Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: gøre

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
re vb., gør, gjorde, gjort

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

gøre verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) gør, gjorde, gjort [ˈgɶːʌ] • præsens: [ˈgɶɐ̯] • præteritum: [ˈgjoːʌ] • præteritum participium: [ˈgjoɐ̯ˀd] norrønt gör(v)a, ger(v)a, middelnedertysk gerwen; oprindelig 'gøre parat, berede', beslægtet med garve og gære 1 udføre en handling foretage (sig) lave 1.a handle aktivt eller målrettet, fx i en trængt situation eller for at ændre noget utilfredsstillende • ofte i modsætning til blot at snakke, overveje el.lign. 1.b (altid) handle efter et bestemt mønster eller en bestemt norm, regel eller praksis 1.c frembringe eller afstedkomme som resultat af en bestemt adfærd, handlemåde eller aktivitet • ofte med afsvækket betydning sammen med et substantiv der angiver den pågældende handling 1.d udføre en bevægelse med kroppen, hovedet eller lemmerne 1.e være beskæftiget med en bestemt aktivitet bestille | lave 1.f have held til at udføre eller gennemføre noget ønsket, beundringsværdigt eller forargeligt 1.g forvolde skade; gå til angreb • om farlig eller aggressiv person, hund el.lign. 1.h handle på en bestemt måde, især med henblik på at løse en opgave eller et problem bære sig ad 2 bringe i en bestemt fysisk eller mental tilstand; bibringe en bestemt karakter eller egenskab 2.a bringe i en bestemt position eller stilling 2.b bevirke; have en bestemt effekt; have som konsekvens 2.c forårsage en udvikling i en bestemt retning; påvirke i et omfang så der sker en forandring 2.d påvirke og ændre til noget bestemt; bringe fra én tilstand til en anden 2.e være af betydning; betyde en forskel 3 frembringe eller fremstille ved fysisk eller åndelig virksomhed lave 3.a fremstille af eller i et bestemt materiale 3.b overført danne eller udfærdige med bestemte, karakteristiske egenskaber skabe 4 bruges som erstatning for et verbum i en umiddelbart foregående sætning eller ytring 4.a bruges med forstærkende betydning i et svar for at udtrykke forsikring, undren, tvivl el.lign. 4.b bruges i gentagelser med udråbsagtig karakter til at forstærke eller understrege et netop fremsat udsagn – især talesprog 5 gennemføre fx en rejse; tilbagelægge en rute 5.a gennemrejse et geografisk område eller besøge seværdigheder, som regel hurtigt og overfladisk 6 danne; forme – sjældent 7 have afføring – forskønnende lave 8 se også nogle særlige forbindelser sammen med andre ord, fx gøre alvor af gøre det forbi gøre holdt gøre kort proces gøre kål på gøre nar ad/af gøre rede for lade sig gøre der er ikke andet at gøre det er den eneste mulighed eller udvej der er ikke andet for der er ikke noget at gøre der er ingen mulighed for at ændre dette utilfredsstillende forhold mere formelt der er ikke noget at stille op det er godt gjort det er utroligt, forargeligt eller oprørende det er ikke gjort med bruges for at understrege at den pågældende handling, proces el.lign. ikke er tilstrækkelig eller fyldestgørende det gør ikke noget det er lige meget (for mit vedkommende); det har ikke nogen betydning det er helt i orden få med nogen at gøre blive udsat for noget ubehageligt, fx skældud eller afstraffelse – sjældent få med nogen at bestille gøre af 1 anbringe eller gemme et bestemt sted 2 stille op med; foretage sig gøre bedst i handle klogest eller mest hensigtsmæssigt ved gøre det 1 være tilstrækkelig til at opfylde et behov, ønske el.lign. 2 have seksuelt samvær; have samleje – forskønnende gøre det af med 1 dræbe; udslette eliminere 1.a vinde over; besejre gøre det/sig i noget arbejde indgående eller i særlig grad med noget; have noget som speciale gøre det ud for træde i stedet for; udfylde rollen som gøre efter 1 efterligne; gentage eftergøre 1.a have held eller evne til at gøre noget som en anden har gjort i forvejen, på en måde som er lige så god eller bedre gøre højre/venstre om dreje sig (en kvart omgang) til højre eller venstre – sjældent gøre ˈmed deltage i det samme som andre, fuldt ud eller uden afbrydelse gøre om 1 gøre en gang til (og derved få mulighed for at ændre eller forbedre) omgøre | lave om 1.a ændre til det oprindelige; lade gå tilbage omgøre | lave om 1.b ændre; forandre – sjældent gøre omkring vende sig omkring (i en pludselig eller hurtig bevægelse) gøre op 1 endeligt beregne hvor meget noget beløber sig til eller udgør i alt opgøre 1.a overført lave en endelig opgørelse over eller vurdering af opgøre 2 nå til en afklaring med henblik på beslutning eller handling gøre op med tage kritisk afstand fra noget eksisterende eller veletableret gøre sig 1 optræde eller tage sig ud på en bestemt, oftest fordelagtig måde 2 optræde med stor virkning eller succes i en forsamling eller sammenhæng gøre sig til 1 (forsøge at) indsmigre sig hos nogen 2 prale; vigte sig 3 opføre sig skabagtigt eller irriterende selvbevidst føre sig frem gøre sit (mit, ..) 1 bidrage med alt hvad man kan og formår 2 bidrage til at noget eller nogen udvikler sig i en bestemt retning gøre til omtale eller fremstille på en bestemt, ofte bevidst, ønsket eller overdreven måde gøre ud af 1 gøre til genstand for særlig opmærksomhed eller omhu 1.a gøre en indsats for at få et smukt og tiltrækkende ydre gøre ved 1 gøre en indsats for at bringe noget i orden eller forbedre noget 1.a ordne eller udføre en række uspecificerede opgaver – uformelt 2 (kunne) ændre på noget utilfredsstillende eller uheldigt • ofte med bibetydning af (modstræbende) accept have at gøre med 1 hænge sammen med; stå i årsagsmæssig eller logisk forbindelse med 2 indgå i et samarbejde med; være i kontakt med 3 beskæftige sig med eller have ansvaret for i en bestemt, ofte arbejdsmæssig sammenhæng hverken gøre fra eller til ikke gøre nogen forskel; ikke være i stand til at øve nogen afgørende indflydelse ikke gøre andet end 1 foretage sig det samme igen og igen; fortsætte med at handle på en utilfredsstillende måde 2 være uden mulighed for at handle anderledes ikke have noget at gøre ikke have tilladelse eller ret til at være et bestemt sted ikke så meget at det gør noget kun i et ringe eller ubetydeligt omfang kunne gøre ˈfor/ˈved bære eller tage ansvaret for; være skyld i være meget om at gøre være magtpåliggende eller af stor betydning være livet om at gøre

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • gøre: lave, forvolde, bestille, begå, forfærdige, udføre, udrette, øve, forøve; foretage, udvirke, handle, gribe til, finde , bære sig ad, gå til værks, forfare; bevirke, volde, fuldføre, fuldbyrde, udøve, få (gjort); tjene, hjælpe

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
gøre   gøre, v. Høysg.AG.6; præs. gør (smst.90) ell. (sj.) gører (Holb.KR.I.2. FrHorn.PM.42. jf.: *Tanker, der virkeliggører en Fest. Bønnelycke.F.71). præt. gjorde ell. (vulg., dial.) gor(d)e (JacBircherod.R.56. MylErich.T.34. AChr Haugaard.UdvalgteLøgne.(1905).26) ell.
II. Gøre, et. (til I.gøre).
1) (ældre spr.) til I.gøre 1.1 slutn.: gæring(I.1); gære (I.2). een svovlagtig Materie (: i bunden af Vesuvs krater), som .. ligner med sine Høye og Bunker en Dey, som Suurdeyen har sat i Giøre. BerlTid.21/5 1751.1.sp.2.
2) (mindre br.) gøremål. *Ved at lempe sit Gøre | Til det, man skal høre, | Kan Nytte og Morskab forenes ret godt
tilintetgøre til-intet-gøre, v. ell. (gldgs.) (tidligere ofte skrevet til intet gøre). vbs. -else (s. d.). (ænyd. til intet (ell. inthe) giøre; til gøre til intet (se u. II. intet 3), glda. giøræ til enktæ, ty. zu nichte machen, jf. lat. ad nihilum redigere; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) ødelægge fuldstændigt; gøre det af med noget, egl. saa intet bliver tilbage deraf; bevirke, at noget ophører med at eksistere; bringe ud af verden.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

8. Ét eller flere ord?
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 53. Spørgsmålstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om spørgsmålstegn
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker

Typiske problemer

Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Ord
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Det man ofte glemmer
Sætninger – emneoversigt
Tegn

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
afgør
Skal man skrive det afgører du selv eller det afgør du selv?
afgør el. afgører
Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?
alarmeret
På de metrostationer der kører over jorden, står der skilte med teksten Området er alarmeret. Jeg mener det er en fejl, og at alarmere kun kan betyde ...
antal ord i hvert bogstav i RO
Hvor mange ord er der i Retskrivningsordbogen der begynder med hvert bogstav?
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
blodnæse og næseblod
Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?
bøjning i præsens og imperativ pluralis
Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?Eksempler på det første: "Synger og ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Brunsviger
Hvad er oprindelsen til ordet "brunsviger"?
Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?

SprogbrevetDR

Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Bid
af Jørn Lund, december 1993
Tekstning
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Erik Hansen, januar 1994
Parenteser
af Erik Hansen, marts 1994
Moldova – for sidste gang?
af Erik Hansen, april 1994
Racisme
af Erik Hansen, april 1994
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008

Temaer

Bandeord

Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Ny amerikansk ordbog vil gøre teknologiens sprog forståeligt
Ordbogen Sideways Dictionary vil gøre teknologiske udtryk tilgængelige for brugere uden it-baggrund.
Det Konservative Folkeparti vil gøre dansk stil obligatorisk til studentereksamen
I 2009 var De Konservative med til at afskaffe skriftlig dansk som obligatorisk eksamen i gymnasiet, men nu fortryder de: Dansk stil skal have sin særstatus ...
Hjælp med at gøre Den Danske Ordbog bedre
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab gennemfører i øjeblikket en brugerundersøgelse af Den Danske Ordbog på ordnet.dk.
Wordfeud kan gøre dig klogere!
Danskernes nye foretrukne tidsfordriv hedder Wordfeud og kan ifølge eksperter gøre dig klogere på det danske sprog. Det skriver politiken.dk.
Generation Global: Flere sprog, bredere horisonter
Fredag den 22. november 2019 afholder Aarhus Universitet et introduktions- og debatarrangement om det nystartede projekt Generation Global: "Hvad flere ...
Sproget.dk er i luften!
Så er sproget.dk en realitet. Læs pressemeddelelsen om sproget.dk.
Sådan staver vi
Hvorfor er det så svært at stave danske ord? Og kan vi ikke bare lave retskrivningen om, så det bliver lettere? Ny bog besvarer bl.a. disse spørgsmål.
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
KorpusDK er med i søgningen på sproget.dk
Når man skriver sit søgeord i søgefeltet på sproget.dk, vil man nu også søge i teksteksempler fra KorpusDK.
Danske retningsadverbier og rumlig orientering – eller: Hvorfor siger de ud til Odense?
Henrik Hovmark holder foredrag om danske retningsadverbier på Selskab for Nordisk Filologis møde torsdag d. 11. september 2008.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Mente du ...?
Mente du ...?
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995