Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: greb

Mente du: reb| gren| grab| grel | se flere forslag | grib

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. greb sb., -en, -e, -ene (et redskab)
2. greb sb., -et, greb, -ene (tag; håndtag)
3. greb vb., præt. af gribe

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

greb1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈgʁεˀb] norrønt grip; i aflydsforhold til gribe; beslægtet med tysk Griff, engelsk grip 1 det at gribe om, i eller efter noget; måden som man griber på tag 1.a overført kontrol med eller herredømme over noget eller nogen 1.b særlig måde at gribe på • fx på et musikinstrument eller et skydevåben ladegreb 1.c sport det at gribe og holde modstanderen fast med hænder, arme eller ben, fx i brydning eller judo 2 forstand på eller evne til at handle på en hensigtsmæssig måde håndelag | tag 3 særlig fremgangsmåde som man kan bruge i en måske vanskelig situation, og som ofte giver en hurtig og uventet løsning på et problem kneb kunstgreb 4 (del af) genstand beregnet til at gribe fat i for at betjene et instrument, åbne en dør el.lign. håndtag et greb i lommen overført en større eller mindre sum penge som nogen har let ved at betale greb2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈgʁεˀb] norrønt greip; oprindelig 'mellemrum mellem tommelfinger og pegefinger', oldengelsk grap 'gribende hånd', i aflydsforhold til gribe gaffelformet landbrugsredskab der bruges til at sprede gødning, løsne jord el.lign. fork gribe verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, greb, grebet; præteritum participium brugt som foranstillet adjektiv: grebet eller greben, grebet, grebne [ˈgʁiːbə] • præteritum: [ˈgʁεˀb] • præteritum participium: [ˈgʁεːbəð] norrønt grípa, engelsk gripe; jævnfør substantivet greb 1 tage (hurtigt eller ivrigt) fat i nogen eller noget med hånden (eller begge hænder) og holde fast 1.a med hånden fange noget der falder eller flyver gennem luften 1.b tage til fange; anholde – især i bibelske tekster pågribe 1.c overført tage til sig, fx et forslag eller en idé 1.d overført udnytte en mulighed der pludselig viser sig 2 overraske nogen mens vedkommende er i færd med at foretage sig noget hemmeligt, ulovligt el.lign. 2.a uventet blive opmærksom på at man tænker, føler eller handler på en bestemt måde 3 overvælde; få magt over • især om følelser, interesser el.lign. 3.a fremkalde stærk deltagelse, medfølelse, rørelse el.lign. røre fatte/gribe pennen overført (tage initiativ til at) formulere et skriftligt indlæg gribe an gøre noget (på en bestemt måde); behandle noget (på en bestemt måde) gribe for sig tage for sig med hænderne for ikke at falde (så hårdt) gribe ind 1 overført blande sig i noget for at opnå et bestemt udfald eller for at påvirke det videre forløb indgreb 2 overført have indflydelse på; hænge sammen (med) indgribende gribe i (sin) egen barm overført erkende egne fejl inden man påtaler andres; være selvkritisk feje for (sin) egen dør gribe og gøre i vælge eller handle i en situation hvor man ikke rigtig ved hvordan man skal løse et problem gribe om sig brede sig; blive mere og mere almindelig gribe telefonen tage telefonen i brug for at ringe til nogen gribe til vælge en (nødtvungen eller radikal) løsning på et problem el.lign. gribe til våben begynde at kæmpe (for at opnå noget) tage/gribe (fat) om nældens rod overført løse et problem ved beslutsom og evt. drastisk indgriben tage/gribe nogen i kraven eller tage fat i kraven på nogen gribe fat i en person, fx i kraven, eller på anden måde henvende sig til en person for at irettesætte vedkommende, forhindre vedkommende i noget el.lign. tage nogen i krebsen være grebet ud af luften eller være grebet ud af den blå luft overført være uden grundlag i virkeligheden; være frit opfundet

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • greb: fork, høtyv, møggreb; gaffel
  • greb: griben, snappen, jf. tag; fæste, skæfte, håndtag, knap; håndelag; forståelse; herredømme, magt

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Greb,1  I. Greb, en. flt. -e ell. (dial.) -er (Thorsen. 73). (ænyd. greb, grev, glda. græb, oldn. greip, den del af haanden, hvormed man griber noget; til gribe; hermed er vistnok i da. sammenfaldet et ubeslægtet ord: no. grev, oldn. gref, n., i sa. bet.   sml. den dial. sideform grebe, greve (Esp.111. SjællBond.33. Feilb.),
Greb,2    II. Greb, et. grèb. Høysg.AG. 32.36. jf.: “udtales kort.” VSO. sml. Feilb. ( Grib. Moth.G253. VSO. best. f. gribbet. Sort.Poet.27. Moth.G254. jf. Angrib, Begrib (u. Angreb, Begreb); se endvidere bet. 3. – Grif. KomGrønneg.V.195 (se bet. 1.5). jf. Angrif (u. Angreb
greb,3 III. greb, præt. af gribe.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

på fersk gerning el. på fast gerning
På min arbejdsplads har vi diskuteret om det hedder på fersk gerning eller på fast gerning. På nettet kan man finde begge udtryk.
flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
med hiv og sving
For nylig diskuterede jeg med en af mine venner hvad udtrykket med hiv og sving egentlig betyder. Dagen efter kom vi begge med en dokumentation af betydningen. ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

Godt!
af Erik Hansen, februar 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Foregribelser
af Jørn Lund, september 1991
Pointe
af Jørn Lund, november 1993
Tak for nu!
af Erik Hansen, januar 1986
GÆSTER I STUDIET
af Jørn Lund, december 1986
Schlüter m.fl.
af Jørn Lund, december 1986
De kvindelige former
af Erik Hansen, juni 1987
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1987
Ukyndighed eller distraktion
af Jørn Lund, september 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Wellness
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Unge taler færre sprog
Erhvervslivet mangler sproguddannede medarbejdere fordi sprogfagene fravælges.
"Mundtlighed og medier": Sprogkonference i Dansklærerforeningen
Dansklærerforeningen afholder sprogkonference den 1. marts 2012.
Danske børn har sprogkvaler
En ny undersøgelse fra Københavns Kommune viser at det ikke kun er tosprogede børn der kæmper med det danske sprog. Også pæredanske børn har svært ved det. Det ...
Konference: National (ud)dannelse under opbrud
Torsdag d. 26. og fredag d. 27.4 fra 10-17.30 afholder Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), en international konference med titlen ...
Babyer lærer ord at kende inde i maven
Nye undersøgelser viser at man måske meget tidligt kan sætte ind overfor børn med sprogvanskeligheder.
Første professor i audiologopædi på KU
Tiltrædelsesforelæsning ved professor MSO Elisabeth Willadsen.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998