Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: huske

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

huske vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog

huske verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈhusgə] norrønt hugsa; afledt af hugr 'hu' 1 (uvilkårligt eller med vilje) genfremkalde og genkende noget man tidligere har set, hørt, vidst, oplevet eller følt erindre | mindes 2 bevare en bestemt forestilling i hukommelsen; have i sin erindring (hele tiden) glemme 2.a (ikke glemme at) tage med sig, anvende i en bestemt forbindelse el.lign. huske efter anstrenge sig for at huske noget; tænke grundigt over noget der er sket i fortiden huske på 1 mærke sig; være særlig opmærksom på 2 få nogen til at tænke på noget som vedkommende ikke bør glemme minde om | erindre om ikke kunne huske fra næse til mund overført have en meget dårlig hukommelse så vidt nogen husker (ved, forstår, ..) i dét omfang nogens hukommelse (viden, forståelse, ..) er tilstrækkelig eller pålidelig

Dansk Synonymordbog


  • huske: have præsent, have in mente; erindre, komme i tanker om, komme på, mindes, bringe i erindring, ihukomme, ikke glemme, skrive sig bag øret, indprente sig, genkalde sig, rinde (en) i hu, se ruge over

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Huske,1 I. Huske, en. (dial. ogs. Hovse. FCLund.Thorseng.(1823).103. Feilb.IV.230. OrdbS. (Fyn, Ærø, Lyø). jf. Esp.137). (substantivering af II. huske; sj. uden for dial.) det at huske ell. (især) evne til at huske; hukommelse. Gamle kærestehistorier kommer atter i husken og kræver, at nye begyndes. Hjortø.HR.78.
huske,2 II. huske, v. Høysg.AG.83. præt. -ede ell. (nu næppe br.) -te (Sort.HS. F1v); part. -et.   nu næppe br. hugse. Falst. Ovid.90.129. Gram.(KSelskSkr.II.105.IV. 70). Langebek.Breve.254.483. jf. VSO.; af formen hugse olgn. har udviklet sig de dial. former: 1. hovse (især jy., fynsk og bornh.). Moth.H288. FCLund.Thorseng.(1823).103. Fabricius.Drejø.(1882).100. Feilb.I.668. Esp. 137. OrdbS.(Fyn).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Ord
Substantiver
Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser. Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver
Det man ofte glemmer
Sætninger – emneoversigt
Tegn

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

skrive op el. skrive ned
Hvad er forskellen på at skrive noget op og skrive noget ned?
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
Dalle Valle, Dallevalle, Daells Varehus
Hvornår begyndte man at kalde Daells Varehus for Dalle Valle?
gider ikke (at) være voksen
Er det korrekt at skrive "Peter gider ikke at være voksen"? Altså gider at.
god dag og goddag
Jeg har lagt mærke til at folk ofte siger god dag som en slags afskedshilsen, fx når man har betalt for sine varer og skal gå ud af supermarkedet. Er det ikke ...
Kamerika
Hvor gammelt er ordet Kamerika (i betydningen ’Amerika’), og hvorfor siger man sådan?
nogen el. nogle
I et manuskript står der: det er der nogle der siger. Er det korrekt, eller skal det være nogen?
sammensætninger med hest
Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?
skamros
Min kæreste og jeg diskuterer ordet skamros. Er det godt eller dårligt hvis man bliver skamrost?
tjek ind og tjek ud
Jeg har undret mig over teksten på standerne til rejsekortregistrering rundt omkring på stationerne. Der står check ind og check ud. Jeg har derfor spurgt ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, januar 1986
Udtale
af Erik Hansen, februar 1986
Udtale
af Erik Hansen, september 1986
Dækket direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Erik Hansen, juni 1994
Klenodier
af Erik Hansen, juni 1994
Flere end og mere end
af Erik Hansen, september 1985
I går aftes
af Erik Hansen, september 1986
Provinsialisme
af Erik Hansen, april 1987
Kort
af Erik Hansen, maj 1987

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Fædrene og obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013
Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen

Temaer

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...

Smid en smutter

Husk situationstegn
Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Hvorfor er det ofte svært at huske fremmedsprog?
Mange oplever at fremmedsprog kan være svære at huske når man skal tale eller skrive, men knap så svære når man skal forstå dem.
Undervisning af ordblinde udvikles
Et multisensorisk læse-stave-materiale lærer ordblinde at stave.
Babyer lærer ord at kende inde i maven
Nye undersøgelser viser at man måske meget tidligt kan sætte ind overfor børn med sprogvanskeligheder.
Sprogpsykologisk aften på Københavns Universitet
Fagligt Forum for Sprogpsykologi (FAFOS) inviterer til sprogpsykologisk aften d. 7. oktober 2013.
Forbedret sproghjælp på sproget.dk
Kan du heller aldrig huske om allesammen, nedenunder og nogensinde skal i ét eller to ord? På sproget.dk kan du nu let finde svaret.
Hjemmeside for logofile
Wordspy.com, en international slangordbog på nettet, kan være et godt sted at starte når man støder på et nyt ord i sproget.
Pressemeddelelse fra Ga-Jol
Hvad gør "et godt interview" godt?
Randi Skovbjerg Sørensen holder foredrag med denne titel i Den sociolingvistiske studiekreds, tirsdag d. 18. december på KU.
Europæiske lande vil åbne et virtuelt sprogmuseum
Fem lande i Europa er ved at søge om penge fra EU til at oprette et virtuelt museum for europæiske sprog.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Hvornår skal I med stort?