Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: historie_i_tysk_wikipedia


Ordbøger

Den Danske Ordbog

historie substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [hiˈsdoɐ̯ˀiə] fra latin historia 'fremstilling, viden' 1 mundtlig eller skriftlig beretning der gengiver et opdigtet eller virkeligt handlingsforløb fortælling 1.a beretning om eller omtale af en begivenhed, sag, affære el.lign., bragt som artikel i en avis eller et blad eller som indslag i et andet medie • også om den enkelte artikel eller det enkelte indslag 2 det samlede udviklingsforløb indtil nutiden, fx for et land, et folk, en epoke, en virksomhed eller et fagligt område • ofte om politiske, økonomiske, kulturelle eller sociale forhold 2.a videnskabelig disciplin eller undervisningsfag der omfatter studiet af og beskæftigelsen med fortidige forhold og begivenheder 2.b noget der har fundet sted i fortiden og derfor regnes for uinteressant nu fortid 3 hændelse, begivenhed eller forhold, ofte forbundet med ubehag el.lign. sag | affære det melder historien ikke noget om noget bestemt hører ikke til beretningen eller sagen, fx fordi det er uvedkommende, hemmeligt eller omstridt – ofte spøgende en (helt) anden historie noget som ikke kommer den aktuelle sag ved, eller som ikke omtales i den pågældende sammenhæng gøre en lang historie kort forkorte en beretning eller sagsfremstilling der i hele sin længde ville tage lang tid eller fylde meget gå over i historien få status som noget der bliver husket af senere tiders mennesker historiens vingesus overført bruges for at udtrykke en stærk oplevelse af historiens nærvær og betydning ved en bestemt lejlighed, fx ved overværelse af en historisk begivenhed mens den finder sted, eller ved tilstedeværelse dér hvor en sådan begivenhed engang fandt sted – kendt fra 1976 krølle på halen (historien, ..) overført overraskende eller finurlig (afsluttende) detalje i en historie el.lign. skrive historie overført præstere eller foretage sig noget bemærkelsesværdigt eller noget der vil blive husket så er den (historie) ikke længere så er der ikke mere at sige om den sag så er den potte ude | basta

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Historie  Historie, en. (nu kun dial. Histori. Moth.H217. Holb.Jep.V.5. sa.Mel.V.6. Blich.EBindstouw. (1842).7.11.35). flt. -r. (ænyd. histori(e), glda. historie (Mand.172. Suso.196); ligesom sv. historia, no. historie, eng. history (story) osv.; fra lat. historia, gr. (h)istoría; til gr. (h)ístōr, kyndig, vidende (jf.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
appelsinfri
Tit, når man ser en beruset mand, siger man: "Han er vist ikke helt appelsinfri". Hvor stammer ordet fra, og hvorfor bruger man det om berusede mennesker?
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
et stykke vådt sæbe
Kan man sige et stykke vådt sæbe, eller hedder det et stykke våd sæbe?
imperativ: dræber/dræb
I H.C. Andersens fortælling "Den grimme ælling" skrives "Dræber mig kun". Hvornår ændredes imperativ til dræb?
kendis
I valgkampen i 2007 blev der talt meget om kendisser. Hvor stammer ordet kendis fra, og hvad betyder det?
kilomet
Er det rigtigt at bruge kilomet som entalsform til kilometer? Hvis der er nok mennesker der siger kilomet, så ville det vel på et tidspunkt også komme til at ...
nødigt, men dog gerne
Er vendingen nødigt, men dog gerne kendt? Jeg har på fornemmelsen at den er eller har været en anelse udbredt.
omstændelig el. omstændig
Jeg og mange andre bruger ordet omstændig, fx i en sætning som det var en noget omstændig procedure. Men i Retskrivningsordbogen kan jeg kun finde omstændelig. ...
quickfix
Hvordan staves quickfix?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Forbedringshus
Er "forbedringshus" fængsel eller strafarbejde?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Italesætte
Er ordet "italesætte" med i danske ordbøger?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Tilstille
Er "tilstille" et juridisk ord?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?

SprogbrevetDR

En helt anden historie
af Jørn Lund, november 1986
Historie
af Jørn Lund, december 1992
Historie
af Jørn Lund, november 1991
Historie
af Jørn Lund, september 1993
Gamle travere
af Jørn Lund, januar 1989
Sproglige samværsregler
af Erik Hansen, maj 1995
Synsvinkel
af Jørn Lund, oktober 1987
Gamle travere
af Jørn Lund, november 1988
Sprogprisen
af Jørn Lund, november 1988
I eftermiddags
af Jørn Lund, december 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Myte eller legende?
af Henrik Andersson, Politiken, 30. december 2006
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Jul og julehøns
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. december 2007
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Et gammelt pendulord
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Forgifte eller forgive
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006
Skal vi børje, begynde eller starte?
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

og et stykke med sul
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 21. december 2013
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprogs historie
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Etymologiens elementer – en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd

Nyheder

Nyheder

Ny bog: Nye danske ord med historie
Den 1. december udkommer bogen med lidt længere historier om et udvalg af nye danske ord på Dansk Sprognævns forlag.
ROhist: Ny hjemmeside om retskrivningens historie
I dag, fredag den 3. oktober, lanceres en ny hjemmeside under navnet ROhist. Hjemmesiden indeholder en søgemaskine, der søger i alle tidligere udgivne ...
Alle tiders historier: Seminar om de islandske fornaldersagaer
Nordisk forskningsinstitut afholder seminar mandag d. 21. marts 2011.
Kom til danmarksmesterskabet i historiefortælling for børn!
Kunne du tænke dig at høre de mest fantasifulde fabler fortalt af morgendagens store historiefortællere? Så kom til finalen i "Gi en Historie" d. 20/11.
Løgnens særlige sprog
Psykologiprofessor James W. Pennebaker (The University of Texas) har forsket i tusindvis af løgne og fundet ud af at løgne fortælles i et ganske særligt sprog. ...
Tilskud til "læselystprojekter"
Tre forskellige læselystprojekter har modtaget støtte fra regeringens kampagne "læselyst".
100 år med det danske sprog - Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i medierne
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fejrede i fredags 100-års jubilæum. Bliv klog på selskabets historie i Politikens kronik og i radioprogrammet Alle ...
Matador i danskundervisningen
Sproget i tv-serien Matador er velegnet til at undervise udlændinge i dansk.
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Links
sproget.dk's linksamling
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995