Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: hav

Mente du: halv| have| havn| av | se flere forslag | ha| øhav| gav| had| hiv| dav| haj| hak| hal| ham| han| hap| har| has| hat| hev| hov| hpv| lav| nav| rav| sav| tav| av-| hva'

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
hav sb., -et, -e, -ene, i sms. hav-, fx havbugt, havstrøm; til havs; på havsens bund

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

hav substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -e, -ene [ˈhɑw] • bestemt form singularis: [ˈhæˀvəð] • pluralis: [ˈhæːvə] • havsens: [ˈhɑwsəns] eller [ˈhɑwˀ-] norrønt haf, oldengelsk haef; måske beslægtet med hæve 1 stort, sammenhængende saltvandsområde som dækker en stor del af jordkloden land 1.a stort, sammenhængende saltvandsområde som omsluttes af flere kontinenter • dvs. Atlanterhavet, Stillehavet, Det Indiske Ocean, Det Nordlige Ishav eller Det Sydlige Ishav ocean | verdenshav 1.b del af et sådant saltvandsområde 1.c stor indsø med saltvand • fx Kaspiske Hav eller Døde Hav indhav 1.d overført stor eller uendelig mængde utal | væld de syv have/verdenshave alle verdenshavene • omfatter Det Indiske Ocean, det nordlige og sydlige Ishav, det nordlige og sydlige Stillehav samt det nordlige og sydlige Atlanterhav en dråbe i havet overført en ubetydelighed; meget lidt himmel og hav bruges som mildt kraftudtryk for at udtrykke overraskelse, indignation eller anden følelse kun en tåbe frygter ikke havet talemåde man skal være meget forsigtig når man har med havet at gøre over havet over havoverfladen (ved angivelse af steders beliggenhed i højden) – Forkortelse: o.h. på havsens bund på bunden af havet sætte himmel og jord/hav i bevægelse overført foretage sig alt muligt for at nå et bestemt mål til havs ud eller ude på havet til søs have2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) har, havde, haft; talesprogsefterlignende også: ha' [ˈha], [ˈhæˀ] eller [ha] • præsens: [ˈhɑˀ] eller [hɑ] • præteritum: [ˈhæːðə] • præteritum participium: [ˈhɑfd] norrønt hafa, oldhøjtysk haben; af en rod med betydningen 'gribe', jævnfør hæve 1 være i besiddelse af eje | besidde 1.a kunne bruge noget eller nogen; lade befinde sig et bestemt sted • evt. med angivelse af formål, opbevaringssted el.lign. råde over 1.b (jævnligt) tænke på eller have i sin bevidsthed, fx en idé, en anmodning eller en hemmelighed 1.c være tilknyttet ved fx ægteskab, slægtskab, fælles bolig eller fælles arbejdsplads 2 holde (med hånden); medbringe tage 2.a være iklædt eller udstyret med noget eller have noget anbragt på en bestemt måde, fx en beklædningsgenstand eller en legemsdel bære 2.b kontrollere; have styr på 2.c forstå; have fået en god idé, fx til løsning af et problem 2.d have registreret eller noteret, fx ved at høre eller få øje på 3 være karakteriseret ved en bestemt egenskab eller ved bestemte forhold, fx ved at befinde sig i en bestemt situation 3.a delvis bestå af; være udstyret med (fra fødslen, fremstillingen e.l.) 3.b udvise; føle 3.c lide af fejle 3.d mangle at tilbagelægge, færdiggøre el.lign., fx en afstand, et tidsrum eller en mængde 4 gennemføre; foranstalte 4.a varetage; udfylde 5 opleve; blive udsat for gennemleve | 5.a befinde sig i en bestemt tidsperiode 6 få; modtage 6.a spise eller drikke 6.b føde; adoptere 6.c komme til at indgå i et kærlighedsforhold med; blive gift med 6.d få tildelt slag; blive slået, hånet el.lign. – uformelt 6.e købe 7 blive undervist af; undervise 7.a blive undervist i; lære 8 være nødsaget eller forpligtet til 8.a være nødt til at gøre noget bestemt ved nogen eller noget 9 være placeret så nogen eller noget befinder sig et bestemt sted i forhold til én selv 10 bringe til en anden placering eller i en anden tilstand 11 rumme; omfatte 11.a lade indeholde eller omfatte 12 ønske eller påbyde; tillade 12.a affinde sig med; udstå 13 bruges som hjælpeverbum sammen med præteritum participium af et verbum til at danne sammensatte tider af transitive verber og af intransitive verber der betegner noget vedvarende • fx jeg har købt en guitar, hun har gået rundt længe være 13.a bruges i perfektum og pluskvamperfektum sammen med præteritum participium af et verbum for at udtrykke at noget er afsluttet eller overstået på et tidspunkt i fortiden det har du rigtig godt af se god have det have det godt fremover – uformelt, bruges i forbindelse med afsked have det godt (dårligt, dejligt, ..) være i en fx fysisk, psykisk eller økonomisk tilstand hvor det går godt (dårligt, dejligt, ..) have det med have som vane eller kendetegn have det med varme se varme1 have for 1 være beskæftiget med; påtænke 2 have som lektie eller hjemmeopgave have fra have fået at vide af; være informeret om via fx fjernsyn eller en bog have fra/efter have arvet eller fået en genstand eller egenskab fra have imod ikke bryde sig om; anse for dårlig, urimelig el.lign. have med/imod sig være udstyret med noget der er til éns fordel/ulempe have nogen til bedste se bedst have noget 1 overført være fælles om oplevelser, minder el.lign. 2 overført udstråle noget særligt (tiltalende) have noget på nogen vide noget ufordelagtigt om nogen (og tænke på at bruge det mod vedkommende) have noget på sig overført være sand, reel el.lign. have om skolejargon lære om; beskæftige sig med som emne have til ønske eller kræve at noget bestemt sker, fx at nogen udfører en opgave have til gode se god hverken ville eje eller have se eje2 så/nu kan nogen have det så godt bruges for at udtrykke at man er ligeglad med nogen, tager afstand fra nogen el.lign.

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • hav: ocean, thalassa, thalatta, , vand; utal, mængde

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • hav hav
  • kontamineret hav kontamineret hav sbforb. (1988) forurenet hav

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Hav,1  I. Hav, et. Høysg.AG.31; sj. og kunstlet: jf. Tilsk.1908.198. sml.Kort. 107; best. f. -et gen. best. f. -ets ell. (nu især poet.) -sens (Kingo.119. Gravl.Øen.83. især i forb. havsens bund: DFU.Nr.11.3. Feilb.). flt. -e ell. (nu kun dial.) d. s. (Holb.Hh.I.150. Lodde.NT. 196. Suhm.II.77. Esp.§124,1).
Hav,2 II. Hav, en. se II. Have.
Hav,3 III. Hav, en. se Hauk.
IV. hav, interj. ( haw ). især i forb.
hav-hav, (i 1940'erne; jarg.) hilsen mellem visse grupper af unge. Haw-Haw: Slanghilsen, mest anvendt blandt Swingpjatter. 1000 Ord fra Hitler-Krigen.(1945).34.
Hauk Hauk, en. andre (dial.) former er: Hau (PDFaber.Dyrlægebog.(1839).138), Hav (fra Falster: Skattegraveren.1885.II.60. Fr Grundtv.LK.110), Hov (fra Lolland: MøllH. III.135); endvidere Haft (Moth.H15. Feilb. I.532), Havt (Nysted.(Thott2°770.63). Feilb. I.532). (ty. haug, hauk, jf. eng. haw, (betændt og sygelig udviklet) blinkhinde; af uvis oprindelse; vet. ell. (især) dial.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
6. Bøjningsoplysninger
9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

"Min far fortalte han skulle have 22 barnedåb" - dåb i flertal
Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, har ingen flertalsform af ordet dåb, og i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 skriver I at ”ordet traditionelt ikke bruges i ...
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...
at have en skrue løs
Hvor kommer udtrykket at have en skrue løs fra?
det kan jeg ikke have
Kan vendingen det kan jeg ikke have betyde ‘det kan jeg ikke tåle’? Hvor stammer den betydning i givet fald fra?
god dag og goddag
Jeg har lagt mærke til at folk ofte siger god dag som en slags afskedshilsen, fx når man har betalt for sine varer og skal gå ud af supermarkedet. Er det ikke ...
ikke have mange brikker at flytte rundt med
Hvor gammelt er udtrykket ikke have mange brikker at flytte rundt med?
kánon sb., kanón sb. - kanó adj.
I januar i år offentliggjorde Kulturministeriet resultatet af arbejdet i syv kánonudvalg, nemlig en række lister over kunstværker (både enkeltværker og ...
nødigt, men dog gerne
Er vendingen nødigt, men dog gerne kendt? Jeg har på fornemmelsen at den er eller har været en anelse udbredt.
pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bræselætter
Er "bræselætter" det samme som "armbånd"?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, juni 1988
Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Kort
af Erik Hansen, april 1995
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Sprogprisen
af Jørn Lund, november 1989
Oplæsning
af Jørn Lund, september 1990
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Erik Hansen, juni 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Insinuere
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie
Kilder
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
[1]

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

hav.mp3
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale

Nyheder

Nyheder

Danske børn har sprogkvaler
En ny undersøgelse fra Københavns Kommune viser at det ikke kun er tosprogede børn der kæmper med det danske sprog. Også pæredanske børn har svært ved det. Det ...
Babyer har svært ved at lære dansk
Danske småbørn har sværere ved at lære deres modersmål end børn fra andre vesteuropæiske lande
"I döda språks selskab"
Bogen "I döda språks selskab" er skrevet af den svenske sprogforsker Ola Wikander, og bogen er netop blevet oversat til norsk.
Radikale Venstre: Udlændinge har krav på tolkebistand
Udlændinge har krav på tolkebistand i forbindelse med lægebesøg, retssager osv., siger Radikale Venstre.
Sprogforskere har opdaget helt uudforsket sprog
Koro er navnet på det nyopdagede sprog der tales af cirka 800 personer i det nordøstlige Indien.
Ordblinde børn kæmper også med sociale problemer
Norsk forskning viser at mange ordblinde børn har adfærdsmæssige problemer og kæmper med angst, depression og andre sociale problemer. Det skriver ...
Døve vil have tegnsprog anerkendt som selvstændigt sprog
Ca. 4000 danskere har dansk tegnsprog som modersmål. Nu vil Danske Døves Landsforbund have tegnsprog anerkendt som selvstændigt sprog.
Hvordan udtrykker du dig når du har et behov?
Tirsdag d. 18. juni 2013 forsvarer Esben Alfort sin ph.d.-afhandling om sprog og interaktion i forbindelse med brug af netbaserede søgemaskiner.
Kvindens køn har fået nyt navn
Vil vi fremover omtale kvindens køn som "gina"?
Skibelund Krat-brochure

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994