Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: hov

Mente du: hvo| hove| ho| ov | se flere forslag | hiv| hob| hpv| bov| hav| hev| hof| hop| hor| hos| hot| lov| rov| tov| vov

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. hov sb., -en, -e, -ene (del af dyrefod)
2. hov sb., -et, hov, -ene (NORDISK OLDTID helligdom)
3. hov udråbsord

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

hov1 udråbsord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈhɒw] eller [ˈhɔw] sideform til lydordet ho, udtryk for latter bruges for at udtrykke overraskelse, undren, utilfredshed, protest, ærgrelse, undskyldning el.lign. eller for at påkalde nogens opmærksomhed hovsa hov2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈhɒwˀ] norrønt hófr, engelsk hoof det yderste, hornbeklædte tåled på foden hos visse dyr • uparrettåede hovdyr (heste, tapirer og næsehorn) har hove klov hov3 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈhɒwˀ] norrønt hof, oldengelsk hof; jævnfør hof; vist samme oprindelse som norsk hov 'lille høj' tempel eller gudehus, som regel i Norge eller på Island i hedenskabets sidste tid

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Hov,1 I. Hov, en. hòv. Høysg.AG.138. flt. -e ell. (nu kun dial.) -er (Dom.5.22(Chr. VI). Holb.JH.I.238. Oehl.BG.208. MO.(v. siden af -e). Thorsen.75. Feilb.) ell.  (no.) høver (Holb.Metam.90). (æda. i ssg. hæsthof, sv. no. hov, oldn. hófr, eng. hoof, ty. huf) 1) (især vet. ell. landbr.) tyk, sammenhængende
Hov,2 II. Hov, en. (Ho. Moth.H222. jf. Hundeho u. bet. 1.3. Haav. LTid.1729.216. jf. Feilb. tidligere ogs. skrevet Houg. JBaden. Gram.41. MO.). flt. -e. (ænyd. ho(v), glda. hov, sv. håv, ketsjer, pose, no. haav, oldn. háfr; i bet. 1 foreligger muligt et andet ord (no. hov), opr. sa. ord som I. Hov; besl. m. IV. have
Hov,3 III. Hov, en. se Hauk.
Hov,4 IV. Hov, en. se I. Hu.
Hov,5 V. Hov, en. se Hob.
Hov,6 VI. Hov, et ell. (i bet. 4 og (sj.) bet. 2) en. flt. (i bet. 1 og 4) -e ell. (i bet. 1) d. s. (ADJørg.NK.22. jf. u. Gudehov); i faste forb. styret af (visse) præp. hove (se u. bet. 2). (ænyd. d. s.; sa. ord som I. Hof (s. d.); (til, ved) hove fra mnt. hove, dat. af hof, sml. u. I. Hof 3) 1) (fra oldn. hof;
hov,7 VII. hov, interj. (ofte gentaget hovhov. ). (glda. how; sideform til II. ho (s. d.); jf. hovsa og IV. hove) 1) (talespr.) udraab, der anvendes for at vække ens opmærksomhed; hej (IV.1); halløj. Moth. H222. Hou! . . Et høit Udraab, som skeer især, naar nogen er forvildet i en Skov, og man raaber saalænge hou, indtil en anden svarer med hou, da man siden efter Lyden søger at komme sammen.
Hu,1  I. Hu, en, Yderst sjælden, enestående forekomst et (Lund.(Rahb.LB.II.158). jf. Helt.Poet.19). (nu næppe br. Hug. Húg. Høysg.Anh.22. Langebek.Breve.452. Grundtv.PS.II.108. Ploug.II.20. jf. Feilb. (u. hug). nu kun dial. (især jy.): Hov. Moth. H285. Oehl.III.40. Blich.(1920).X.35. MDL. Feilb. (u. hug). jf. Esp.136. se ogs. I. Hovro).
Hob  Hob, en. hób. Høysg.Anh.21. ogs. (nu gldgs.) udtalt m. -lyd (jf. Rask.Retskr. 29. “kjøbenhavnsk Dialektudtale.” KRovsing. Retskrivnings-Spørgsmaalet.(1871).54) ell. (især dial.) , jf. skriftformerne Haab (nu næppe br.) (Pflug.DP.1148. Holb.Intr. I.5v.(jf. sa.Orthogr.106). Clitau.PT.19. KSelskSkr.VI.171) og (l. br.)
Hauk Hauk, en. andre (dial.) former er: Hau (PDFaber.Dyrlægebog.(1839).138), Hav (fra Falster: Skattegraveren.1885.II.60. Fr Grundtv.LK.110), Hov (fra Lolland: MøllH. III.135); endvidere Haft (Moth.H15. Feilb. I.532), Havt (Nysted.(Thott2°770.63). Feilb. I.532). (ty. haug, hauk, jf. eng. haw, (betændt og sygelig udviklet) blinkhinde; af uvis oprindelse; vet. ell. (især) dial.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hov/hob
Hvad er oprindelsen til ordet "hov"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, november 1991

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Voksende interesse for udråbsord i dansk sprogvidenskab
Udråbsord fylder mere og mere i den digitale skrift på sociale medier. Det skaber interesse for udråbsord i dansk sprogvidenskab, skriver Politiken.
Er 'kæpheste' ved at forsvinde?
En ny liste opregner 25 danske ord der er i fare for at uddø.