Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: handel

Mente du: -handel| handle| andel| e-handel | se flere forslag | sandel| vandel| e-handel| hånde
Mangler du et ord i vores ordbøger? Send os et ord.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

handel sb., hand(e)len, handler, handlerne, i sms. handels-, fx handelscenter, handelsværdi

Den Danske Ordbog

handel substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en eller handlen, handler, handlerne [ˈhanˀəl] fra nedertysk handel, verbalsubstantiv til handle 1 køb og salg af varer eller tjenesteydelser forretning 1.a overført udveksling af ikkematerielle værdier der minder om køb og salg 2 (tænkt) område med mulighed for køb og salg af en vare marked handel og vandel almindelig handel slå en handel af indgå en handel eller et kompromis -handel sidsteled (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -handelen eller -handlen, -handler, -handlerne [-ˌhanˀəl] 1 se handel 2 butik eller forretning der handler med visse varer

Dansk Synonymordbog


  • handel: se forretning

Nye ord i dansk

  • e-handel sb. (1998) elektronisk handel

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Handel,1 I. Handel, en. (Haandel. Feilb.I.770. Haand-, Handvol. Moth.H66 (Handvolle). MDL. Feilb. Esp.144(hånnval). Kværnd.). flt. handler (Saaby.7). (ænyd. handel, sv. dial. handol, hånnval mfl., no. handvol; smsat. af Haand (Hand) og glda. vol, stok, stav, oldn. vǫlr (egl. sa. ord som Ol); jf. Haandved;
Handel,2 II. Handel, en. best. f. -en ell. (l. br.) handlen (Hauch.DV.I.173). flt. hand(e)ler. (ænyd. d. s.; fra mnt., ty. handel; egl. vbs. til handle) 1) (jf. handle 1) det at tage paa ell. behandle noget (egl. med haanden); haandtering; behandling; ogs.: maaden at udføre et vist arbejde paa ell. det at udføre et arbejde (jf.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer

Typiske problemer

Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

sammensætninger med e-: e-læring, eLæring, e-Læring el. elæring
Hvordan skrives ord der begynder med e-, fx e-dag, e-handel, e-læring, e-learning og lignende? Man ser dem ofte med lille e og så stort bogstav som indledning ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Likvidering
Hvor stammer ordet "likvidering"s betydning fra?

SprogbrevetDR

Dansk og fremmed
af Erik Hansen, april 1992
Udtale
af Jørn Lund, september 1994
Udtale
af Erik Hansen, august 1995

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Magasinet fås i boghandlerne
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. april 2007
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007

Temaer

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Leg og lær

Ordmuseum

Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Hvad betyder de danske bynavne egentlig?
Alle byer i Danmark har et navn, men hvorfor har den lige det navn, den har? Det undersøger videnskab.dk.
Regeringen afsætter 100 millioner kroner til ny sprogindsats
Den nye sprogstrategi som regeringen lancerer, skal løfte studerende og elevers sprogkundskaber på tværs af hele uddannelsessystemet.