Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: gød

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
gød vb., præt. af gyde

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

gyde2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, gød eller -de, gydt eller (uofficielt) -t [ˈgyːðə] • præteritum, gød: [ˈgøˀð] • præteritum participium, gydt: [ˈgyd] norrønt gjóta, tysk giessen 1 lægge sine æg • om fisk 2 hælde ud over i stor mængde – sjældent 2.a overført forsyne nogen eller noget med et (kunstigt eller tilstræbt) positivt træk udgyde 3 ofre sit blod eller sit liv for nogen eller noget; føre krig, begå drab – sjældent udgyde gyde olie på vandene eller gyde olie på de oprørte vande overført dæmpe ophidselse og strid gøde verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈgøːðə] norrønt gœða; afledt af roden i god 1 tilføre jorden næringsstoffer ved at sprede gødning gødske 1.a overført få til at vokse; fremme gøde jordbunden skabe forudsætningerne for at noget kan ske eller trives gøde jorden gøde jorden overført skabe forudsætningerne for at noget kan ske eller trives gøde jordbunden

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
gød gød, præt. af II. gyde.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn

Typiske problemer

Ord
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

en god ven af min
Er det forkert at sige fx han er en god ven af min?
god dag og goddag
Jeg har lagt mærke til at folk ofte siger god dag som en slags afskedshilsen, fx når man har betalt for sine varer og skal gå ud af supermarkedet. Er det ikke ...
god el. godt
Fra en tysk indvandrer der har lært dansk i halvandet år, har vi fået følgende spørgsmål: I tysk har biord som afledes af tillægsord, ingen endelse og ligner ...
god kritik
Er det sprogligt korrekt når man siger at en bog har fået en god kritik? Efter min mening vender kritik tommelfingeren nedad og kan således ikke være god. Man ...
det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...
latterlig som positivt forstærkerord; latterlig som gradsadverbium
Jeg er stødt på overskriften "Ny koreansk restaurant på Vesterbro laver latterligt gode burgere". Kan man virkelig bruge latterlig på den måde?
life science eller biovidenskab
Vi skal finde et nyt navn til vores institution. Kan Sprognævnet hjælpe med at finde en oversættelse af life science til dansk - Det levendes videnskab eller ...
ussel mammon
Er ussel mammon ved at skifte betydning? Jeg kender det fra udtrykket at sælge sig selv for ussel mammon, som for mig betyder ‘at gøre noget alene for pengenes ...
virus, virusser, vira
Pluralisformen af det oprindelig latinske ord virus har været genstand for debat i dagspressen med udgangspunkt i et spørgsmål til Dansk Sprognævn. Hvad er den ...
afgør el. afgører
Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Koltringsknæjt
Hvad er en "koltringsknæjt", og hvorfor kan man ikke slå ordet op?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

Fortsat god aften
af Erik Hansen, maj 1987
God opførsel
af Erik Hansen, maj 1991
Gode ønsker
af Jørn Lund, december 1988
Schlüter m.fl.
af Jørn Lund, december 1986
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, november 1987
Kort
af Jørn Lund, december 1987
Kort
af Erik Hansen, februar 1988
Kort
af Jørn Lund, november 1988
Oplæsning
af Jørn Lund, september 1990
Sprogprisen
af Jørn Lund, oktober 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Skal man rutte med sandheden?
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 22. august 2015
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Test dig selv og hjælp en forsker: Er du god til dialekter?
Kan du høre forskel på fynsk og lollandsk, øst- og vestjysk? På Videnskab.dk kan du teste hvor god du er til at kende forskel på dialekterne – og samtidig ...
Ung, sej, flersproget og "orn'ligt" god i skolen
Ph.d.-forsvar om flersprogede unges attituder og holdninger.
7, 9, 13, er der en god forklaring på det udtryk?
Videnskab.dk har spurgt sig for hos Dansk Folkemindesamling og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Indstil det gode sprog til en pris
Sprogprisen.dk uddeler roser til de bedste tekster.
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Politiken.dk's læsere vil bevare ordet 'kålhøgen' i det danske sprog
Ordet 'kålhøgen' har vundet i Politiken.dk's afstemning om hvilket af 10 døende ord der dårligst kan undværes i det danske sprog.
Vi udnytter sprogets tvetydigheder
Hvis vores sprog er skabt til god kommunikation, hvorfor er de da så fulde af tvetydige ord? Forskere har et bud. Det skriver videnskab.dk.
Pressemeddelelse fra Ga-Jol
Fire gange hyldest til godt sprog
Sprogprisen.dk 2017 blev torsdag aften givet til Domstolsstyrelsen, Gentofte Hospital, Nordsjællands Politi og Københavns Kommune.
Matador i danskundervisningen
Sproget i tv-serien Matador er velegnet til at undervise udlændinge i dansk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Links
sproget.dk's linksamling
sproget.dk er kommet i julehumør
Indhold og opbygning
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Dets og sin
Mål & Mæle 26:3, 11/2003
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
På Herrens mark
Mål & Mæle 17:2