Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: hver

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
hver pron., itk. hvert; hver anden dag; hvert andet år; hver gang; hver især; lidt af hvert; hver mand sin lykke (jf. hvermand); i hvert fald

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

hver pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) intetkøn: -t [ˈvεˀɐ̯] eller [vεɐ̯] norrønt hverr; afledt af norrønt adverbiet hvar 'hvor', beslægtet med hvem, hvad 1 bruges for at betegne alle de enkelte medlemmer i en gruppe eller kategori uden undtagelse enhver 2 bruges for at henvise til den enkelte størrelse i en helhed 3 bruges ved angivelse af en fordeling mellem de enkelte medlemmer i en gruppe eller kategori 3.a bruges for at angive hvor ofte noget finder sted, eller at noget finder sted med regelmæssige mellemrum den enkelte eller hver enkelt hver person betragtet for sig • i modsætning til en samlet gruppe personer have et ben i hver lejr eller stå med et ben i hver lejr overført have sympati eller interessefællesskab med begge (eller alle) de uenige parter have et øje på hver finger overført være meget opmærksom og agtpågivende, fx i trafikken have ti tommelfingre eller have fem tommelfingre (på hver hånd) overført være meget klodset; være fummelfingret – uformelt hver anden 1 hver nr. 2 i en række (idet man hele tiden springer én over) 1.a bruges for at angive at noget finder sted meget ofte og sommetider ubelejligt hver den som enhver som – gammeldags hver eneste (en/én) alle uden undtagelse hver/enhver sin smag bruges for at udtrykke undren over eller tage afstand fra hvad en anden foretrækker hver evig(t) eneste dag (morgen, gang, ..) eller hver evige (eneste) dag (morgen, gang, ..) hver dag (morgen, gang, ..) uden undtagelse hver for sig 1 adskilt fra hinanden; separat 2 betragtet enkeltvis hver fugl synger med sit næb talemåde enhver har sin særegne måde at udtrykke sig på hver især den enkelte betragtet for sig hver og en alle uden undtagelse hver (evig) eneste hver sin lyst (for sine penge) bruges for at udtrykke at man finder en andens interesser eller ønsker mærkelige hvert andet øjeblik meget ofte og undertiden ubelejligt i tide og utide | uafladelig hver ting til sin tid 1 bruges for at udtrykke at man tålmodigt bør beskæftige sig med én ting ad gangen 2 bruges for at udtrykke at man ikke bør sammenblande forskellige størrelser hvert øjeblik 1 på et hvilket som helst kommende tidspunkt når som helst 2 hele tiden • om begivenheder der følger efter hinanden uden stop i hver anden sætning meget ofte i løbet af det som nogen siger eller skriver i hvert/alle tilfælde 1 under alle omstændigheder; uanset hvad der ellers sker i hvert fald 2 i det mindste i hvert fald i hvert fald eller i al/alt/alle fald 1 under alle omstændigheder; uanset hvad der ellers sker 2 i det mindste lidt af hvert mange forskellige ting; alt muligt til hvilken side hver anden gang den ene gang til den ene side, den anden gang til den anden side – spøgende vende hver en krone eller vende hver eneste krone overført være meget sparsommelig vende hver en sten overført undersøge eller afprøve alle muligheder vende og dreje hver femøre overført være meget sparsommelig

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • hver: enhver, alle, hver især, hver og en, per capita, pr. snude; jf. pro persona

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
hver hver, pron. hvèr. Høysg.AG.58.138. intk. hvert ell. (undertiden, især i talespr.) d. s. (*Han dræbte tolvte deel af Øens Folck . . | Med Piller hver et Aar. Holb.Paars.91. hver enkelt barn. Hjortø.OS.11. femten lakerede Herre-Par Fodtøj mindst; hver et sat paa en Blok og i en Fløjlspose med Navnetræk.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
Vejledning i ordbogens brug
Læs vejledningen til ordbogens brug
4. Dobbeltformer
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 42. Forkortelsespunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum i forkortelser
§ 43. Prikker
De gældende retskrivningsregler om udeladelsesprikker og tøveprikker
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Genitiv (ejefald)
Genitiv (ejefald) er en endelse på substantiver og pronominer (navneord og stedord) og bruges typisk til at vise at nogen ejer noget, eller at noget tilhører ...
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

hver(t) eneste + adjektiv
Hvad er adjektivets form efter hver(t) eneste? Jeg vil mene at hver(t) når det står uden eneste, følges af ubestemt adjektiv: hver dansk mand, hvert dansk ...
hver og hver anden dag
Jeg hører ofte folk sige: "Det sker hver og hver anden dag", "Han kommer jo hver og hver anden dag". Er der virkelig noget der hedder hver og hver anden dag, ...
det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?
god dag og goddag
Jeg har lagt mærke til at folk ofte siger god dag som en slags afskedshilsen, fx når man har betalt for sine varer og skal gå ud af supermarkedet. Er det ikke ...
interessent - om igen
OBS! (jf. "interessent", NfS, 1999/3)
kino el. biograf
Jeg er lærer og arbejder for tiden i Tyskland. I går var der en elev der spurgte hvorfor danskerne siger biograf. Tyskerne går jo ins Kino.
nedbryde
I mit firma er nedbryde blevet modeord. Et nyt tiltag fra ledelsen "nedbrydes på medarbejderniveau". Jeg kan naturligvis godt gætte hvad der menes, men jeg ...
antal ord i hvert bogstav i RO
Hvor mange ord er der i Retskrivningsordbogen der begynder med hvert bogstav?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Pladsere
Må man godt skrive "pladsere"?
Støt eller stødt stigning?
Hedder det "stige støt" eller "stige stødt"?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Jer og jeres – stort el. lille begyndelsesbogstav?
Skal "jer" og "jeres" staves med stort eller lille begyndelsesbogstav?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Schlüter m.fl.
af Jørn Lund, december 1986
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1987
Kort
af Erik Hansen, maj 1988
Rat så trat
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Flere end og mere end
af Erik Hansen, januar 1994
Sidst og senest
af Erik Hansen, februar 1994
Afholdte
af Erik Hansen, maj 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Spritny
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Pseudofransk
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 23. juli 2016
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Sammensætningernes sprog
Denne tekst er skrevet af informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn Jørgen Nørby Jensen og blev bragt som en del af artiklen "Hvor mange ord er der i ...
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Kvinden går tur med sin/hendes hund hver morgen
Hans, hendes eller sin?
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Chefredaktør Anne Knudsen modtager Modersmål-Prisen 2008
Modersmål-Selskabet giver Modersmål-Prisen 2008 til Weekendavisens chefredaktør, Anne Knudsen.
Gæt verdens sprog
Nyt sprogspil på nettet tester hvor mange sprog du kan skelne mellem!
Fællessang i sproglig belysning
Over 300.000 danskere synger i øjeblikket med hver morgen når Phillip Faber sætter sig til klaveret. Men traditionen for at synge sammen er på ingen måde ny.
Nye ord i dansk — 10 år på nettet
Nyt fra Sprognævnet 2017/3 er netop udkommet. Det handler bl.a. om et ordbogsjubilæum, om kommapraksis i dag og om skrivearbejdet i det offentlige
Sådan staver vi
Hvorfor er det så svært at stave danske ord? Og kan vi ikke bare lave retskrivningen om, så det bliver lettere? Ny bog besvarer bl.a. disse spørgsmål.
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.
Danske dialekter har det fint
Videnskab.dk omtaler 4. juni en undersøgelse som viser at danskerne gerne taler dialekt.
Tøndering
”Pludr” – et spil om ord
”Pludr” er et netbaseret spil om ord, og det er gratis at spille.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
COP 15
COPenhagen?
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994