Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: gennem

Mente du: gennem-| genne| igennem

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
gennem præp.; falde gennem isen (jf. igennem)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

gennem præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈgεnˀəm] eller [gεnəm] • foran tryksvagt pronomen, fx i “få strøm gennem sig”: [ˈgεnˀəm] • i de fleste sammensætninger: [ˈgεnəm-] norrønt (i)gegnum, gögnum, oldengelsk gegnum; egentlig dativ pluralis af et adjektiv gen 'direkte, hurtig' 1 i bevægelse fra den ene ende til den anden i et lukket eller afgrænset, ofte aflangt rum igennem 1.a overført fra begyndelsen til slutningen af noget igennem 1.b overført fra begyndelsen til slutningen af noget der gennemleves eller gøres færdigt igennem 1.c overført på en sådan måde at noget passerer en række stadier i en proces igennem 2 i bevægelse hen over en større flade eller inden for et større rum igennem 3 ind i noget på den ene side og ud på den anden side igennem 3.a ind i og straks derefter ud af en (snæver) åbning igennem 3.b overført på en sådan måde at noget tydeligt kan sanses eller opfattes på trods af en hindring igennem 4 på en sådan måde at noget kløves eller sønderdeles igennem 4.a overført på en sådan måde at noget opdeles i adskilte grupper eller afdelinger igennem 5 med en vis udstrækning i tid; i løbet af en vis tidsperiode igennem 6 med noget som middel ved hjælp af | igennem 7 med nogen eller noget som forbindelsesled eller kontakt via | igennem bryde igennem/gennem 1 (fysisk) trænge igennem gennembryde 1.a overført skubbe væk; fortrænge; trænge igennem gennembryde 2 få (udbredt) anerkendelse for første gang; få sit gennembrud slå igennem 3 komme frem; blive klar og tydelig; vise sig der går et sus gennem forsamlingen (salen, publikum, ..) overført forsamlingen (salen, publikum, ..) føler pludselig stærk spænding, beundring eller anden følelse fyge/flyve gennem luften overført blive sagt eller råbt med stor voldsomhed eller hurtighed, fx i en heftig debat gnave sig gennem overført gennemføre et stykke intellektuelt arbejde langsomt og gradvis tygge sig gennem gå gennem ild og vand overført gøre alt hvad der står i ens magt gå gennem marv og ben eller gå til marv og ben 1 overført være så barsk at man bliver gennemkold og fryser i sit inderste • om blæst og kulde 2 overført påvirke dybt • fx om lyd eller oplevelse humpe sig gennem overført gennemføre eller gennemleve med besvær hutle kaste smuds på eller trække gennem smudset udsætte for nedsættende handlinger eller udtalelser komme gennem kødhakkeren overført blive udsat for en grov behandling eller gennemgribende forandring vridemaskine pløje igennem/gennem 1 overført bevæge sig tungt og kraftfuldt gennem noget, fx et uvejsomt terræn 1.a overført læse eller undersøge systematisk eller møjsommeligt gennempløje 1.b overført rejse rundt fra det ene sted til det andet gennempløje ramme/slå en pæl igennem/gennem noget overført (prøve at) aflive en fejlagtig opfattelse el.lign. én gang for alle se igennem/gennem fingre/fingrene med noget overført lade være med at påtale en forsyndelse, fejl, mangel eller anden uregelmæssighed og på den måde vise overbærenhed sætte kikkerten for det blinde øje se ud af øjenkrogen eller se (ud) gennem øjenkrogen se noget tilfældigt eller uden at vende ansigtet mod det man ser på slippe/komme gennem nåleøjet overført opnå eller blive godkendt til noget eftertragtet eller sjældent efter at have gennemgået en kvalitativ vurdering slæbe sig igennem/gennem noget overført klare eller gennemleve noget med besvær eller utålmodighed spise sig igennem/gennem noget spise en stor mængde mad (med besvær) strømme igennem/gennem overført være en fremherskende eller dominerende del af; kendetegne i høj grad gennemstrømme vejen til en mands hjerte går gennem maven talemåde man vinder en mands kærlighed ved at lave god mad til ham æde sig igennem/gennem spise store mængder mad; spise til der ikke er mere tilbage

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • gennem: via, per, pr., igennem; ved, ved hjælp af; i og med

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
gennem gennem, præp., igennem, præp. og adv. ; i trykstærk stilling (især som adv. og efterstillet det styrede ord) ; som præp. ogs. (l. br.) gjénem. Høysg.AG.24. igjénem. smst.25. (vulg. ell. dial. (i)gemmel Moth. I19. (som gengivelse af kbh.:)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer

Typiske problemer

Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Det man ofte glemmer

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

gennem el. igennem
Hedder det han faldt gennem isen eller han faldt igennem isen?
adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
alfabetiseret
Hvad er det modsatte af en analfabet?
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
bedder for bedre
Kender DSN udtalen bedder (rimer på vædder) for bedre?
det er bare kanon!
Jeg har gennem længere tid funderet lidt over ordet kanon i fx Det var en kanonkamp. Det er vistnok synonymt med fantastisk. Især sportsjournalister er nu ...
ekspandat
Hvorledes vil man betegne et produkt der er fremkommet ved ekspandering under anvendelse af en ekspander?
endelsen -ur
hvad betyder endelsen -ur i ord som kultur, kandidatur og lignende?
fager/favr
På dansk har vi et lidt gammeldags ord fager som man tidligere brugte til at beskrive smukke landskaber og skønne ungmøer. Hvorfor skifter det stavemåde når ...
hvornår blev Kjøbenhavn til København?
Engang skrev man Kjøbmand, Kjøbenhavn, Kjerteminde osv. samt Sverrig (for Sverige). Hvornår ændrede man stavemåden fra Kjøbenhavn til København osv., og ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Overhænde
Hvorfor kan ordet "overhænde" ikke slås op i danske ordbøger?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Profil
Hvordan definerer man den nye betydning af "profil"?

SprogbrevetDR

Klassisk rigsmål
af Erik Hansen, juni 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Kommaer
af Erik Hansen, marts 1995
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, maj 1995
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Udtale
af Jørn Lund, februar 1987
Udtale
af Jørn Lund, november 1987
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, november 1987

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Skal vi børje, begynde eller starte?
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Forgifte eller forgive
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Et hadeord
af Henrik Andersson, Politiken, 25. november 2006
Wellness
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006
Rommedahls lyske(n)
af Henrik Andersson, Politiken, 21. oktober 2006
[1]

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ad/af om en bevægelse langs med, hen over eller gennem noget
Ad eller af?
Oprindelse
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Sæt ikke dit lys under en skæppe, skil fårene fra bukkene, og håb på at slippe gennem nåleøjet!
Oxana Sten forsvarer d. 11. feb. 2011 sin Ph.d.-afhandling om idiomer af bibelsk oprindelse i moderne russisk og dansk avissprog.
Tvillingedrenges sproglige udvikling optaget gennem 13 år
En omfattende indsamling af sprogdata er nu afsluttet.
Find en sprogmakker gennem sprogtjenesten Swap Language
Er du ved at lære et nyt sprog, eller har du brug for at holde et ved lige? Så er Swap Language måske noget for dig.
Ph.d.-forsvar om indoeuropæiske sprog gennem 5.000 år
Adam Hyllested forsvarer fredag den 12. september sin afhandling på Københavns Universitet.
Video om "Retskrivningsordbøger gennem historien"
I forbindelse med lanceringen af "Retskrivningsordbøger gennem historien" har Dansk Sprognævn udarbejdet denne video:
Sprog på Bogforum 2018
Bogforum løber af stablen den 26.-28. oktober — se hvilke indslag om sprog du kan finde på årets messe.
Lingvistkredsens årsmøde med foredrag om dansk i udlandet
Den 13. november holder Lingvistkredsen årsmøde, og her vil Karoline Kühl holde foredrag om dansk i et kontaktlingvistisk perspektiv.
Ny bog om oversættelse af Kirsten Marie Øveraas
Hvad er oversættelse, og hvorfor er det så svært? Bogen "Ged eller mammut? Om at oversætte" udkommer i dag.
Afskedsforelæsning ved Hartmut Haberland, Roskilde Universitet
Forelæsningen holdes den 31. januar 2018 og har titlen "Og hvad har vi nu lært af det? — Over 10 års forskning i internationalisering og flersprogethed".
Sproget.dk er i luften!
Så er sproget.dk en realitet. Læs pressemeddelelsen om sproget.dk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Klima
Hvad betyder ordet klima?
CO2-neutral
Ordet CO2-neutral har optrådt i danske medier siden 1989. Men ordet er blevet brugt mere og mere gennem årene.
Låneord og arveord