Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ho

Mente du: oh| hob| hof| hop | se flere forslag | hor| hos| hot| hov| hvo| h| o| oho| rho

Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

Ho symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 kemisk tegn for grundstoffet holmium ho1 lydord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈho] bruges for at efterligne (dyb) latter ha | hi | tihi ho2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈhoˀ] kendt fra 1995; fra amerikansk engelsk ho, 'ludder', egentlig en dialektal udtale af whore 'ludder' slang kvinde eller pige • især om éns kæreste – nedsættende ludder

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • ho ho sb. (o. 1995) (nedsættende el. spøgende om) kvinde el. pige

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ho,1 I. Ho, en. se II. Hov.
ho,2 II. ho, interj. hyppigst gentaget hoho (jf. oho). (ænyd. d. s., oldn. hó, eng. ty., fr. ho; lydord; jf. II. ha, II. haa, he, II. hi, hu, hy, hæ, hø; sml. hov (jf. “Ho! . . udtales meest hou!” VSO.)) 1) (nu næppe br.) som udtryk for sorg ell. klage: ak; ve. der skal være hylen paa alle gader, og de skal sige i alle stræder: ho! ho
Hov,2 II. Hov, en. (Ho. Moth.H222. jf. Hundeho u. bet. 1.3. Haav. LTid.1729.216. jf. Feilb. tidligere ogs. skrevet Houg. JBaden. Gram.41. MO.). flt. -e. (ænyd. ho(v), glda. hov, sv. håv, ketsjer, pose, no. haav, oldn. háfr; i bet. 1 foreligger muligt et andet ord (no. hov), opr. sa. ord som I. Hov; besl. m. IV. have

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
2. Betydningsoplysninger

Typiske problemer

Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

hos du og jeg
På forsiden af et magasin har jeg set overskriften: "Sikkerhed begynder hos DU OG JEG". Jeg synes bestemt det burde være "… hos dig og mig".
hos/ved/til; hos/ved tandlægen
Hvad er korrekt at skrive? Lone har været til tandlægen med sin søn eller Lone har været hos tandlægen med sin søn eller Lone har været ved tandlægen med sin ...
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
agurketid
Hvorfor kalder man sommeren for agurketiden? Hvor gammelt er ordet, og hvad siger man på andre sprog?
almen og almindelige
Jeg er gymnasielærer og støder oftere og oftere på vendingen "den almene dansker" hos mine elever. Jeg mener at det hedder "den almindelige dansker", men er ...
ankermærke
Jeg kan ikke finde en definition af ankermærke. Kan I hjælpe?
bedder for bedre
Kender DSN udtalen bedder (rimer på vædder) for bedre?
"bedler" og "belder"
Hvorfor bytter så mange - især unge - danskere om på l og d når de skal udtale ordet billeder?
blodnæse og næseblod
Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Stikke op for bollemælk
Hvorfor hedder det "at stikke op for bollemælk"?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Dufte til
Hvorfor accepterer Den Danske Ordbog udtrykket "dufte til"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Koltringsknæjt
Hvad er en "koltringsknæjt", og hvorfor kan man ikke slå ordet op?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Skille fårene fra bukkene
Hvad er det bedst at være – "får" eller "buk"?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?
[1]

SprogbrevetDR

Pointe
af Jørn Lund, november 1993
Udtale
af Erik Hansen, januar 1994
Op og ned
af Erik Hansen, marts 1994
En ulyksalig stavefejl
af Erik Hansen, juni 1994
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, oktober 1994
Kort
af Jørn Lund, november 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Udtale
af Erik Hansen, april 1995

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Sin og sine
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...

Dansk tegnsprog

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk

Nyheder

Nyheder

Varsler i dialekterne
Den dialektale Ømålsordbog rummer bl.a. beskrivelser af varsler fra gammel tid.
Videnskab.dk: Ny test opdager ordblindhed hos femårige
En norsk undersøgelse viser at det er muligt ved hjælp af et simpelt spørgeskema at identificere børn der med stor sandsynlighed er ordblinde.
Foredrag: Tyvesprog og tungetale - Refleksioner over menneskets sprogbrug hos Kierkegaard
Dorothea Glöckner, som er sognepræst og ph.d, holder foredrag d. 26. januar 2012 om menneskets sprogbrug hos Kierkegaard.
Ph.d.-forsvar om sprog og sociale statusforskelle hos skolebørn
Thomas Rørbeck Nørreby forsvarer sin ph.d.-afhandling onsdag den 21. marts på Københavns Universitet.
Studie af sprogbrug hos lægen
Når man er syg og tager til lægen, oplever mange det som spild af tid at gå derfra uden recept.
NyS 57 er udkommet
I nummer 57 af Nydanske Sprogstudier kan du læse om de seneste undersøgelser i dansk sprogforskning.
Årets ord 2019 er 'klimatosse'
Dansk Sprognævn har sammen med P1-programmet Klog på Sprog kåret 'klimatosse' som årets ord 2019.
BEMÆRK: Udsat pga. coronavirus. Symposium om sprogbrug i digitale medier
Onsdag den 29. april 2020 arrangerer Dansk Sprognævn et symposium om sproget i digitale medier på Syddansk Universitet.
NyS 58 er udkommet
I nummer 58 af Nydanske Sprogstudier kan du læse om de seneste undersøgelser i dansk sprogforskning.
Månedens emne på dialekt.dk: brug af dialekt i fødselsdagshilsner
Denne måneds emne på dialekt.dk handler om unges brug af dialekt i fødselsdagshilsner på Facebook.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998