Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: hus

Mente du: huse| hs| hu| p-hus | se flere forslag | hud| gus| his| hys| jus| bus| dus| fus| has| hos| hub| hue| hug| huj| huk| hul| hun| hur| hæs| lus| mus| nus| pus| rus| sus| tus| vus

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
hus sb., -et, -e, -ene, i sms. hus-, fx husgavl, husorkester; alle mand af hus(e); skaffe til huse; have til huse

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

hus substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -e, -ene [ˈhuˀs] • i sammensætning: [ˈhus-] norrønt hús, tysk Haus; af uvis oprindelse 1 selvstændig bygning som bruges til beboelse, ophold eller opbevaring 1.a bygning der udgør en selvstændig bolig med omkringliggende have enfamilieshus | rækkehus 1.b overført politisk, kulturel eller religiøs enhed 1.c beboelses- eller opholdssted for dyr hønsehus | hundehus 2 hjem, uanset boligformen 2.a personerne i et hjem 2.b slægt – højtideligt kongehus | fyrstehus 3 større arbejdsplads, firma eller institution bladhus | modehus 3.a bygning der rummer en institution, forening el.lign.; bygning der tjener et bestemt formål musikhus | kulturhus | beboerhus 3.b kammer i et todelt parlament underhus | overhus 3.c restauration 4 bruges som billede på postyr og ballade eller på at nogen beklager sig voldsomt 5 astrologi hver af de tolv lige store dele som dyrekredsen er inddelt i af hus eller af huse hjemmefra; ud fra hjemmet det lille hus wc – forskønnende aftrædelsessted et hus splidagtigt med sig selv overført en person, en persongruppe, en forsamling, en institution, et land osv. der er opfyldt eller præget af indbyrdes modstridende holdninger, opfattelser eller følelser et tomt hus en bolig hvor der ikke er nogen hjemme falde med døren ind (i huset) overført komme pludseligt eller hovedkulds ind et sted; brase ind – sjældent fulde/udsolgte huse overført fyldte tilskuerpladser i forbindelse med en teaterforestilling, en filmforestilling el.lign. fuldt hus 1 overført helt udsolgt eller optaget • fx til et arrangement eller på en restaurant 2 spil i poker og yatzy: hånd eller terningkast med tre ens af én værdi og et par af en anden værdi føre hus = holde husgammeldags Guds hus kirke eller lignende sted som er viet til dyrkelse af Gud • også om kirken som institution gudshus gå fra hus og hjem sælge sin bolig og flytte pga. tvingende økonomiske omstændigheder gå fra hus til hus gå fra det ene hus til det næste, det næste igen osv., ofte for at opnå noget gå fra dør til dør have til huse have lokaler eller adresse et sted herre i huset overført den der bestemmer eller rangerer højest i en familie, institution eller anden gruppe holde hus overført ordne de praktiske opgaver i et hjem • fx lave mad, gøre rent og købe ind gammeldags føre hus husholdning holde hus med overført være tilbageholdende eller økonomisk påpasselig med hus forbi 1 spil melding i kortspillet gnav om at man ikke vil bytte, men overlader det til næste spiller 1.a overført bruges for at fralægge sig ansvaret for en bestemt sag eller for at afvise at man har noget med den at gøre i hus 1 under tag; indendørs • om husdyr i stald, korn i lade el.lign. – gammeldags 1.a overført på plads, opnået eller færdig, ofte med besvær i land | hjemme i huset ansat til at udføre husarbejde og børnepasning i et privat hjem • ofte med kost og logi som en del af lønnen komme til huse 1 blive tjent eller blive skaffet til éns hjem • om penge m.m. 2 komme til éns hjem • om person – gammeldags lægge hus til stille sit hjem til rådighed for et fælles arrangement mad ud af huset færdiglavet mad som en restauration, et firma eller en institution leverer til en kunde ude i byen manden i huset familiens overhoved, hvilket ifølge traditionelt kønsrollemønster vil sige faderen (eller den ældste søn) husherre skaffe/bringe til huse skaffe/bringe noget til hjemmet, firmaet el.lign. sælge (levere, ..) noget ud af huset sælge (levere, ..) mad el.lign. som er tilberedt på en restauration, men skal spises andetsteds trække til huse være årsag til stor tilstrømning af publikum i forbindelse med en forestilling være herre i (sit) eget hus overført have magten over et (land)område som man mener at have retmæssigt krav på æde/spise nogen ud af huset overført spise meget på en andens bekostning i dennes hjem åbent hus arrangement hvor gæsterne kan komme og gå når de har lyst, inden for et bestemt tidsrum og evt. uden personlig invitation hu2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈhuˀ] norrønt hugr, oldengelsk hyge; indgår i elskov, hue og verberne huske og hygge lyst; tilbøjelighed; sympati – højtideligt gram i hu vred – gammeldags, ofte spøgende komme hviledagen i hu undlade at arbejde om søndagen eller på sabbatten (for at holde den hellig ifølge henholdsvis kristendommen og jødedommen) komme i hu 1 huske; ikke glemme – gammeldags ihukomme 2 falde én ind – gammeldags rinde i hu med velberåd hu efter at have tænkt sig grundigt om; efter moden overvejelse nogens hu står til noget nogen synes om og føler sig tiltrukket af noget rinde i hu falde én ind – gammeldags komme i hu vende sin hu mod rette sine tanker eller interesser mod noget nyt huse verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈhuːsə] 1 udgøre opholdssted for rumme | indeholde 2 have boende eller give husly til, især for kortere tid

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • hus: bygning, ejendom; handelshus, forretning, firma; bolig, hjem; dynasti, slægt

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • åbent hus-arrangement åbent hus-arrangement sb. (1975) offentligt tilgængeligt arrangement
  • BZ-hus BZ-hus sb. (1983) hus som er beboet af BZ'ere
  • omkostningsbestemt (hus)leje omkostningsbestemt (hus)leje sbforb. (1966)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Hus Hus, et. Høysg.AG.37. flt. -e ell. (nu kun dial.) -er (LTid.1724.588. vAph. (1759).190.sp.2. Feilb. Thorsen.74.82) ell. (bornh. (Esp.§124) samt (sj.) i bet. 7.3) d. s. (tomme Hus. Bang.Udv.181. sa.S.333).   gl. kasusform (egl. dat. ent., gen. flt.) huse i visse forb. efter præp.: af huse (se u. bet. 2), i huse

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

5. Ordklasseangivelse
6. Bøjningsoplysninger
3. Orddelingsangivelser
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 21. Genitiv
De gældende retskrivningsregler om genitiv (ejefald)
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Substantiver
Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser. Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver
Store eller små bogstaver?
Langt de fleste ord skrives med små bogstaver i almindelige danske tekster. Store bogstaver er undtagelsen. Men af og til bliver man i tvivl om det nu skal ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
[1]

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

et "modernet" hus
Vi er i vores klasse blevet uenige om man kan bruge moderne på samme måde som stor, fx en stor lejlighed/en moderne lejlighed : et stort hus/et modernet hus?
en ting er sikker; en ting er sikkert
Hedder det en ting er sikker eller en ting er sikkert? Skal der med andre ord -t på sikker eller ej? Det hedder jo godt nok en sikker ting, men jeg synes ...
genitiv
Det er meget forskelligt hvordan folk skriver genitiv. Nogle gange er det med apostrof + s, fx Jan's Bodega, andre gange er s'et bare sat direkte på ordet. ...
gentagen eller gentagende
Jeg har en tekst hvor der står at ”.. at hunden ved gentagen og vedvarende gøen forstyrrer ..”. Kan gentagen her staves gentagne eller gentagende (og dermed ...
noget sund(t) ris
Jeg vil gerne vide om det hedder noget sundt ris eller om det hedder noget sund ris. Jeg tror det første er tilfældet, men jeg vil gerne være helt sikker.
ordet evakuere
Kan man bruge ordet evakuere både om at evakuere bygninger i betydningen 'at tømme' og om at evakuere mennesker i betydningen 'at flytte/at fjerne' ?
smart eller intelligent?
Hvordan oversætter vi bedst ordet smart i den engelske overskrift Smart community infrastructures? Vi hælder mest til at den danske overskrift skal være ...
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
et flertal er enig i/enige i/enigt i, kongruens
Hedder det et flertal er enige i konklusionen, et flertal er enig i konklusionen eller et flertal er enigt i konklusionen?
formå
Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Fredspris
Hvor gammelt er ordet "fredspris"?
MP3 eller mp3? Store og små bogstaver i forkortelser
Hedder det "mp3" eller "MP3"? Og hvad er reglen for store og små bogstaver i forkortelser?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, marts 1987
Find fem fejl
af Erik Hansen, april 1993
Kort
af Jørn Lund, oktober 1993
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Stønnere og gejle fjollehoveder
af Jørn Lund, november 1994
Enig i og enig om
af Erik Hansen, oktober 1986
Fremstillingsformer
af Jørn Lund, september 1988
Næsten en hund
af Jørn Lund, januar 1989
Sprogfejl
af Erik Hansen, marts 1989
Kort
af Erik Hansen, marts 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Lyske
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Apostrof i genitiv
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
En kop kaffe til?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Genitiv s
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Da farmor var pige
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. april 2007
Ungeren, svømmeren, vuggeren, fjerneren ...
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Tippelad
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
[1]

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Udtale

Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Rebslagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Sprog og køn 2008
Nordisk sprog og køn-konference på Københavns Universitet 24.-25. oktober 2008.
Dansklærerforeningen afholder jubilæumskonference
I anledning af sit 125 års jubilæum afholder Dansklærerforeningen den 25. februar konferencen "Dansk på tværs".
Sprechen Sie Deutch, Parlez-vous Francais, Do you speak English, Qing wen, nin shou Zhonwen ma?
Politiken sætter i samarbejde med Copenhagen Business School fremmedsprogene til debat ved et arrangement i dag i Politikens Hus.
National strategi for fremmedsprog
Der er en national strategi for fremmedsprog på vej. Og det er vigtigt, mener Ulla Gjedde Palmgren, der blogger på Sprogmuseet.dk om emnet.
SJUSK 2011 - Symposium om sprogsjusk
CBS på Frederiksberg lægger d. 23. og 24. november hus til 20 foredrag om udtalevaner i dansk.
Tre foredrag med Rajendra Singh på Aarhus Universitet
Aarhus Universitet lægger hus til tre foredrag af Rajendra Singh i dagene fra 24. til 26. oktober 2011.
Språkrådsdagen i Sverige
Språkrådet under Institutet för Språk och Folkminnen afholder hvert år en heldagskonference om sproget i Sverige. I år er det 3. maj.
Afskedsforelæsning på RUC
Fredag d. 26. oktober holder professor dr.phil. Bent Preisler afskedsforelæsning på Roskilde Universitet.
Forelæsning om hyperkorrekt sprog på Jamaica
14. maj holder Axel Bohmann fra University of Texas at Austin forelæsning på RUC.
Foredrag om vokaler
24. maj holder Anne H. Fabricius foredrag på Roskilde Universitet (RUC).

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Besøg Dansk Sprognævn på Kulturnatten 2010
Dansk Sprognævn holder åbent hus på Kulturnatten 2010, fredag d. 15. okt.
Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?
Links
sproget.dk's linksamling