Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: hed

Mente du: he| held| -hed| ed | se flere forslag | hd| hede| ged| hel| hen| hep| her| hev| hey| led| bed| fed| had| hid| hud| ked| med| ned| red| ved| hej

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. hed adj., -t, -e; en hed sommer; en hed affære
2. hed vb., præt. af hedde

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

hed adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈheðˀ] • intetkøn: [ˈhed] norrønt heitr, oldengelsk hat; dannet til en rod med betydningen 'hede, varme' 1 med en (ubehagelig) høj temperatur; meget varm 1.a varm eller med en følelse af at være varm, fx fordi man er genert, flov eller pinligt berørt • ofte ledsaget af rødmen hed om ørerne 1.b overført ubehagelig; besværlig 2 opfyldt eller præget af inderlige, stærke eller erotiske følelser 2.a opfyldt eller præget af stærk interesse og stort engagement (evt. ophidselse) eller af megen aktivitet 3 helt aktuel; meget efterspurgt – sjældent varm det går hedt til noget foregår voldsomt, heftigt eller under udfoldelse af store lidenskaber gøre helvede hedt gøre livet forfærdeligt; plage eller genere voldsomt hed om ørerne overført flov og nervøs (fordi man har gjort noget man ikke skulle have gjort) skoldende varm/hed så varm at man brænder sig derved • om væske, mad eller drikke skoldhed -hed suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -en, -er, -erne [-ˌheðˀ] fra nedertysk -heit, oprindelig selvstændigt ord: nedertysk heit 'måde, beskaffenhed', oldengelsk had 'rang, stilling' 1 bruges til at danne substantiver der betegner en bestemt egenskab eller kvalitet -skab 1.a betegner noget eller nogen, fx en handling, situation eller person, der har en bestemt egenskab 2 bruges i tiltaleformer til visse højtstående personer hedde verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, hed, -t [ˈheðə] • præteritum: [ˈheðˀ] norrønt heita, oldhøjtysk heizzan 'kalde, befale, love' 1 have det nævnte navn eller den nævnte titel; bære navnet 1.a have den nævnte betegnelse 1.b udtrykkes; stå skrevet der er ikke noget der hedder .. noget bestemt findes ikke; nogen vil ikke høre tale om noget bestemt hedde sig 1 pleje at blive sagt; siges normalt 2 siges eller fortælles uden nødvendigvis at være sandt forlyde hvad hedder det bruges for at udfylde en pause mens man leder efter ordene – især talesprog hvad skal jeg sige hede3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈheːðə] norrønt heita, oldhøjtysk heizen; jævnfør adjektivet hed hede op varme op – sjældent ophede

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • hed: varm, glødende, brændende, kogende, lidenskabelig, øm, berusende, sanselig, hidsig

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • hed hed

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Hed,1 I. Hed, en. se I. Hede.
hed,2 II. hed, præt. af hedde.
hed,3 III. hed, adj. intk. og adv. -t ; flt. -e (ell. (nu l. br.) d. s. i forsk. faste forb. som hed om ørene (Cit.1721.(Kall.399a. 99r), hed i kammen (Drachm.SH.52) olgn.). (æda. heet (AM.), het (Harp.Kr.7.8.10), sv. no. het, oldn. heitr, eng. hot, ty. heiss; jf. II. Hede, III. hede, forhedet; sml. i det hele varm)
-hed -hed, suffiks. flt. -er 1. led har som regel hovedtryk, dog kan (især i lidt gldgs. sprog) trykforholdene ændres i ord, hvor 1. led har en trykstærk forstavelse (som af-, efter-, fuld-), saaledes at denne kun faar bitryk og den flg. stavelse hovedtryk, se fx. Afholdenhed, Afhængighed, Eftergivenhed, Efterladenhed, Fuldkommenhed, Fuldstændighed, Godgørenhed, Velgørenhed.
Hede,1 I. Hede, en. (nu kun dial. Hed. Falst.Ovid.69. ReynikeFosz.(1747).291. Thorsen.63. Halleby.104. (poet., sj., efter no.:) Hej. Hostr.NF.90. BlichCl.Vi.83.  (efter ty.) Hejde. ReynikeFosz.(1747).291. jf. VSO.). flt. heder ell.  (jf. dog Feilb.) hede (Argus.1771.Nr.13.4. smst.Nr.15.1). (ænyd. hed(e), hejde,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

1. Hvilke opslagsord?
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Ordlister

Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ked af det-hed el. kedafdethed
Hvordan skriver man ked af det-hed?
orddelen -hed
En af mine indvandrerelever har spurgt mig hvad -hed betyder i ord som danskhed, dumhed, kærlighed. Jeg vil lade spørgsmålet gå videre til jer.
ku(g)leskør
Jeg har altid troet at det hed kugleskør, men nu har jeg fået at vide at det i virkeligheden hedder kuleskør - altså uden g. Hvad er rigtigt?
den ældre, den yngre
Skriver man den ældre og den yngre med stort eller lille, fx ved de to personer der begge hed Lucas Cranach?
den hellige grav er velforvaret
Jeg har altid sagt og troet at det hed den hellige grav er velforvaret, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på at det hed den hellige gral er velforvaret. ...
postdistrikt Odense
Jeg har bemærket en ny sproglig konstruktion, som bliver mere og mere almindelig. Det drejer sig først og fremmest om officielle betegnelser på forskellige ...
armenier el. armener
For tiden bringes jævnligt nyheder fra Sovjetrepublikken Armenien. Indbyggerne kaldes armenere, til tider armeniere, men oftest med tillægsordet armensk. ...
i steden for el. i stedet for
Er det rigtigt at bruge i steden for? Skal det ikke være i stedet for? Det hedder jo et sted.
som der
Er det ukorrekt at skrive som der?
sætninger som der ikke er noget galt med
Er det ukorrekt at skrive som der?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, maj 1986
Sygdom
af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993
En ulyksalig stavefejl
af Erik Hansen, juni 1994
Tekstning
af Jørn Lund, september 1994
Udtale
af Jørn Lund, december 1993
Nærved og næsten
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Retorik
af Jørn Lund, december 1990
Apostrofitis
af Jørn Lund, oktober 1994
Det sagde hun også i går
af Jørn Lund, december 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Kartoffelferie
af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Wellness
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012

Temaer

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog

Ord og bogstaver i tal

Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Nyt om brød og bagning på dialekt.dk
Brød og bagning fyldte meget i det gamle landbosamfund og gav anledning til et væld af varierende dialektord.
Den Danske Ordbog er opdateret med nye ord
Kender du et oldtudsegammelt menighedsrådsmedlem, din tyndfede tudeprinsesse? Den Danske Ordbog er netop blevet opdateret med en stor bunke nye og mindre nye ...
Årets ord og udtryk 2008
Se hvad du kan læse i det nye nummer af ”Mål & Mæle”.
Er Pippis far sydhavskonge?
Gør politisk korrekt sprogbrug overhovedet nogen forskel?
Debat om "Kultur med kulør"
20. september kl. 16 afholder Museum Amager et debatarrangement, hvor bl.a. Jørn Lund deltager med synspunkter på begreber som "neger" og "afroamerikaner".
Sprogprisen 2015: Fem gange hyldest til godt sprog
Der blev klappet, sagt tillykke og skålet da i alt fem sprogpriser sent torsdag eftermiddag blev uddelt i Kulturstyrelsens lokaler i København. Folketingets og ...
Fire gange hyldest til godt sprog
Sprogprisen.dk 2017 blev torsdag aften givet til Domstolsstyrelsen, Gentofte Hospital, Nordsjællands Politi og Københavns Kommune.
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk