Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: i kor

Mente du: kor| ikon| kor-

Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

i kor udtalt eller sunget af flere på en gang, som med én røst

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
3. Orddelingsangivelser
6. Bøjningsoplysninger
8. Ét eller flere ord?
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)
§ 32. Præteritum participium foran substantiv
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i attributivt præteritum participium (kort tillægsform)

Typiske problemer

De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

deltog han på el. i messen
Hedder det i eller på en messe?
et flertal er enig i/enige i/enigt i, kongruens
Hedder det et flertal er enige i konklusionen, et flertal er enig i konklusionen eller et flertal er enigt i konklusionen?
genus i decimaltal
Skal 1,21 g læses op som en komma enogtyve gram eller et komma enogtyve gram?
komme eller være i vælten
Jeg mener at udtrykket at komme eller være i vælten bruges om nogen eller noget der omtales meget og er på mode – og dermed er et positivt udtryk. Imidlertid ...
lige over eller ligeover
Jeg er i tvivl om hvornår lige over skal skrives i ét ord, og hvornår det skal skrives i to ord. Skal vi fx skrive kør ligeover eller kør lige over? Og skal vi ...
stednavnes køn
Kan man bruge slagordet For et sjovere Stadion Allé i et kampagnemateriale der henvender sig til unge mennesker der er brugere af skoler, institutioner, ...
substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...
forkvinde forligskvinde
Med hvilken motivering har Dansk Sprognævn godkendt forkvinde og forligskvinde som betegnelse for en kvindelig formand, hhv. kvindelig forligsmand? Efter min ...
KOL
Hvordan udtales lungesygdommen KOL/kol (kronisk obstruktiv lungesygdom)?
kold tyrker
Vi vil gerne have jeres hjælp omkring udtrykket en kold tyrker. Hvorfra stammer udtrykket? Har det andre betydninger end den gængse? Kan man bruge udtrykket i ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Brunsviger
Hvad er oprindelsen til ordet "brunsviger"?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Koltringsknæjt
Hvad er en "koltringsknæjt", og hvorfor kan man ikke slå ordet op?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Fredspris
Hvor gammelt er ordet "fredspris"?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Pemmican
Hvor gammelt er ordet "pemmican"?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?
[1]

SprogbrevetDR

GÆSTER I STUDIET
af Jørn Lund, december 1986
En studie i endelser
af Erik Hansen, juni 1992
En lapsus
af Jørn Lund, december 1988
Dækket direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Sproglige samværsregler
af Erik Hansen, maj 1995
Et spørgsmål om køn
af Jørn Lund, november 1988
Køn
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Udtale
af Erik Hansen, juni 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Julefrokost + kæp i øret = tømmermænd
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Flakon
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
Lyske
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
Fuck ordbogen!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 13. april 2013
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...

Dansk tegnsprog

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Adjektiver (tillægsord) – bøjning i køn og tal
Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk
Adjektiver (tillægsord)
Ordklasser
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser

Nyheder

Nyheder

Ny bog: "Dansk i nullerne. 50 sproglige diagnoser"
Jørn Lund stiller i sin nye bog skarpt på det danske sprog i årtusindets første årti, hvor vi powernappede og -shoppede, googlede og bloggede på livet løs, ...
Holbergordbog i digital udgave
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udsender ''en af dansk sprogvidenskabs største bedrifter'' som gratis netordbog.
Nyt speciale om køn og kommunikation i Danmarks største fagforening
Helene Hagemann, som er cand.mag. i dansk og folkeskolelærer, har skrevet speciale om sammenhængen mellem køn og kommunikation i fagforeningen 3F.
Kom til danmarksmesterskabet i historiefortælling for børn!
Kunne du tænke dig at høre de mest fantasifulde fabler fortalt af morgendagens store historiefortællere? Så kom til finalen i "Gi en Historie" d. 20/11.
International oversætterdag i København
Den internationale oversætterdag, Hieronymusdagen, markeres i år med et dagsarrangement på Københavns Universitet den 30. september 2017.
Symposium: Sprogbrug i digitale medier
Onsdag den 24. april 2019 kan du deltage i et heldags symposium på Syddansk Universitet om sprogbrug i digitale medier.
Hieronymusdagen 2018: Talt sprog i oversættelse
Kom med til den internationale oversætterdag, Hieronymusdagen, søndag den 30. september 2018.
Køn og fonetisk variation i engelsk
Benjamin Munson holder forelæsning om køn og fonetisk variation i det engelske sprog på Københavns Universitet fredag d. 11. april 2014.
Kom til foredrag med Ray Fabri i Lingvistkredsen
Ray Fabri er fra University of Malta, hvor han forsker i det maltesiske sprog. Den 22. april kan du opleve ham på Københavns Universitet hvor han vil fortælle ...
Kom til ph.d.-forsvar om Facebook- og hverdagssprog blandt unge i København
Den 22. august forsvarer Andreas Stæhr fra Københavns Universitet sin ph.d.-afhandling med titlen "Social media and everyday language use among Copenhagen ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Indhold og opbygning
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Vejledning til skemaet