Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: her

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. her formelt subjekt; den dag var her jo auktion; må her ryges?; de rygter her går; jeg ved ikke hvor mange her var
2. her adv.; her fra byen; her iblandt os; her til byen; her til lands el. hertillands; bussen holder lige her uden for el. udenfor døren (jf. herfra, heri, heriblandt, herigennem, herimellem, herimod, hernedenfor, heromkring, heroveni, herovenover, herover, heroverfor, herpå, hertil, herudenfor, herudfor, herunder, herved)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

her1 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1, 2 og 4: [ˈhεˀɐ̯] eller [ˈheˀɐ̯] • sætningsindledende også: [ˈhɑ] • betydning 3: [ˌhεˀɐ̯], [ˈhεˀɐ̯], [ˌheˀɐ̯] eller [ˈheˀɐ̯] norrønt hér, oldengelsk her 1 på dette sted; på det sted hvor den talende befinder sig, eller som vedkommende peger på der 1.a på det sted der netop har været nævnt 1.b hen til eller mod dette sted herhen | hertil 1.c overført i forbindelse med det som man netop har omtalt; på dette punkt 1.d overført i den aktuelle situation, fx på et bestemt sted i en tekst eller i et forløb 2 bruges for at udtrykke at noget eller nogen netop kommer til syne, præsenteres, demonstreres el.lign. nu 2.a som udråbsord bruges når man giver nogen noget – uformelt mere formelt værsgo 2.b som udråbsord bruges for at angive at man er til stede, at man har et bestemt standpunkt, at det er éns tur el.lign., fx i forbindelse med et navneopråb 3 bruges for at udpege eller identificere den eller det man tænker på i en bestemt situation – undertiden som udtryk for kritik, forbehold el.lign. der | hersens 4 bruges sammen med en tidsangivelse for at udtrykke at en begivenhed i fortiden eller fremtiden ligger tæt på nutiden – især talesprog det er her det sner overført det er her de vigtige eller spændende ting foregår – kendt fra 1975, uformelt det er her det sker ditto her det gælder også for mig; det synes jeg også det samme her | hørt far her bruges af mænd eller drenge ved selvsikker, evt. selvironisk omtale af sig selv – uformelt her og der på flere eller mange forskellige steder; overalt her og nu lige nu; omgående nu og her | med det samme (her) til aften på et tidspunkt hvor det meget snart er aften eller netop er blevet det (her) til morgen på denne dags (umiddelbart forestående) morgen hist og her eller hist og pist på flere forskellige, spredte steder – formen hist og pist kendt fra 1954 her og der kom ikke her overført bruges som udråb for at frabede sig indblanding eller kritik .. mig her og .. mig der bruges for at udtrykke irritation over noget som samtalepartneren (eller man selv) netop har nævnt – især talesprog mor her bruges af kvinder eller piger ved selvsikker, evt. selvironisk omtale af sig selv – uformelt må jeg/vi være her overført bruges for at udtrykke uenighed eller utilfredshed med en udtalelse som man synes er fornærmende eller usand må jeg/vi være fri her2 formelt subjekt (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [hɑ] eller [hæɐ̯] oprindelig samme ord som adverbiet her bruges som upersonligt subjekt og oftest som udtryk for at en handling eller tilstand er knyttet til det sted hvor den talende befinder sig, eller til et netop omtalt sted, emne el.lign. der her hjælper ingen kære mor her hjælper ingen (dårlige) undskyldninger; her skal man ikke regne med at møde overbærenhed hertillands eller her til lands adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈhεˀɐ̯teˈlanˀs], [ˈhεˀɐ̯teˌlanˀs] eller [ˈheˀɐ̯-] her i dette land

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • her: hersens; hersteds, her på lag, a costa

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Her,1 I. Her, se I. Herre (4.2).
her,2 II. her, adv. hær. Høysg.S.a2v. hêr. sa. AG.98.   ogs.: her(r)e (uden for dial. (jf. Feilb. OrdbS.(Fyn)) nu kun (vulg.) i forb. m. demonstr. pron.): dette here Huus. Kom Grønneg.II.118. Skuesp.II5.16. Faar hun Nys om dette here, saa er jeg leveret. Bøgh.I.293. De maa tjene mig i at lade være med dette
her,3 III. her, adv. (fra ty. her, egl. om bevægelse hen til den talende person; besl. m. II. her, hid) 1) hen og her, se II. hen 6.7. 2) i forb. m. visse verber. holde her (efter ty. herhalten; jf. holde hid (u. hid); talespr., nu l. br. (gldgs.)) træde til (og tage sin del af pligt, besvær olgn.), “holde for” (fx. som genstand for straf, kritik, spot).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49-50. Ledsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma ved ledsætninger, dvs. slutkommaer og startkommaer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Rigtigt kort
Dansk Sprognævns anbefalede forkortelser, 2003
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
almen og almindelige
Jeg er gymnasielærer og støder oftere og oftere på vendingen "den almene dansker" hos mine elever. Jeg mener at det hedder "den almindelige dansker", men er ...
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...
automata, automaton
Hedder det endelig eller endelige automata?
bilen er sjov at køre i
Hvorfor kan man ikke sige: Bilen er sjovt at køre i?
bindestreg i sammensætninger med forkortelser
Hvordan skrives e-mail og e-mailadresse?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Emballage
Hvordan udtaler man ordet "emballage"?
En saga blot(t)?
"En saga blot(t)" – ét eller to t'er?
Fredspris
Hvor gammelt er ordet "fredspris"?
Fyrretyve og andre talord
Hvorfor har vi på dansk mærkelige talord som "fyrre", "halvtreds", "tres" osv.?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?

SprogbrevetDR

I det her land
af Erik Hansen, marts 1987
Denne her og den her
af Erik Hansen, april 1990
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Bid
af Jørn Lund, december 1993
Dækket direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Trykfejl
af Jørn Lund, december 1993
Flere end og mere end
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, januar 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009

Temaer

Bandeord

Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

her.mp3
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gamle fagudtryk
Gå på opdagelse i gamle ord og udtryk som har været brugt indenfor et bestemt fag eller område
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale

Nyheder

Nyheder

Så er den her! Agurketiden
Hvorfor er det nu at man kalder den stille sommerperiode for agurketiden?
Nye svar fra Sprognævnet her på siden
Dansk Sprognævn besvarer ca. 6.000 spørgsmål hvert år. En række af de hyppigste, mest relevante eller sjove bliver løbende lagt på sproget.dk.
Wallah, læs det her!
Udtrykket 'wallah' kommer fra arabisk, men bruges i dag over hele landet.
Ny blog om sprog: Lingoblog
Den nye blog om sprog og lingvistik, Lingoblog, drives af ansatte og studerende ved Aarhus Universitet. Bloggen blev lanceret den 1. februar 2018.
NyS 57 er udkommet
I nummer 57 af Nydanske Sprogstudier kan du læse om de seneste undersøgelser i dansk sprogforskning.
Sprog på Bogforum 2018
Bogforum løber af stablen den 26.-28. oktober — se hvilke indslag om sprog du kan finde på årets messe.
CICLing 2019: 20th International Conference on Computational Linguistics and Intelligent Text Processing
Fra den 7. til 13. april afholdes den internationale konference CICLing 2019 i Frankrig.
Fællessang i sproglig belysning
Over 300.000 danskere synger i øjeblikket med hver morgen når Phillip Faber sætter sig til klaveret. Men traditionen for at synge sammen er på ingen måde ny.
Lingvistkredsens årsmøde med foredrag om dansk i udlandet
Den 13. november holder Lingvistkredsen årsmøde, og her vil Karoline Kühl holde foredrag om dansk i et kontaktlingvistisk perspektiv.
Nye ord i dansk — 10 år på nettet
Nyt fra Sprognævnet 2017/3 er netop udkommet. Det handler bl.a. om et ordbogsjubilæum, om kommapraksis i dag og om skrivearbejdet i det offentlige

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning
infoark
Infoark2
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994