Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: hal

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
hal sb., -len, -ler, -lerne, i sms. hal-, fx halbal, halinspektør

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

hal substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -len, -ler, -lerne [ˈhalˀ] norrønt höll; jævnfør engelsk hall, tysk Halle, betydning 1 vist lånt fra tysk 1 meget stort og højloftet rum • fx på en fabrik eller en banegård eller brugt til sport eller markedshandel hall 1.a stort, centralt rum i en borg el.lign., fx brugt til fester • især om historiske forhold 2 bygning eller bygningskompleks med ét eller flere store og højloftede rum og dertil hørende faciliteter • fx beregnet til sport og indeholdende omklædningsrum, toiletter, cafeteria osv. hellige haller 1 overført sted, forsamling el.lign. som det er særlig attraktivt at få eller have adgang til – ironisk eller spøgende 1.a hjem; bolig – ironisk eller spøgende hale2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈhæːlə] fra middelnedertysk halen; beslægtet med hole 'hente hjem' 1 trække langsomt og jævnt 1.a overført (med besvær) hente noget frem eller op fra en pose, taske, lomme el.lign. eller fra en beholder 1.b overført trække nogen et sted hen • ofte mod vedkommendes vilje hale ind på (lidt efter lidt) nærme sig nogen eller noget der bevæger sig i samme retning som én selv • især i en konkurrence eller ved anden form for forfølgelse trække/hale/hive torsk i land slang snorke; sove tungt og højlydt

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • hal: sal, salon; forstue

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Hal,1 I. Hal, en. (sj., ved sammenblanding med I. Hald, skrevet Hald. Blich.(1920).V. 184. JHSmidth.Haver.206. jf. Bjergshald. – ogs. Hall. Holb.DNB.89; nu især i bet. 1.2 (efter eng. hall): , se u. bet. 1.2.nu sj. og især i bet. 2 (efter ty. halle): Halle. Ew.(1914).V.147. VSO. Molb.DH.I.91.121. Winth.VI.236. Kaalund. 96. Drachm.D.61).
Hal,2 II. Hal, en. se I. Hald.
Hal,3   III. Hal, et. (ænyd. hael, forhaling; jf. II. Forhal) vbs. til II. hale; jf. Feilb.; især sømandsudtryk til II. hale 1.2: hale med lange Hal. Scheller.MarO.246. jf. sp. 72016.(jf. Langhal / Langdrag 1 ). Ægir trak .. med hal på styrbords anker. Ugeskr.fRetsv.1951.A.165. stop et hal, (jf. stop en halv
hal,4 IV. hal, adj. (ænyd. hall (best. f. hal(l)e), sv. hal, no. hål, oldn. háll; jf. sjæll. hale, glidebane (OrdbS.), dial. hale, v., glide paa is (Moth.H21. OrdbS.(sjæll.)), sv. dial. hala, samt dial. (jy.) halke (Moth.H21), jy. haalke (MDL.215 (u. Holke). Feilb.I.763), glathed, sv. halka, no. hålke,
hal,5 V. hal, adj. se V. hald.
hald,5 V. hald, adj. (ogs. skrevet hal. Hâl. Moth.H21. VSO. MDL.). (ænyd. haald, hall, hældende, partisk, sv. dial. hall, no. hall, oldn. hallr, oeng. heald, oht. hald; jf. II. Hald, I. Halde, II. halde; besl. m. Hæld(e), hælde; jf. hallen; dial.) skraa; hældende; brat; stejl. Hald. Moth.H21. efterdi Strandbredden var temmelig hald, saa var der ingen Leylighed at lande.
Hald,1 I. Hald, en,  et (JFriis.27). (ogs. skrevet Hal; i bet. 1: EPont.Atlas.III. 168; i bet. 2: Lund.ED.174). oftest i ubest. f. og uden art.; flt. (i bet. 1)  -er. (EPont. Atlas.III.168). (ænyd. d. s., (flt.:) hald(e), glda. d. s., oldn. hallr, sten, got. hallus, klippe; jf. Hælle; i bet. “(klippe)skrænt” (se bet.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

fejstig, feisty
Der er et udbredt ord på engelsk, feisty, som betyder ’en livlig eller ilter, kamplysten og stærk oplevelse eller person’. Jeg har oplevet enkelte nordjyder ...
logik for burhøns
Hvor gammelt er udtrykket logik for burhøns, og er udtrykket en variant af logik for agerhøns, eller er det omvendt?
puddelhund
Fra Pudelklubben har vi modtaget et forslag om at gøre stavemåderne puddel og pudel for hunderacen valgfri i næste udgave af Retskrivningsordbogen.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?

SprogbrevetDR

Klicheer
af Erik Hansen, april 1986

Temaer

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Udtale

hale.mp3
hale.mp3
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Flere smuttere på sproget.dk
Vi har tilføjet flere eksempler på drilske ord og talemåder der lyder rigtigt, men hvor et eller flere ord alligevel adskiller sig fra det oprindelige udtryk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?