Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: hvis

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. hvis genitiv af hvem; hvis er det?; fra en læser hvis navn er redaktionen bekendt
2. hvis konj.; kom hvis du kan (jf. vis)

Den Danske Ordbog

hvis1 pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈves] genitiv af hvem, hvad 1 bruges spørgende for at finde ud af hvem nogen eller noget tilhører eller er knyttet til 2 bruges som relativt pronomen for at henvise til en tidligere omtalt person eller ting der ejer eller har tilknytning til det følgende hvis2 konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈves] fra nedertysk wes, beslægtet med pronomenet hvis 1 bruges som indledning til en ledsætning der indeholder en reel eller hypotetisk betingelse, forudsætning eller antagelse formelt ifald | såfremt | dersom medmindre 1.a for det tilfælde at 2 bruges som indledning til en sætning der udtrykker en betingelse eller antagelse og har bibetydning af ønske om 3 måske endda så meget eller så lidt som om 4 bruges til at fremsætte en (høflig) opfordring eller anmodning hvis det skal være på den måde bruges som udtryk for irritation, ærgrelse eller skuffelse over noget nogen gør eller siger hvis du endelig vil vide det bruges for at udtrykke at man ikke bryder sig meget om at svare på det stillede spørgsmål hvis du synes bruges for at vise hensyn og høflighed hvis du foretrækker det hvis og hvis min røv var spids bruges for at afvise samtalepartnerens forbehold og bekymrede forestillinger om fremtiden – uformelt I må kalde mig Mads hvis .. bruges som forsikring om at noget er eller vil vise sig at være usandt når/hvis det går højt højst; i bedste fald hvis2 konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈves] fra nedertysk wes, beslægtet med pronomenet hvis 1 bruges som indledning til en ledsætning der indeholder en reel eller hypotetisk betingelse, forudsætning eller antagelse formelt ifald | såfremt | dersom medmindre 1.a for det tilfælde at 2 bruges som indledning til en sætning der udtrykker en betingelse eller antagelse og har bibetydning af ønske om 3 måske endda så meget eller så lidt som om 4 bruges til at fremsætte en (høflig) opfordring eller anmodning hvis det skal være på den måde bruges som udtryk for irritation, ærgrelse eller skuffelse over noget nogen gør eller siger hvis du endelig vil vide det bruges for at udtrykke at man ikke bryder sig meget om at svare på det stillede spørgsmål hvis du synes bruges for at vise hensyn og høflighed hvis du foretrækker det hvis og hvis min røv var spids bruges for at afvise samtalepartnerens forbehold og bekymrede forestillinger om fremtiden – uformelt I må kalde mig Mads hvis .. bruges som forsikring om at noget er eller vil vise sig at være usandt når/hvis det går højt højst; i bedste fald selvom eller selv om konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈsεlˀʌm] dannet af adverbiet selv, og konjunktion om 1 bruges indrømmende: til trods for den kendsgerning at skønt | gammeldags ihvorvel 2 bruges indrømmende: på trods af den mulighed at uanset om | selv hvis

Dansk Synonymordbog


  • hvis: se såfremt

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
hvis,1 I. hvis, pron. hvis. Høysg. AG.58. (ænyd., glda. hvis, hwes, æda. huas (jf. huæs. DGL.I.164), oldn. hvess, ty. wes, got. hwis; opr. gen. ent. til hvo, hvem, hvad og endnu brugt som gen. (m. bet. af baade ent. og flt.) til de spørgende og relat. pron.; sa. ord er II.-III. hvis   ordet forekommer ikke ofte i tekster fra middelalderen og sj. i relat. anv. (HellKv.85. 1Mos.11.4 og 17.14 (GldaBib.).HarsysselsDiplomatarium.(1893). 22.29.53).
hvis,2 II.   hvis, pron. (ænyd. glda. hvis, hves; fra mnt. wes, egl. gen. til wat, hvad; ordet undgaas allr. hos 18. aarh.s stilister som gldgs., jf.: “Bruges meest i ældre Skrifter.” VSO.   som subj. anvendtes hvis, hvis der ell. hvis som,
hvis,3 III. hvis, konj. hvìs. Høysg.AG.101. ( skrevet hves. Holb.Skiemt. C7v. JacBircherod.R.61). (ænyd. hvis, hvez, glda.hwes(DiplomatariumVibergense.(1879). 34), fsv. hwes; ordet, der allr. ikke sj. bruges som konj. i reformationstiden, er oprindelig identisk m. II. hvis; bet.-forandringen gaar gennem tilfælde som
hvis,4 IV. hvis, interj. se u. I. hvisse.
vis,2 II. vis, adj. i læses med sin egen Lyd i bìster, men med den fremmede af e . . i vìs og vìst. Høysg.Anh.18. jf. Bredsdorff. PR.16. (tidligere undertiden og endnu dial. m. lang vokal, jf.: en Viis Penge (dvs.: en fast pengesum). Borrebye.TF.142 samt Feilb.). (sj. skrevet hvis. et hvis Maal Korn.
Visvas,1 I. Visvas, et. (nu mindre br. Visse-vas(se). Cit.1861.(HCAnd. BC.III.10). ErnDalgas.Sangbog.(1903).104. HalKoch.(Pol.27/121927.4.sp.5). jf. Visse-vasse-vers. Pol.25/21951.11.sp.6. – l. br. Vissivassi. Ekstrabl.17/101912.4.sp.2. Vissi - vas. GkS2°789.8 (aar 1727). Prahl.BJ.11. – nu ikke i rigsspr. Hvis-hvas.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

1. Hvilke opslagsord?
2. Betydningsoplysninger
3. Orddelingsangivelser
6. Bøjningsoplysninger
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning

Typiske problemer

Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...

Ordlister

Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Andre ordlister
Her kan du bl.a. se hvordan man omskriver (transskriberer) de kyrilliske bogstaver til det latinske alfabet, og hvordan man tiltaler dronning Margrethe. Du kan ...

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

hvad nu hvis
Skal der være komma foran hvis i udtrykket "Hvad nu hvis ..."?
7-9-13; 7,9,13; syv-ni-tretten; syv, ni, tretten
Skal der komma eller bindestreg i besværgelsen 7-9-13?
adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
afgør el. afgører
Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?
afstikkende imperativer
Hedder det fold papiret, og klistr enderne sammen eller fold papiret, og klistre enderne sammen? Det burde vel hedde klistr, men jeg synes det ser forkert ud.
annuisere, annualisere
Hedder det annuisere eller annualisere, og hvad betyder det?
ansvar eller skyld
Hvad er forskellen på ansvar og skyld? Ofte hører man formuleringer som ”xx organisation har taget ansvaret for …” og ”xx organisation har taget skylden for ...
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
arbejdskollega
Er det korrekt at bruge ordet arbejdskollega, eller skal man holde sig til ordet kollega? Arbejdskollega er vel egentlig dobbeltkonfekt.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Apostrof: ta'r eller tar'?
Skriver man "ta'r" eller "tar'"?
At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Basedow
Hedder det "Basedows sygdom" eller "Graves' sygdom"?
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, november 1993
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Stemmestyrke
af Jørn Lund, december 1993
Nytårsforsæt
af Jørn Lund, december 1993
Flere end og mere end
af Erik Hansen, januar 1994
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Godt!
af Erik Hansen, februar 1994
Job eller jobs?
af Erik Hansen, februar 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Sprogkonference: Tør du? Du forstår mere end du tror - hvis du tør
I samarbejde med konsulentfirmaet LDI inviterer Nordisk Ministerråd til sprogkonference i København tirsdag d. 11. oktober 2011.
Samtale om sprogets betydning, magt og udvikling
Sprogforskere og sprogaktivister mødes tirsdag den 7. februar i Studenterhuset i København.
CICLing 2019: 20th International Conference on Computational Linguistics and Intelligent Text Processing
Fra den 7. til 13. april afholdes den internationale konference CICLing 2019 i Frankrig.
Konference: Dialekt i periferien
Den 18.-19. januar 2019 inviterer Københavns Universitet til konference om dialekt og sprogvariation.
De 10 mest besøgte sider på sproget.dk i 2017
Hvilke sider var sproget.dk's brugere mest inde på i 2017? Vi har samlet årets top-10.
Symposium: Questioning Questions — in Language, Culture and Cognition
Torsdag den 15. november inviterer Roskilde Universitet til forskningssymposium.
Årets ord 2017 — send dit forslag ind
Sammen med Klog på Sprog på DR P1 indkalder Dansk Sprognævn forslag til årets ord 2017.
Høring om den sprogteknologiske udvikling
Folketingets Kulturudvalg holder en åben høring onsdag den 29. marts 2017. Dansk Sprognævn deltager med indlæg og i debatpanelet.
Børn kan meddele sig med tegn før de lærer at tale
Danske forældre er inden for de sidste tre år begyndt at lære sig at kommunikere med deres babyer med håndtegn. Tegnene betyder fx spise, drikke, sove og hvor.
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Nogen eller nogle
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
infoark
Infoark2
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005