Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: hæve

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
ve vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

hæve verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈhεːvə] norrønt hefja, tysk heben, latin capere; af en rod med betydningen 'gribe' 1 løfte et lille stykke • ofte langsomt sænke 1.a overført sætte til en højere værdi forhøje 1.b placere i et højere vandret plan 1.c overført føre op på et højere niveau forbedre 1.d overført gøre kraftigere 2 blive større • især om dej eller legemsdel om legemsdele svulme op | hovne op 3 få udbetalt et beløb eller en økonomisk ydelse 4 gøre en ende på afslutte | ophæve 4.a handel annullere en handelsaftale hvis sælger ikke opfylder aftalens bestemmelser hæve/løfte stemmen 1 tale kraftigere, i et højere toneleje eller mere indtrængende 1.a tage ordet og sige noget (på en overbevisende eller insisterende måde) 2 begynde at synge – sjældent hæve sig 1 blive løftet (langsomt) op; stige op • bl.a. om naturfænomener 2 overført være beliggende i en større højde end omgivelserne 2.a overført befinde sig på et højere niveau end det normale hæve/sænke barren øge/mindske ambitionerne eller kravene; hæve/sænke standarden – kendt fra 2006 hæve/sænke overliggeren hæve/sænke overliggeren overført øge/mindske ambitionerne eller kravene; hæve/sænke standarden – kendt fra 1998 hæve/sænke barren hæve taflet overført afslutte et måltid – ofte spøgende løfte/hæve sit glas hilse på sine bordfæller og evt. udbringe en skål idet man løfter sit glas frem for sig og derefter drikker løfte/hæve øjenbrynene overført bevidst eller ubevidst give udtryk for overraskelse, utilfredshed, skepsis el.lign. rynke brynene rose/hæve til skyerne overført rose i begejstrede vendinger uden for enhver/al diskussion eller hævet over enhver diskussion som ikke kan diskuteres; uden tvivl være hævet over noget overført være uforpligtet i forhold til noget; føle sig for fin til noget

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • hæve: løfte, rejse, elevere; højne, adle, forædle; ophjælpe, forstærke; afbryde, afslutte, gøre forbi, ophæve, opløse; ophovne, bulne, trække til, svulme op

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • hæve-sænke-bord hæve-sænke-bord sb. (1998) bord der kan tilpasses i højden

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
hæve,1  I. hæve, v. -ede. vbs. -(n)ing (se Hævning); jf. II. Hæv. (ænyd. d. s., sv. häva, no. heve, oldn. hefja, eng. heave (se III. hive), ty. heben, got. hafjan, lat. capere; jf. I. Hav, IV. have, III. hive, hoven, Hævel, II. hæfte   ordet, der er lidet brugt i dial. uden for sjæll. (jf.:
hæve,2 II. hæve, v. se hæge og hævde.
hævde hævde, v. (dial., i bet. 4, til dels sammenblandet m. formen hæve af hæge (s. d.): hæve. Kværnd. jf. ogs. Hæge- og Hævdemester). -ede. vbs. Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog-else (Ing.LB. III.137. Rørd.PåHøjskole.(1898).25). (æda. hæfthæ (ValdLov.3.6(AM8°26)), sv. hävda, no. hevde,
hæge hæge, v. (nu sj. hege. SalmHj. 156.6. Moth.H132. Kierk.II.260. EBrand. UdenfL.130. – kbh. (gldgs.) og dial. heje “Hæger . . udtales almindeligst heier.” VSO. Grundtv.SS.I.107. Winth.II. 170. Halleby.143. Thorsen.147. – dial. hæve. Moth.H362. VSO.II.499. OrdbS.(Fyn)). -ede. vbs. (sj.)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 51. Tydeliggørelse
De gældende retskrivningsregler om komma ved tydeliggørelse
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma

Ordlister

Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

æbleskiver
På emballagen fra en salatfabrik har jeg læst følgende serveringsforslag: "Prøv æblesild med karrysalat Groft mørkt rugbrød smøres med smør. 2 udhulede ...
i lod og vage
Hvad ligger der i udtrykket i lod og vage, og hvad kommer det af?
melde ud
Hvorfra kommer det at politikere ikke mere udtaler sig, men melder ud?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Penge og Inge: Rimer de?
"Penge" og "Inge": Rimer de?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?

SprogbrevetDR

Et jubilæum
af Jørn Lund, november 1994
En af de eneste
af Erik Hansen, februar 1986
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, marts 1992
Radioavisen var læst og redigeret af...
af Erik Hansen, april 1992
En studie i endelser
af Erik Hansen, juni 1992
To nye ord – og et gammelt med ny betydning
af Jørn Lund, december 1987
Skik og brug I
af Erik Hansen, april 1993
Kort
af Erik Hansen, april 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Gang på jorden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Et gammelt pendulord
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008

Temaer

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Udtale

Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog