Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: gud

Mente du: gu| guld| gd| ud | se flere forslag | guf| gus| gid| hud| gul| gut| aud| aud| bud| gad| ged| god| gød| lud| tud| eud| gå ud

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
gud sb., -en, -er, -erne (som proprium Gud), i sms. gud- (i ikkehedensk betydning), fx gudbarn, og guds- (i ikkehedensk betydning), fx gudstjeneste, og gude- (i hedensk betydning), fx gudedyrkelse; tro på Gud; Gud Fader (Vorherre) (jf. gudfar); Gud bevare os; gud bevares el. gudbevares; gud hjælpe mig el. gudhjælpemig; gud ske lov el. gudskelov; en guds velsignelse el. gudsvelsignelse af mad; et lille guds ord fra landet; herre gud el. herregud; for guds skyld; I guder!; gud, hvor går det godt

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

gud substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈguð] • pluralis: [ˈguːðʌ] norrønt goð, guð, tysk Gott; vist oprindelig til en rod med betydningen 'påkalde, anråbe' 1 overmenneskeligt væsen som menes at herske over en del af virkeligheden, fx naturen eller menneskets skæbne, og som tilbedes i religiøs kult inden for en (hedensk) religion guddom 1.a overført smuk eller meget beundret og tilbedt mand 2 det overmenneskelige væsen som kristne, jøder og muslimer tilbeder som himlens og jordens almægtige, enerådende skaber og hersker; personifikationen af den højeste godhed og retfærdighed og Satans modstander – Som egennavn: Gud Vorherre 3 bruges som mildt bandeord i udråb og kraftudtryk for at udtrykke engagement, overraskelse, bestyrtelse eller anden følelse neutralt nej | ih af Guds nåde 1 med myndighed direkte fra Gud selv og derfor kun ansvarlig over for Gud 1.a overført fra naturens side udstyret med et helt usædvanligt talent på et område gudbenådet blive kaldt hjem til Gud dø – nu sjældent, forskønnende sove ind | gå bort det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige 1 talemåde bruges for at udtrykke hvor svært det er for mennesket at give afkald på materielle goder til fordel for åndelige værdier 1.a bruges for at udtrykke at noget er meget vanskeligt eller næsten umuligt nåleøje en guds velsignelse eller en gudsvelsignelse en stor og kærkommen mængde af noget behageligt en overdådighed et syn for guder overført noget der er forbløffende eller meget morsomt at se; et kosteligt syn for guds/himlens skyld bruges insisterende eller forstærkende i forbindelse med en inderlig bøn, opfordring m.m. eller som udråb for at udtrykke utålmodighed, bestyrtelse, vrede eller anden følelse for alt i verden Gud bedre det bruges for at udtrykke hovedrystende, let nedladende afstandtagen eller forarget overraskelse gudhjælpemig guderne må vide .. det er ubegribeligt ..; det er gådefuldt .. – uformelt fanden må vide .. guderne skal vide .. bruges for at udtrykke en forsikring om at noget er hævet over enhver tvivl jeg skal love for .. Gud forbyde det bruges for at udtrykke et stærkt ønske om at noget ikke må ske eller ikke er tilfældet – undertiden spøgende Gud give .. bruges for at udtrykke et ønske eller håb om at noget sker eller går i opfyldelse – gammeldags bare .. | gid .. Gud nåde (og trøste) dig bruges som en trussel om hård straf hvis ikke samtalepartneren gør noget nærmere bestemt Gud og hvermand en hel masse forskellige mennesker; hvem som helst alle og enhver Guds fred brugtes som hilsen ved møde eller afsked – gammeldags Guds gave noget enestående dejligt og mirakuløst Guds hus kirke eller lignende sted som er viet til dyrkelse af Gud • også om kirken som institution gudshus gud ske (tak og) lov bruges for at udtrykke from taknemmelighed, lettelse eller glæde gudskelov Guds ord udsagn som i kristen, islamisk eller jødisk tradition menes at stamme fra Gud og derfor er helligt eller religiøst forpligtende for den troende guds ord fra landet uerfaren og naiv ung pige Guds rige 1 himmerige gudsrige 2 tilstand på jorden hvor menneskene lever i fred under Guds herredømme gud ˈved .. eller gu' ˈve' .. 1 bruges spørgende for at udtrykke tvivl om hvordan noget forholder sig, ofte uden at der forventes et svar fra samtalepartneren jeg gad nok vide .. 2 bruges sammen med en nægtelse for at udtrykke en formodning om at noget forholder sig på en bestemt måde det kan tænkes at .. 3 bruges sammen med et spørgende led for at udtrykke at der er noget man ikke ved, men at det præcise svar også er ligegyldigt – ofte med ironisk distance .. gud ved hvad alt muligt andet af lignende (besværlige) slags fanden og hans pumpestok Gud være lovet bruges for at udtrykke glæde og lettelse eller taknemmelighed over noget gudskelov | heldigvis med Guds hjælp bruges for at udtrykke et ønske om at noget (takket være Gud) må gå som man venter og håber spildte Guds ord på Balle-Lars forgæves forsøg på at overbevise eller belære en person der synes ganske uimodtagelig for fornuft takke sin Gud og skaber være meget taknemmelig ved Gud (i himlen) bruges forstærkende eller forsikrende eller for at udtrykke overraskelse, bestyrtelse eller anden følelse gudbevares eller gud bevares udråbsord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [guðbeˈvɑˀɑs] eller [ˈguðbeˈvɑˀɑs] sammentrækning af gud bevare os bruges for at udtrykke let fornærmet indignation, modvillig indrømmelse eller for, lidt spidst, at imødegå en evt. kritik bevares gudfader eller gud fader udråbsord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [guðˈfæːðʌ] bruges som mildt bandeord eller kraftudtryk for at forstærke et udsagn eller udtrykke forargelse, overraskelse eller anden (især negativ) følelse gudfaderbevares gudbevares | gud gudfaderbevares eller gud fader bevares udråbsord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [guðˈfæːðʌbeˈvɑˀɑs] sammentrækning af gud fader bevare os bruges som mildt bandeord eller kraftudtryk for at forstærke et udsagn eller udtrykke forargelse, overraskelse eller anden (især negativ) følelse vorherre bevares | gudfader gudbevares | gud gudhjælpemig eller gud hjælpe mig adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [guðˈjεlbəmɑ] eller [guˈjεlbmə] bruges som mildt bandeord for at udtrykke hovedrystende forargelse, forbløffelse, afstandtagen el.lign. – uformelt saftsuseme gudhjælpemig om ikke .. bruges for at udtrykke at det efterfølgende faktisk er sandt selvom den talende synes det lyder utroligt – mildt kraftudtryk minsandten om ikke .. gudskelov eller gud ske lov adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈgusgəˈlɒw] eller [ˈguð-] sammentrækning af gud (skal) ske 'have, få' lov 'pris' bruges for at udtrykke from taknemmelighed, lettelse eller glæde heldigvis | hvor er det heldigt .. herregud eller herre gud udråbsord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈhæɐ̯ʌˈguð] 1 bruges for at bagatellisere noget, ofte i forsøg på at imødegå en evt. indvending 2 bruges for at udtrykke overbærenhed, medfølelse, ømhed eller anden følelse helledusseda

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • Gud: Vorherre, herre (og mester), fader, guddom, helligdom; afgud; guru
  • gud ved: gad vidst, mon

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Gud Gud, en. Høysg.AG.31; i (dagl.) talespr. (i rigsspr. dog næsten kun som ed (se bet. 3.2 slutn.; jf. saagu, sgu) samt ofte i forb. gud ske lov (se bet. 3.1) og i nogle forb., hvor Gud som regel er tryksvagt, fx. gud bevares, gud fri os, gud hjælpe (straffe ofl.) mig, gud ved); best. f. (næsten kun i bet. 1,
saagu saa-gu, interj. (jf. dog Festskr.Feilb.37). (nu l. br. i to ord saa gud. Moth.S4. Hrz.III.81. VSO. jf. (dial.): det er saamænd og Gud Andreses Hus, der brænder af. MaglPet.F.I.5). (egl. forkortet (aposiopesisk) udtr. saa gud (hjælpe mig ell. lign.)! til VI. saa 1.5; sml. gu (u. Gud 3.2), sgu; i talespr. brugt som en forholdsvis harmløs ell. lidt spøgefuld ed, endog (især tidligere) anvendt af kvinder og præster, jf. Hjortø.OS.82f.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

får og bukke
I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene ...
ussel mammon
Er ussel mammon ved at skifte betydning? Jeg kender det fra udtrykket at sælge sig selv for ussel mammon, som for mig betyder ‘at gøre noget alene for pengenes ...
den almægtige
Kan man skrive den almægtige (om 'Gud') med store bogstaver, altså Den Almægtige?
ære el. æret være hans minde
Jeg mener det hedder æret være hans minde, men min mand siger at det hedder ære være hans minde. Hvad er det rigtige?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Med stort eller lille?
af Erik Hansen, maj 1986
Udtale
af Erik Hansen, marts 1989
Udtale
af Erik Hansen, april 1991
Store spørgsmål
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Kort
af Erik Hansen, maj 1994
Udtale
af Erik Hansen, marts 1988
Kort
af Jørn Lund, oktober 1988

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Støvets år
af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007
Danske plante- og dyrenavne
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Myrra skær
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...

Dialekter

Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Glarmestersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Nyt nordisk bandeordsnetværk
Det nye bandeordsnetværk, SwiSca, har fået sin egen hjemmeside.
Ansigtsløft til Danmarks vigtigste sprogsite, sproget.dk
Når de 10.000 daglige besøgende på sproget.dk fra i dag går ind på siden, vil de møde et nyt og mere brugervenligt design med mange flere billeder og en ny og ...
Kathrine Thisted-ph.d.
Egyptiske hieroglyffer afkodet på Københavns Universitet
Cand. mag. i egyptologi Sofie Schiødt har afkodet og analyseret førhen uberørte tekster.