Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: gal

Mente du: gale| galt| gavl| gral | se flere forslag | al| ga| egal| gak| hal| -al| gad| bal| cal| dal| gab| gaf| gag| gan| gas| gat| gav| gay| gel| gul| lal| pal| ral| sal| tal| val| gl.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. gal sb., -et, gal, -ene; hanens gal
2. gal adj., -t, -e (sindssyg; vred; forkert)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

gal1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈgæˀl] dannet af gale kraftig, skinger lyd som visse fugle udstøder • bl.a. haner, især om morgenen galen gal2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈgæˀl] norrønt galinn; oprindelig præteritum participium galen af gale 'gøre fortryllet, forhekset ved sang' 1 ikke ved sin fornufts fulde brug pga. psykisk sygdom sindssyg | vanvittig | skør 1.a ramt af hundegalskab • om dyr, især hund 1.b som substantiv sindssyg person galning 2 vred; rasende; ophidset 3 forkert; fejlagtig; urigtig 4 uheldig; slem; ringe 5 meget interesseret i nogen eller noget vild (efter/med) | besat (af) bidt af en gal skuespiller (fodbold, læsehest, ..) overført overordentlig begejstret for skuespil (fodbold, læsning, ..) – spøgende den er gal der er noget i vejen; der er problemer det er alt for galt bruges når man modtager en gave el.lign. og vil udtrykke at man er taknemmelig og evt. overvældet over gavens størrelse, værdi osv. det er alt for meget det er for galt det er for dårligt; det er urimeligt det er galt fat eller det er galt det forholder sig dårligt; der er noget i vejen det kan aldrig/ikke gå værre end galt bruges for at udtrykke at der er en vis risiko, men at man er villig til at tage den er du/De gal bruges som udråb til at udtrykke forundring, beundring eller forargelse – uformelt er du/De rigtig klog få galt i halsen eller få i den gale hals 1 få lidt mad eller drikke i luftrøret så det midlertidigt tilstoppes 1.a overført blive (ubehageligt) overrasket 1.b overført få galt fat i; misforstå gale katte får revet/revne skind talemåde personer der handler ubetænksomt og voldsomt, kommer let til skade gal i skralden vred og ophidset gal i hovedet gå galt udvikle sig på en uheldig eller katastrofal måde gå galt/forkert i byen overført tage fejl have fået det forkerte/gale ben ud af sengen overført være i dårligt humør lige fra morgenstunden holde på den forkerte/gale hest overført tage et parti eller træffe et valg som man senere fortryder intet er så galt at det ikke er godt for noget talemåde der er intet der er så dårligt at det ikke også er godt, blot i en anden henseende komme galt af sted 1 komme til skade 2 komme ud for noget ubehageligt; være uheldig 3 blive gravid (og få barn) uden for ægteskab – gammeldags komme i ulykke køre galt 1 komme ud for et færdselsuheld 2 køre den forkerte vej når/om galt skal være i værste fald; hvis det er nødvendigt på gale/forbudte veje overført i færd med at lave noget man ikke må se sig gal på blive meget irriteret på som en gal intenst; desperat; kraftigt være gal/galt på den have taget (helt) fejl – uformelt være galt afmarcheret overført tage fejl – uformelt gale verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈgæːlə] norrønt gala, oldengelsk galan; oprindelig betydning 'forhekse, fortrylle ved råb eller sang' 1 udstøde en kraftig, skinger lyd • om visse fugle; lyden gengives for haners vedkommende som kykliky 1.a overført skrige; råbe (op) fanden gale mig bruges som forstærkende kraftudtryk for at understrege en personlig holdning, forsikring el.lign. fandeme | eddermaneme | kraftedeme

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • gal: fra forstanden, besat, blød, skør, splittergal, afsindig, vanvittig, forrykt, paranoid, forstyrret, sindsforstyrret, sindsforvirret, lige til dårekisten (6te afdeling, Sct. Hans), se sindssyg; ikke (helt el. rigtig) vel forvaret, småtosset, halvgal, som har en skrue løs, en blød plet, ondt i håret, pip, et blødt punkt, ikke rigtig klog, sindssvag, galen, bims, ravruskende gal, stjernegal, skruptosset, dårekistegal, tosset, månesyg, kulret, åndssvag; jf. dum, opfarende, hidsig, fnysende, uvan, rasende, galhovedet, galsindet, ilter, balstyrig, ustyrlig, vild, arrig, vred, ikke til at styre (på en skæppe land); falsk, forkert, fejlagtig, urigtig, ravgal, pinegal

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Gal,1 I. Gal, et. flt. d. s. (ænyd. d. s. i ssgr., oldn. gal, skrigen, raaben; af gale) 1) (især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) til gale 1, om stemmelyd hos visse fugle   om hanens galen. Moth. G70. *Hanen løfter sit Hoved til Gal. JP Jac.I.326. Kidde.AE.I.274. billedl.: Grundtv. PS.VII.197. *Højt flyver Kampens blodrøde Hane, | slaar med sin Vinge og hæver sit Gal.
gal,2  II. gal, adj. (nu kun dial. gall Høysg.AG.53. Holb.Kandst.IV.2. sa.Ul.IV. 2. sa.Jep.II.1. Feilb. Thorsen.29. nu kun bornh. galin(d). DL.1–19–7. Reenb.II.125. Esp.96(masc.). uden for dial. nu kun arkais. ell. spøg. galen Høysg.AG.53.139. Oehl.NG.270. Heib.Poet.III.29. Rørd.B.152. Esp.96(fem.). se endvidere Rubow.SP.280; hertil intk.
rivegal rive-gal, adj. i bet. 1 ofte: (dial. riv-. Skjoldb.MM.II.71. Gravl.EB.51. jf. MDL.551. Feilb. – ogs. skrevet i to ord: rive gal. NHedin.HH.154. BerlTid.5/71925. Sønd.3.sp.5). 1) (jf. Rive- 3, rivende 4, no. rivgalen samt ravgal) meget, overmaade gal.    1.1) om person: fuldstændig forrykt, skør, tosset; ogs. (især dial. (sjæll.)): meget vred, arrig ell. umedgørlig.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

mænds og kvinders kulør og glæde ved hinanden
Hvad hedder det når en person får sin ungpigekulør igen - og der er tale om en mand? Hvad kalder man en kvinde der er glad for mænd, hvor man i den samme ...
sætninger som der ikke er noget galt med
Er det ukorrekt at skrive som der?
ansvar eller skyld
Hvad er forskellen på ansvar og skyld? Ofte hører man formuleringer som ”xx organisation har taget ansvaret for …” og ”xx organisation har taget skylden for ...
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
hver(t) eneste + adjektiv
Hvad er adjektivets form efter hver(t) eneste? Jeg vil mene at hver(t) når det står uden eneste, følges af ubestemt adjektiv: hver dansk mand, hvert dansk ...
i en artikel af formanden siger han
Er denne meget udbredte konstruktion godt dansk eller overhovedet dansk: "I en artikel den 00.00 af formanden i pensionskassen, NN, som også er formand for ...
må jeg få en til is?
Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu ...
prinsgemal
Prins Henrik har ladet sig kalde prinsgemal. Det synes jeg er mærkeligt, for det er en sammensætning af to ord der betegner mænd, altså en mand der er gift med ...
på grund af at og fordi at
Kan I ikke afgøre en dyst mellem min far og mig? Min far mener at man sagtens kan sige på grund af at, men jeg mener nu at det er lige så galt som at sige ...
sammensætninger med hest
Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, januar 1986
Kort
af Erik Hansen, maj 1987
Ret og rimeligt
af Erik Hansen, april 1990
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Undskyldning
af Erik Hansen, januar 1994
Som vanligt
af Erik Hansen, januar 1994
Kollegaer
af Erik Hansen, april 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Retstavning
af Jørn Lund, november 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

En sprogdefekt
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Hvad ligner det?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

At gale
Gamle datidsformer af gale, grave, skinne mv.
Gamle ord og ordsprog
Gamle ord og ordsprog
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Nye øvelser på sproget.dk
Det er nu muligt at teste sin viden om gamle datidsbøjninger på sproget.dk.
6 nye 'smuttere' — lige til at lære af
I dag lancerer sproget.dk 6 nye 'smuttere', talemåder vi på den ene eller anden måde har fået galt i halsen.
Flere smuttere på sproget.dk
Vi har tilføjet flere eksempler på drilske ord og talemåder der lyder rigtigt, men hvor et eller flere ord alligevel adskiller sig fra det oprindelige udtryk.
Hvorfor må man ikke sige neger?
'Spørg Videnskaben' på videnskab.dk har bedt forskere om et svar på spørgsmålet om hvorfor man egentlig ikke må sige neger mere?
Nyt om ordstilling, rævekager og ordet lobhudle
Årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet er udkommet. Her kan man bl.a. læse om ny forskning i ledsætninger, det sjældne ord lobhudle og om politiske ...
Når sproget smutter
Ny bog sætter fokus på faste vendingers udvikling.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Indhold og opbygning
Links
sproget.dk's linksamling