Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: gå efter

Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

gå efter søge; efterstræbe gå ˈefter undersøge, fx ved at kontrollere for fejl eftergå gå efter manden (i stedet for bolden) overført (i en diskussion) blive personlig og dermed rette angreb mod personen frem for at beskæftige sig med dennes argumenter – kendt fra 1984 kalkunjæger gå/kigge efter i sømmene overført undersøge nøje og kritisk tjekke gå over åen efter vand overført gøre noget mere besværligt end man behøver; udføre unødvendigt arbejde gå (som) efter en snor overført forløbe planmæssigt og ordentligt (og derfor tilfredsstillende)

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
6. Bøjningsoplysninger
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Det man ofte glemmer
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Ord
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...
solbrændt
Jeg har set ordet solbrændt anvendt som ordet solskoldet. Det er min opfattelse at solbrændt tidligere kun blev brugt når man var blevet solbrun.
dels og komma
Jeg er i tvivl om kommasætningen i forbindelse med dels-sætninger. I sætningen: "Men det betyder dels, at der ikke længere er nogen til at tage sig af de børn, ...
efterRETning(stjeneste) (DR)
Hvorfor ændrer trykket sig i ord som efterretning og forudsætning?
endelsen -ur
hvad betyder endelsen -ur i ord som kultur, kandidatur og lignende?
får og bukke
I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene ...
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
orddelen -hed
En af mine indvandrerelever har spurgt mig hvad -hed betyder i ord som danskhed, dumhed, kærlighed. Jeg vil lade spørgsmålet gå videre til jer.
raffinere
Kan I forklare brugen af ordet raffineret i forbindelse med fødevarer? Nogle mener at olie er en raffineret fødevare eller et raffineret produkt. Andre mener ...
sjutte
Har ordet sjutte nogensinde været debatteret i Sprognævnet? Lige siden Gunnar "Nu" Hansen har dette udsagnsord været brugt om en fodbold der overfladisk ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne
Skal der være stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?
Føje
Betyder "føje" 'få' når vi siger "om føje år"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, oktober 1987
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Kort
af Erik Hansen, februar 1986
Klicheer
af Erik Hansen, april 1986
Nydannelser
af Jørn Lund, november 1986
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Svære ord
af Jørn Lund, januar 1987
Svære ord
af Jørn Lund, september 1987
Synsvinkel
af Jørn Lund, oktober 1987
Kort
af Erik Hansen, april 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Japanske lommemonstre
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Store eller små bogstaver?
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk
Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk
Retskrivning

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Gamle fagudtryk
Gå på opdagelse i gamle ord og udtryk som har været brugt indenfor et bestemt fag eller område
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Tosprogede taber terræn i skolen
Færre unge med etnisk minoritetsbaggrund gennemfører eller kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Det skriver politiken.dk.
Ansigtsløft til Danmarks vigtigste sprogsite, sproget.dk
Når de 10.000 daglige besøgende på sproget.dk fra i dag går ind på siden, vil de møde et nyt og mere brugervenligt design med mange flere billeder og en ny og ...
Den Danske Ordbog er opdateret med nye ord
Kender du et oldtudsegammelt menighedsrådsmedlem, din tyndfede tudeprinsesse? Den Danske Ordbog er netop blevet opdateret med en stor bunke nye og mindre nye ...
Årets ord er 'flygtningestrømme'
Fredag den 18. december kårede Sproglaboratoriet på P1 og Dansk Sprognævn årets ord.
Gæt med om julens ord!
Sproget.dk har lavet en lille julequiz, inspireret af Norsk Sprogråds hjemmeside. Du kan også deltage i en afstemning om udtrykkene "god jul" og "glædelig jul".
Dansk.dk går i luften
På dansk.dk kan studerende, undervisere og andre der beskæftiger dig med dansk som fag, holde sig opdateret om danskfaget.
Ny islandsk-dansk/norsk/svensk netordbog lanceres i dag
Den 16. november 2011 åbnes der for netadgang til ordbogsprojektet Islex. Åbningen markeres den 1. december 2011 med et arrangement i Blixen-salen på Det ...
Den Europæiske Sprogdag
Den 26. september er det Den Europæiske Sprogdag!
Gratis kommakursus til alle
Dansk Sprognævn og firmaet Edutasia lancerer nu et gratis kommakursus til alle som gerne vil blive bedre til at sætte komma efter de danske kommaregler.
10 år med luderkoldt vand og krisebær — sproget.dk fylder rundt
Hvorfor er "fanden" et bandeord og "bitch" et skældsord? Må man selv vælge om man vil skrive "resurse" eller "ressource"? Og hvor er det nu lige kommaet skal ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Links
sproget.dk's linksamling
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004