Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: høj

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. høj sb., -en, -e, -ene
2. høj adj., -t, -e

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

høj1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈhʌjˀ] norrønt haugr, oldhøjtysk houg; afledt af adjektivet høj 1 (mindre) forhøjning i landskabet, typisk afrundet og med jævnt skrånende sider • både om en naturligt dannet og en menneskeskabt forhøjning bakke | bjerg 1.a overført noget der i formen minder om en sådan forhøjning høj2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈhʌjˀ] • i de fleste sammensætninger “høj-”: [ˈhʌj-] se også højst norrønt hór, hár, oldengelsk heah 1 med forholdsvis stor udstrækning i lodret retning lav stor 1.a med en bestemt udstrækning i lodret retning 1.b med forholdsvis stor udstrækning fra bund til top • om åbning, hul el.lign. lav 1.c med forholdsvis stor udstrækning i længden – sjældent lang lav 2 med en forholdsvis stor værdi på en eksisterende eller tænkt skala; af stor størrelse, omfang el.lign. lav stor 2.a stor, omfattende, væsentlig el.lign. 2.b overført intens; stærk; forbundet med positive, varme og glade følelser 3 placeret eller beliggende oppe i forhold til omgivelserne, underlaget eller den normale position 3.a som går langt op 3.b placeret nær ved overkanten, fx øverst på en side eller en liste 3.c overført beliggende på et sted mod nord nordlig 4 med stor lydstyrke kraftig lav 4.a med almindelig talestemme, fx i modsætning til hvisken læse højt 5 placeret i den øverste del af et hierarki, en rækkefølge el.lign. opstillet efter fx (social) status lav 5.a som substantiv person med en (social) status i den øverste del af et hierarki 5.b særlig god, avanceret, udviklet el.lign. • fx med hensyn til kvalitet, moral eller videnskabeligt niveau 5.c udviklet forholdsvis meget; ikke primitiv • om levende organisme højerestående 6 i et toneleje med forholdsvis hurtige lydsvingninger lys dyb 7 påvirket, især opstemt, pga. indtagelse af narkotika eller andre rusmidler – kendt fra 1966 skæv 8 klar og skyfri • om himlen 9 søfart meget tæt op mod vindens retning de høje herrer se herre det høje eller det højeste himlen opfattet som opholdssted for fx guder eller engle højt spil se højt spil i det højeste i det mest ekstreme tilfælde; i bedste fald; som det maksimale højst når/hvis det går højt se på de høje nagler se nagle1 på høje tid se tid på sit/det højeste på højdepunktet eller i sin kulmination, fx med hensyn til udvikling, popularitet eller omfang tale (for) højt om se tale2 være højt oppe overført være i meget godt humør, evt. pga. påvirkning af fx alkohol; være meget glad eller optimistisk – uformelt være langt nede

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • høj: bakke, tue, tinde, højde, højdedrag, ås
  • høj: lang, stor, stærk, velvoksen, granvoksen; betydelig; højtstående, overordnet, af høj rang, fornem; fremrykket, højtliggende; inderlig, ophøjet; kraftig, larmende, lydelig, skingrende; påvirket, skæv

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • høj høj adj. (1966) (ny brug) påvirket af narkotika
  • høj femmer høj femmer forb. (2006)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Høj,1 I. Høj, en. flt. -e ell. (nu kun dial.) -er (vAph.Nath.III.446. Feilb. Thorsen.73). (glda. høg, høw, æda. høgh, run. håugR, hǿgR, sv. hög, no. haug (jf. After-, Efterhoug), oldn. haugr, eng. (i stednavne) how, ty. (i bjergværksnavne) haug(k); egl. substantivering af II. høj
høj,2 II. høj, adj. Høysg.AG.8.   (uden for forb. i højen sky (se u. bet. 1.2) især arkais.) gl. bøjningsform (egl. akk. m. ent.) højen (Moth.H370. *ved høien Mast. Ew.(1914).III.187. med høyen Røst. Agre.RK.10. *ved høien Juul. Oehl.HK.159. *i højen Sal. Grundtv.PS.I.444. U Birkedal. (StSprO.Nr.76.11))
høj,3 III. høj, interj. se hoj.
hoj hoj, interj. (ogs. skrevet høj. Hostr. G.11. undertiden gentaget: hojhoj). (ænyd., sv. d. s., no. hoi, eng. hoy, ty. (a)hoi; jf. ahoj, ohoj, hoja, hojsa samt IV. hej, II. halløj ofl.)  1) udraab, der anvendes for at vække ens opmærksomhed, for at udtrykke overraskelse, protest olgn. ell. som en slags (udannet) undskyldning:

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
au pair i flertal
Kan det virkelige passe at det hedder au pairer i flertal? Alle siger jo au pairs! I det mindste kunne I vel give valgfrihed?
forholdsvis og komparativ
Kan man bruge forholdsvis med en efterfølgende komparativ?
forholdsvis og uforholdsvis
Er det rigtigt forstået at man kun kan skrive de brugte uforholdsvis mange timer på arbejdet (uden -t på uforholdsvis), men både de brugte forholdsvis mange ...
genitiv-s i Frelser-s
Skal Frelser skrives med eller uden genitiv-s i denne tekst: Præst: "Ja, frels os, beder vi dig, Herre, fra alt, hvad der er ondt, og giv os fred i vore dage. ...
kommitteret
Kan man i et privat firma bruge betegnelsen kommitteret om en person som er fratrådt, men som stadig er tilknyttet firmaet ved at have enkelte opgaver? Eller ...
kursen på aktier
Jeg har observeret, at betydningen af ordet kurs i forbindelse med aktier tilsyneladende har ændret sig. Tidligere betød ordet 'prisen på et værdipapir udtrykt ...
latterlig som positivt forstærkerord; latterlig som gradsadverbium
Jeg er stødt på overskriften "Ny koreansk restaurant på Vesterbro laver latterligt gode burgere". Kan man virkelig bruge latterlig på den måde?
lovpligtige eller lovpligtigt
Hedder det 'Hvorfor er vinterdæk ikke lovpligtige netop i Danmark?' eller 'Hvorfor er vinterdæk ikke lovpligtigt netop i Danmark?'

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hov/hob
Hvad er oprindelsen til ordet "hov"?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?

SprogbrevetDR

Rimelig
af Jørn Lund, september 1994
Nøden er stor
af Erik Hansen, august 1995
Kort
af Erik Hansen, april 1986
Negre og sorte
af Erik Hansen, juni 1987
Følsomme ord
af Jørn Lund, oktober 1988
Nye forstærkere
af Erik Hansen, juni 1989
Forkortelser
af Erik Hansen, marts 1991
Kort
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1991
Sprogprisen
af Jørn Lund, oktober 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Net — et nyt pendulord
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Danmarks bedste undertekster!
Hele den danske undertekstningsbranche har været med på råd, og nu lancerer Forum for Billedmedieoversættere de første fælles danske retningslinjer for ...
Vi staver og udtaler på engelsk, men bøjer på dansk
Danskerne staver og udtaler engelske låneord på engelsk, men vi bøjer i høj grad de engelske lån efter dansk mønster.
Unge taler færre sprog
Erhvervslivet mangler sproguddannede medarbejdere fordi sprogfagene fravælges.
Forelæsning om sproglige vanskeligheder
Forelæsning på Århus Universitet om sammenhængen mellem pragmatiske vanskeligheder og skader i højre hjernehalvdel.
Foredrag om Lis Jacobsen: en tornado i dansk filologi
Selskab for Nordisk Filologi afholder torsdag d. 7. okt. foredrag om Lis Jacobsen, grundlægger af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, aktiv ...
Sprogguide eller sprogforvirring?
Malene Wismar, cand. mag. i dansk og uddannelsesstudier, har i forbindelse med sit speciale undersøgt en række sprogguider for at se på deres anvendelighed. ...
Prisoverrækkelse i Gang i sprogets klummekonkurrence
Sprogglæden blomstrer hos landets 8.- og 9.-klasser. 61 klasser fra i alt 54 skoler fra hele landet har bidraget med 352 klummer i forbindelse med Gang i ...
Vind 500.000 kr. i konkurrence om sprogværktøjer
Nordisk Ministerråd har udskrevet en konkurrence om produkter der kan anvendes i Nordisk Ministerråds satsning på at styrke børn og unges forståelse af dansk, ...
Politiken.dk's læsere vil bevare ordet 'kålhøgen' i det danske sprog
Ordet 'kålhøgen' har vundet i Politiken.dk's afstemning om hvilket af 10 døende ord der dårligst kan undværes i det danske sprog.
Lyt til Sproglaboratoriet på P1 om Ludwig Wittgensteins sprogfilosofi
Filosoffen Ludwig Wittgensteins sprogfilosofi har i høj grad dikteret sprogvidenskabens retning. Du kan lære mere om hans liv og tænkning i Sproglaboratoriet ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk