Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: has

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. has (el. hase) sb., -en, -er, -erne (knæhase; skal)
2. has: få has på (klare, ordne)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

has substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈhæˀs] afledt af et dialektalt verbum hasse 'holde nede', af has 'skræmmeord til grise' få has på klare, ordne; overkomme; udrydde få bugt med hase1 eller has substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) hasen, haser, haserne hase: [ˈhæːsə] • has: [ˈhæˀs] fra nederlandsk haas 'hase', muligvis identisk med norrønt hásin, sammensætning af 'hæl' og sin 'sene' 1 hver af de to sener på bagsiden af et menneskes knæ; hulning på knæets bagside, dannet af disse knæhase 2 den midterste del af et dyrs, fx en hests, ben, omkring leddet mellem underbenet og mellemfoden • også hver af de sener der forbinder underbenet med mellemfoden bide nogen i haserne overført komme lige efter nogen; være meget tæt på nogen; presse nogen gå/komme i haserne på overført angribe; forholde sig stærkt kritisk til smøre haser overført løbe hurtigt; flygte; stikke af – gammeldags hase2 eller has substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) hasen, haser, haserne hase: [ˈhæːsə] • has: [ˈhæˀs] fra nedertysk hase, hose 'bukser' 1 skålformet hylster af blade omkring en hasselnød • dannes af forbladene, dvs. de første blade på blomsterskuddet 2 krans af bægerblade der sidder på en udviklet frugt, fx et jordbær – især uden for fagkredse blomst HA4 eller ha4 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈhɔˀˈæˀ] eller [hɔˈæˀ] oprindelig forkortelse for handelsvidenskabelig afgangseksamen treårig uddannelse i erhvervsøkonomi • foregår ved handelshøjskoler og enkelte universiteter officielt den almene erhvervsøkonomiske uddannelse HD

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • has(e): knæhule; frugtskal, frugthylster
  • få has på: gøre det af med, bugt med, gøre kål på, få overstået, få en ende på, klare, ordne, besejre

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Has,1  I. Has (JTusch.67. LandbO.II.538. Feilb.) ell. Hase, en. . flt. -(e)r (ænyd. has, hase, sv. dial. has; laant fra nt. hase, mnt. hase, hose, ty. hose, hose, dial. ogs. om frugthylster olgn.; sa. ord som Hose; jf. Hassel 2 samt II. Hams   i alm. spr. især i flt.; Moth, vAph., VSO., MO. har kun formen
Has,2 II. Has, en. (sj. Hase. vAph.(1759). jf. Bønhase u. Bønhas). flt. -er. (ænyd. d. s., jf. ænyd. hase, hare; fra ty. hase (has), hare (se Hare), tidligere ogs.: nar; jf. has(s)elere (u. harcelere)   som sidste led af ssgr. muligvis af (ell. dog m. tilknytning til) IV. Has, jf. fx. dial. -hæl i lignende ssgr. (se Feilb.I. 727. jf. Esp.310)
Has,3 III. Has, subst. (nu kun dial.: en. Moth. H6. Kværnd. Feilb.). (nu l. br. Hast. Biehl.DQ.III.24. Leth.(1800). PalM.IL.III.45. CMøll.PF. 342. Jørg.St.135). uden flt. (ænyd., sv. dial., no. d. s.; vistnok besl. m. II. hasse   formen Hast skyldes tilknytning til I. Hast; jf.: *Min Stilling mig byder at skynde, | At jeg kan faae Hast paa den Ting.
Has,4 IV. Has, en. se I. Hase.
has,5 V. has, interj. se u. I. hasse.
Hase,1 I. Hase, en. (ogs. Has. Oehl.Er.IV.269. Levin. Drachm.KW.36. LandbO.II.538. Sal.2X.937. Esp.127. Feilb.). flt. haser ell. (nu ikke i rigsspr.) hase (Kingo.481. Kyhn.PE.23. jf. Feilb.). (ænyd. hase, haass, sv., fsv. has, no. hase; vistnok laant (jf. holl. haas); sml. ty. hachse, hechse, mnt. hasse, hesse, oht. hahsa

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om stavning af udråbsord og lydord

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

det' godt
I forbindelse med en gendigtning på blankvers af Shakespeares Hamlet har jeg brugt apostrof i ordforbindelser som det er, nu er, der er, du er. For at fremme ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, april 1994
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Udtale
af Erik Hansen, marts 1989
AIDS eller æjds?
af Erik Hansen, maj 1989
Den glade vandringsmand
af Jørn Lund, november 1990
Udtale
af Erik Hansen, maj 1993

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Retslingvistik
symposium om bandeord
Symposium om flersprogethed på CIP
"Ska" og "ku" optræder sjældnere
Verbale kortformer som "ska", "ku" og "blir" er udbredte på de sociale medier, men når det kommer til avisartikler og danske stile, ses formerne sjældnere end ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

About sproget.dk
Engelsk tekst om sproget.dk. English text about sproget.dk.