Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: håne

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
ne vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

håne verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈhɔːnə] ydmyge eller nedgøre gennem respektløse, ondskabsfulde eller latterliggørende ord, handlinger m.m.; udvise foragt for; gøre nar ad spotte

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • håne: foragte, forhåne, fornærme, gøre nar, krænke, insultere, raillere, ringeagte, beskæmme, satirisere, spotte, harcelere, hudflette, skose, åle, ærte, snerte, karikere, hænge ud, latterliggøre, drille, jf. ydmyge, persiflere, ironisere over, have til bedste, mokere sig

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Haane,1 I. Haane, en. se I. Haan.
haane,2 II. haane, v. -ede. vbs. (sj.) -ing (Leop.PC.109), jf. I. Haan. (jf. ænyd. haanelse; afl. af I. Haan   først henimod 1800 bliver ordet mere alm.; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) vise sin ringeagt (for en ell. noget) i ord ell. handling, især paa en maade, der tilsigter at virke saarende, krænkende (jf. forhaane, spotte
Haan,1 I. Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog Haan, en. ( Haane. ReynikeFosz.(1747).197). uden flt. (glda. hon (Postil.100. Suso.19); fra mnt. hon (ty. hohn); besl. m. og muligt opr. substantivering af det til grund for II. haan liggende ord   ordet har fortrængt det besl. Haad; i 18. aarh. brugtes alm. Haanhed, jf. JBaden.Gram.38) 1) som vbs. til II. haane; ogs. mere konkr., om handlinger, ord, miner

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

8. Ét eller flere ord?
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn, singularis og pluralis
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger

Typiske problemer

Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

skamros
Min kæreste og jeg diskuterer ordet skamros. Er det godt eller dårligt hvis man bliver skamrost?
deltog han på el. i messen
Hedder det i eller på en messe?
han el. hun
Vi har på vores arbejdsplads diskuteret om man skal bruge han, hun eller noget helt tredje i en sætning som Borgeren erklærer med sin underskrift at han vil ...
i en artikel af formanden siger han
Er denne meget udbredte konstruktion godt dansk eller overhovedet dansk: "I en artikel den 00.00 af formanden i pensionskassen, NN, som også er formand for ...
"Min far fortalte han skulle have 22 barnedåb" - dåb i flertal
Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, har ingen flertalsform af ordet dåb, og i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 skriver I at ”ordet traditionelt ikke bruges i ...
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
appelsinfri
Tit, når man ser en beruset mand, siger man: "Han er vist ikke helt appelsinfri". Hvor stammer ordet fra, og hvorfor bruger man det om berusede mennesker?
artikel i prædikativer
Er artiklen i 'du er en lærer' forkert, og er der tale om engelsk indflydelse?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Elfenbenskysten
Hvad kaldes en person der kommer fra Elfenbenskysten?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Meddele
Kan man meddele om noget?
Nullerne
Hvorfor hedder det "nullerne" og ikke "enerne"/"etterne"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Profil
Hvordan definerer man den nye betydning af "profil"?
Skille fårene fra bukkene
Hvad er det bedst at være – "får" eller "buk"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, februar 1989
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Jørn Lund, december 1993
Bid
af Jørn Lund, december 1993
Dækket direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Erik Hansen, januar 1994
Undskyldning
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, februar 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Ordenes oprindelse

Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Han så hende komme løbende i sin/hendes prikkede kjole
Hans, hendes eller sin?
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Ordklasser
Retskrivning
Sætningsled
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gamle fagudtryk
Gå på opdagelse i gamle ord og udtryk som har været brugt indenfor et bestemt fag eller område
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...

Nyheder

Nyheder

NYT på sproget.dk — Sprogtema om etymologi
Nu kan man under Sprogtemaer også læse om "Etymologi. Ordenes oprindelse", skrevet til sproget.dk af ph.d. i lingvistik Jan Katlev, der bl.a. er forfatter til ...
Jensen bor lige over for Andersen. Eller bor han overfor?
I septembernummeret af Nyt fra Sprognævnet redegør Jørgen Schack for en af ændringerne i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, der efter planen udkommer i ...
Hvad betyder "han går inte av för hackor"?
Han er ikke til at kimse ad! Ny netordbog oversætter 20.000 drilske svenske udtryk og vendinger til dansk
Han, hon og ... hen?
I Sverige er der i øjeblikket debat om hvorvidt man skal bruge et nyt og kønsneutralt pronomen (stedord), 'hen', som alternativ til 'han' og 'hon'.
'Han' erstattes af 'hun' på universitet i Slovenien
I Sloveniens hovedstad Ljubljana vil et af universitetets fakulteter erstatte maskulint køn med feminint køn i juridiske tekster.
Vinderne af Den Europæiske Sprogpris 2017 er fundet
Projekterne ’Lær dansk med rap’ og ’Wise Words’ vinder Den Europæiske Sprogpris 2017 for deres nye måder at gå til sprogundervisning på.
To foredrag i efteråret om syntaks
Den 3. og 5. oktober holder professor i lingvistik George Walkden foredrag på Aarhus Universitet.
Afskedsforelæsning ved Hartmut Haberland, Roskilde Universitet
Forelæsningen holdes den 31. januar 2018 og har titlen "Og hvad har vi nu lært af det? — Over 10 års forskning i internationalisering og flersprogethed".
DR's Sprogpris går til Jón Kaldan
Journalist Jón Kaldan får fredag den 9. november overrakt DR's Sprogpris af DR's radiodirektør Leif Lønsmann.
Dialekter er næsten døde
Dialekterne i Danmark er så godt som døde, viser nyere forskning.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Illustrationer
Indhold og opbygning
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
På Herrens mark
Mål & Mæle 17:2
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005