand eller et tidligere forhold 3 bruges ved angivelse af reaktion, svar, gensidighed, gengæld el.lign. 4 bruges ved angivelse af en strækning, mængde, periode el.lign. der resterer før noget er afsluttet 5 bruges ved angivelse af noget der bliver eller kommer tilbage i forbindelse med et køb, et bytte, en investering el.lign. tilbage | retur | tilovers 6 bruges for at understrege at et forhold ikke bare har én, men flere relaterede følgevirkninger endvidere 7 bruges for tydeligt at opdele noget i to eller tre kategorier eller på anden vis adskille to eller tre fænomener fra hinanden 8 bruges ved angivelse af at noget ligger ud over hvad man kunne forvente, håbe eller frygte endda aldrig blive menneske igen aldrig genvinde fx sin førlighed, sine intellektuelle færdigheder eller sin følelsesmæssige ligevægt give igen 1 overført reagere aktivt på kritik eller drilleri 2 overdrage en køber forskellen på det (runde) beløb vedkommende giver, og varens pris give tilbage godt ord igen bruges efter at der er sagt noget negativt eller kritisk, for at genoprette den gode stemning mellem parterne, ofte i situationer hvor den ene part vil undskylde at han eller hun har gjort den anden part vred gå ˈigen 1 forekomme flere gange i forskellige udformninger eller sammenhænge 2 hjemsøge et sted regelmæssigt i skikkelse af et genfærd el.lign. spøge gå i sin mor igen overført alligevel ikke blive gennemført; holde op igen hilse ˈigen sende eller overbringe en hilsen til nogen der (netop) er kommet en hilsen fra; gengælde en hilsen – især talesprog holde ˈigen 1 forsøge at modvirke en stærk påvirkning, fx et træk 1.a overført være tilbageholdende; udvise mådehold igen igen bruges for at udtrykke at noget hyppigt forekommende endnu en gang finder sted eller er aktuelt – kendt fra 1990, spøgende komme ˈigen 1 overført vende tilbage (efter et nederlag) med fornyet kraft 2 overført lønne sig; tjene sig ind igen langt igen lang tid der vil gå før noget bestemt indtræffer eller nås slå ˈigen gå til modangreb snydt (igen) bruges som hånende eller drillende tilråb til nogen der er blevet snydt svare/give igen med samme mønt overført behandle nogen lige så dårligt som man selv bliver behandlet af vedkommende; gøre gengæld på samme ubehagelige måde svare igen 1 overført reagere aktivt på en anklage, en kritik, et angreb el.lign.; gå til modangreb 2 overført svare næsvist eller uforskammet på en irettesættelse, henstilling el.lign. i stedet for at undskylde eller tie stille • især om børn og unge tage noget i sig (igen) fortryde eller tilbagekalde noget man tidligere har sagt eller ment tage/æde sine ord i sig (igen) give udtryk for at man fortryder hvad man har sagt tro om (igen) ændre en fejlagtig opfattelse være gode venner igen have det fordrageligt sammen igen efter et skænderi eller en periode med uvenskab

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • igen: atter, endnu en gang, på ny, om, re-, tilovers, til rest; ligeledes, til gengæld

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
igen igen, adv. (og præp., se bet. 1.(1-)2). Høysg.AG.138. (sj., nu næppe br. gen. *Jeg Riim for Riim, og Ord for Ord, | Skal vide gien at give. Reenb.I.32 (sml. gengive). jf. Høysg.AG.25). (æda. d. s. i bet. “imod”, i forb. som mælæ, sighæ igen, witnæ ær igen; opr. smsat. af præp.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) som tilstandsbetegnelse
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn

Typiske problemer

Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

interessent - om igen
OBS! (jf. "interessent", NfS, 1999/3)
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
den hellige grav er velforvaret
Jeg har altid sagt og troet at det hed den hellige grav er velforvaret, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på at det hed den hellige gral er velforvaret. ...
en eller et læk
Når jeg slår op i ordbøgerne, kan jeg se at ordet læk (i betydningen ’lækage, utæthed’) kun kan bruges i fælleskøn, altså en læk, men jeg synes oftere og ...
fejstig, feisty
Der er et udbredt ord på engelsk, feisty, som betyder ’en livlig eller ilter, kamplysten og stærk oplevelse eller person’. Jeg har oplevet enkelte nordjyder ...
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?
formå
Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?
genvielse
Vi skal oversætte en engelsk titel "Divorce and re-marriage" – kan man bruge gengiftning?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Herr
Findes ordet "herr"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?

SprogbrevetDR

Svært ord igen
af Erik Hansen, maj 1988
Direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Sidst og senest
af Erik Hansen, februar 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Inflation
af Erik Hansen, juni 1994
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Jørn Lund, september 1994
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, oktober 1994
Kort
af Jørn Lund, november 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
En kop kaffe til?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Pas på de små ord
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 1. juni 2013
Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Lars blev glad for at se sin/hans far igen
Hans, hendes eller sin?
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Tweete igen, se eller gense indslag fra Aftenshowet
Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn optrådte i DR's Aftenshowet den 22. september 2009.
De unge siger igen ja til fremmedsprogene
Efter flere år med meget få studerende er der i år ingen ledige pladser på de store sprogfag som tysk, fransk og spansk på Københavns Universitet.
Hvordan oversætter man verdens mest oversatte bog — igen?
Forbundet Kommunikation og Sprog, Bibelselskabet og Modermål-Selskabet inviterer til fyraftensmøde om oversættelse af Bibelen.
Sprog på Bogforum 2018
Bogforum løber af stablen den 26.-28. oktober — se hvilke indslag om sprog du kan finde på årets messe.
Sprog på Bogforum
Se hvilke indslag om sprog du kan finde på weekendens Bogforum
Kronik om de kommende ændringer i Retskrivningsordbogen
Berlingske Tidende bragte den 29. april en kronik hvor Dansk Sprognævn svarer på tiltale i forhold til de kommende ændringer i Retskrivningsordbogen.
Konference om sprogvariation i Europa
”ICLaVE5” er den femte konference om sprogvariation i Europa og den afholdes i år i København.
Låneord i dansk
Det er ikke alle låneord der virker på dansk.
DR-nyheder på fremmedsprog genopstår
Fra mandag den 24. august vil der igen være nyheder på fremmedsprog på dr.dk og tekst-tv.
Hvorfor bander vi?
Ny engelsk forskning viser at bandeord kan reducere oplevelsen af smerte.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Hvad er nye ord?
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Klima
Hvad betyder ordet klima?
Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere
Datamat og floppydisk - eksempler på kometord