Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: gang

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. gang sb., -en (bevægelse, forløb; gangart); sætte i gang
2. gang sb., -en, -e, -ene (korridor, sti; om tid og hyppighed; omgang); det er den gang (den situation) jeg husker bedst (jf. dengang); en gang for alle; en gang om året; en gang eller to; en gang imellem; på en gang; endnu en gang; en gang til (jf. engang); for en gangs skyld; en ad gangen; hver gang; ad to gange

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

gang substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈgɑŋˀ] • i sammensætning: [ˈgɑŋ-] norrønt gangr, engelsk gang; afledt af verbet gange 'gå' 1 det at gå (på sine ben) 1.a måde at gå på gangart 2 tings bevægelse eller funktion; personers virksomhed eller aktivitet 2.a proces der indebærer virksomhed eller udvikling fart | skub 2.b måde som noget udvikler sig eller forløber på forløb | udvikling 3 et enkelt af nogle (på hinanden følgende) tilfælde hvor noget finder sted lejlighed | situation 3.a bruges som (upræcis) målestok ved sammenligninger 4 strækning eller (lukket) rum som kan passeres, som regel til fods passage 4.a (langt og smalt) rum der giver adgang til andre rum korridor 4.b gang med tilhørende værelser eller rum 4.c rum umiddelbart inden for yderdøren i et hus entré | hall 4.d smal, anlagt vej for fodgængere i en park eller have gangsti 4.e langt, ofte rørformet hulrum som mennesker eller dyr graver, fx i jorden 4.f anatomi rørformet forbindelse mellem (dele af) organer 5 (bestemt) mængde af noget omgang | portion ad gangen bruges efter mængdeudtryk til at angive hvor meget eller hvor mange der indgår pr. gang i den givne sammenhæng pr. gang ad to (tre, fire, ..) gange fordelt over to (tre, fire, ..) omgange alle gode gange tre 1 talemåde efter to mislykkede forsøg lykkes det (forhåbentlig) tredje gang 2 (det sidste af) tre vellykkede forsøg den ene (dag, gang, ..) efter den anden flere på hinanden følgende elementer eller individer i en mængde den gang (ved) en bestemt lejlighed i fortiden du skal ikke komme for godt i gang tag det roligt; lad det ikke gå for vidt en anden gang på et senere tidspunkt; ved en anden lejlighed en anden god gang på et senere, måske mere passende tidspunkt • ofte med betoning af positiv forventning én gang .., altid .. har man én gang pådraget sig eller fået en betegnelse, et præg, en vane el.lign., gælder det for altid én gang er ingen gang talemåde at noget (kun) sker én gang, er ikke afgørende én gang for alle som endelig afslutning eller afgørelse endegyldigt en gang imellem på nogle tidspunkter eller i nogle tilfælde (ud af mange) nu og da | af og til én gang skal (jo) være den første talemåde på et eller andet tidspunkt skal man gøre noget som man ikke har gjort før en gang til bruges som opfordring til samtalepartneren om at gentage noget den talende ikke har hørt eller forstået – talesprog, regnes for mindre høfligt end hvadbehager hvad siger du en gang til for prins Knud bruges når man gentager noget eller siger det ekstra tydeligt fordi samtalepartneren er lidt tungt opfattende • første gang brugt i en artikel af Bent Thorndahl i Politiken der refererer hvordan en scene i en balletforestilling blev gentaget specielt for arveprins Knud (1900-1976); udtrykket blev især kendt fra en revyvise året efter – kendt fra 1958 for en/én gangs skyld i dette ene, særlige tilfælde • modsat det der plejer at ske undtagelsesvis for første (anden, ..) gang som det første (andet, ..) af en række tilfælde hvor noget finder sted fra gang til gang i ét tilfælde sammenlignet med et andet, senere tilfælde gang i den høj aktivitet; uhæmmet udfoldelse – uformelt (fuld) fart på | knald på liggehønen gang på gang i flere (på hinanden følgende) tilfælde; meget ofte igen og igen gang på jorden 1 overført et menneskes (eller dyrs) tilværelse – højtideligt liv | tilværelse 1.a overført eksistensmuligheder for en ting eller et fænomen 1.b overført realistisk mulighed for at forekomme, finde sted eller blive til noget – kendt fra 1998 give en gang lak 1 overført give en omgang klø eller skældud – nu sjældent give en overhaling 2 overført friske op; give en opstrammer – nu sjældent gå den tunge gang overført (bevæge sig hen for at) gøre noget man ikke bryder sig om, men føler sig tvunget til gå kødets gang eller gå al/alt kødets gang talemåde holde op med at eksistere; dø gå sin gang udvikle sig eller forløbe uden indgriben gå sin skæve gang udvikle sig eller forløbe tilfældigt og som regel uheldigt gå på bedste beskub have gang i beskæftige sig med; arbejde med/på – uformelt være i gang med have sin gang overført besøge et sted jævnligt frekventere hver evig(t) eneste dag (morgen, gang, ..) eller hver evige (eneste) dag (morgen, gang, ..) hver dag (morgen, gang, ..) uden undtagelse ikke lade sig noget sige to gange ikke behøve mere end én opfordring til noget; acceptere eller slå til med det samme kende sine lus på gangen/travet overført af erfaring være klar over hvem man har med at gøre, eller hvordan noget hænger sammen mange gange i mange tilfælde – især talesprog ofte mangen (en) gang i mange tilfælde – gammeldags mange gange nogle gange i nogle tilfælde; ikke så sjældent – især talesprog en gang imellem | undertiden på en/én gang 1 på samme tid; samtidig på samme gang 2 (lige) med ét; pludselig på samme gang på samme tid; samtidig på en gang skulle det være en anden gang bruges som formelagtigt høflighedsudtryk for at forsikre om fremtidig imødekommenhed sætte i gang sætte sig i bevægelse; begynde; starte til hvilken side hver anden gang den ene gang til den ene side, den anden gang til den anden side – spøgende gyng gang udråbsord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈgøŋ ˈgɑŋ] eller [ˈgøŋː ˈgɑŋː] formodentlig lydord bruges som opmuntrende ord til et lille barn som man giver en gyngetur gange1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈgɑŋə] lægge et tal til sig selv et antal gange multiplicere dele | dividere gange op gange et tal a med et stort tal b for at se konsekvensen i fuld skala

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • gang: gangart, fodskifte, rytme, holdning, allure; forstue, korridor, entré, hall; havegang, sti, vej; forløb, udvikling; tur, vandring; omgang, portion

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • gang på jord gang på jord forb. (1998) (billedlig brug) mulighed for at finde sted

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Gang  Gang, en. Høysg.AG.6. flt. -e ell. (sj.) d. s. (se u. bet. 5.2). (ænyd. glda. d. s., æda. i ssgr. som fæ-, garthgang osv., oldn. gangr, oeng. gang, ty. gang, got. gaggs; vbs. til gaa (gange)   i forb. m. pron. den og en ofte skrevet dengang, engang, se u. bet. 4.3 og 6) A. om bevægelse.
II. Gang, en ell. et. (fra eng. (amer.) gang)
forbryderbande; slæng. ArbOFr.(1934). Gangster .. Medlem af en ”gang”. SlothCarlsen.PolitFrO.(1946).67. Hun er inde med et gang der overvejer at .. lave en storfamilje. LeifEChristensen.Drejebogen.(1970).106.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 55. Tankestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om tankestreg
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker
§ 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser
De gældende retskrivningsregler om substantivers (navneords) fremmede endelser i pluralis (flertal)
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
[1]

Typiske problemer

Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?
forhåbentligvis
Jeg er flere gange stødt på ordet forhåbentligvis, men jeg kan ikke slå det op i nogen ordbøger. Eksisterer ordet?
i træk, i streg - el. i stræk
Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg?
jegs i stedet for min
Jeg er flere gang stødt på en for mig at se ny og omsiggribende brug af ordet jegs i stedet for min eller mit. Den første gang jeg hørte det, var i Mads & ...
må jeg få en til is?
Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu ...
råmælksost
Jeg har set ordet råmælksost anvendt om ost der laves af rå, dvs. upasteuriseret mælk. Men råmælk er jo den første mælk der dannes efter fødslen, ikke den ...
større end el. så stor som
(fra en matematiklærer): Hvis en ting er 3 gange større end en anden, er den jo 4 gange så stor. Men i de fleste tilfælde menes der 3 gange så stor. Er det ...
støttespiller
Jeg er i en oversættelse fra norsk stødt på ordet støttespiller, som jeg ikke har set før. Er det et godt dansk ord, eller er det norsk, og hvordan kan det så ...
virus, virusser, vira
Pluralisformen af det oprindelig latinske ord virus har været genstand for debat i dagspressen med udgangspunkt i et spørgsmål til Dansk Sprognævn. Hvad er den ...
alfabetiseret
Hvad er det modsatte af en analfabet?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?
Fyrretyve og andre talord
Hvorfor har vi på dansk mærkelige talord som "fyrre", "halvtreds", "tres" osv.?
Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?
En saga blot(t)?
"En saga blot(t)" – ét eller to t'er?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
[1]

SprogbrevetDR

Moldova – for sidste gang?
af Erik Hansen, april 1994
Skyld og ansvar – endnu en gang
af Erik Hansen, februar 1991
Millionbeløb endnu en gang
af Erik Hansen, juni 1992
Kort
af Erik Hansen, februar 1995
Kommaer
af Erik Hansen, marts 1995
Udtale
af Erik Hansen, maj 1986
Kort
af Erik Hansen, marts 1987
Omkring
af Erik Hansen, april 1987
Svære ord
af Jørn Lund, september 1987
Kort
af Erik Hansen, maj 1988

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Gang på jorden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Lobbye eller lobbyere?
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Sammensætningernes sprog
Denne tekst er skrevet af informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn Jørgen Nørby Jensen og blev bragt som en del af artiklen "Hvor mange ord er der i ...
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014
Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
Officielle og uofficielle ord
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 5. december 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Henrik er i fuld gang med sin/hans uddannelse
Hans, hendes eller sin?
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

”Ja til sprog” er godt i gang
Sprognetværket ”Ja til sprog” holdt lanceringsmøde for fulde huse den 10. juni 2009.
Lad os få gang i sproget!
14. september 2010 går startskuddet til en 2-årig kampagne om sprog i Danmark. En kampagne der sætter fokus på sproglig variation, mangfoldighed og forandring.
Sprogkampagnen Gang i sproget
Gang i sproget-kampagnen som blev skudt i gang tirsdag den 14. september, er blevet godt modtaget.
"Gang i sproget" – på Folkeuniversitetet
I foråret 2011 kan du gå til forelæsninger på Folkeuniversitetet om sprogkampagnen "Gang i sproget", sprogpolitik i Danmark og Dansk Sprognævns arbejde.
Prisoverrækkelse i Gang i sprogets klummekonkurrence
Sprogglæden blomstrer hos landets 8.- og 9.-klasser. 61 klasser fra i alt 54 skoler fra hele landet har bidraget med 352 klummer i forbindelse med Gang i ...
Der er stadig "Gang i sproget"
Kampagnen "Gang i sproget" udbyder en ny omgang "Hyr en sproghaj" til efteråret.
Ny test fra Gang i sproget
Som afslutning på kampagnen Gang i sproget kan danskerne nu teste deres sprogholdninger på www.gangisproget.dk.
Betydningsfuld ordbog udkommer for første gang
Moths Ordbog blev ikke udgivet da den var færdig i begyndelsen af 1700-tallet.
Sprogprisen.dk uddelt: 4 gange hyldest til godt sprog
Sprogprisen.dk 2018 gik til KMD, DMI, danbolig i Horsens og Politiken-journalist.
Nye ord i dansk — 10 år på nettet
Nyt fra Sprognævnet 2017/3 er netop udkommet. Det handler bl.a. om et ordbogsjubilæum, om kommapraksis i dag og om skrivearbejdet i det offentlige

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Links
sproget.dk's linksamling
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
COP 15
COPenhagen?
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Værd at vide
Om nogle af de redaktionelle valg