Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: fus

Mente du: flus| fuks| fuse| fusk | se flere forslag | dus| fis| fua| gus| fur| bus| fas| fes| fos| ful| fun| fup| fut| hus| jus| lus| mus| nus| pus| rus| sus| tus| vus

Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

fus substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -sen, -ser, -serne [ˈfus] jævnfør tysk Fuss 'fod' en persons fod – spøgende eller barnesprog fuse verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈfuːsə] sammenblanding af to fællesgermanske ord med betydningerne 'blæse, puste op' og 'være ivrig eller hidsig' 1 bevæge sig af sted med høj hastighed – sjældent suse 1.a blive fyret af uden den ønskede effekt • om fyrværkeri, raket el.lign. – sjældent fuse ud 1 bevæge sig hurtigt ud og væk • om luft, væske el.lign. 1.a overført lidt efter lidt miste intensitet for til sidst at gå i stå eller blive til ingenting ebbe ud

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Fus,1  I. Fus, en. (i bet. 1 ogs. (gldgs. ell. dial.) Fos Blich.III.613. Rørd.JH.I. 253. Feilb.I.364. (nu sj.) m. fr. form: Fausse. JBaden.FrO. (“udtales Fose”). Meyer. 131. BerlTid.20/21922.Aft.3.sp.5). flt. (i bet. 1 og 2) -er. (af fr. faux, fem. fausse, jf. Fauxmatador)   1) (af fr. fausse (carte),
Fus,2 II. Fus, en. se Fusa.
fus,3 III. fus, adj. (nu kun dial.:) jf. Oehl.Er.I.49. MaglPet.F.I.8. OrdbS. (sjæll.). (især i bet. 2: fos Moth. F333. VSO. TroelsL.XIV.253. ZakNiels. Fort.107. jf. MDL.124. Esp.87. Feilb.I. 353. OrdbS.(sjæll.). – (sj.) skrevet fors. Kalk.I.686. Feilb.I.353). adv. d. s. ell. (sj. uden for dial.) -t (Esp.87).
fus,4 IV. fus, adv. se II. fods.
V. Fus, en ell. et. (vbs. til II.fuse; jf. Fust; dagl.).
1) (jf. II.fuse 1 slutn.) brus (i en gærende ell. kulsyreholdig drik); ogs. konkr. om drikken. *baade Whisky og “Fus” kan vi faa. vise 22/11 1912.OrdbL. Nu er osse efterhaanden fusen gaaet af den (: af en flaske sodavand). OrdbS.(hørt 1936).
2) (jf. II.fuse 2) som udtr. for noget hurtigt og voldsomt. fus .. fart, stød .. blus, glimt.
VI. Fus, en.
i talem.: have ell. (især) tage fusen på en, (opr. uvis; dagl.) have ell. få i sin magt; gøre grin med; narre; “tage røven på”. *Skønt han kan sin “Grusz” (: kan slå fra sig, se I.Grus slutn.), | Kan (hans kone) ha'e hans Fus; | Han bli'er stadig holdt à jour med hvor at Skabet staar. vise 22/1 1896.OrdbL. Indian sign (Boksn.) (eng.), Udtryk for, at en Bokser har fundet en Modstanders svage Punkt og vil slaa ham hver Gang. Svarer til det danske Slangudtryk at have Fusen paa en Modstander.
VII. Fus, en. ( Fos . se ndf.). (jf. III.fus 2 og Fransfus 2 S, Fusentast samt Mads fos u. II.Fos; ikke i alm. spr. i 20.årh.)
nedsæt. personbetegnelse. Fûs, en, Kaldes den, som uden efftertanke og ubesindigen gør alt sit doent .. Fremfûss holdt aldrig got hûss. Moth.F409. *“Hver er god for sig,” siger han, “Konge og Foos, | Men Fanden skulde være Konge, naar man kan være Matros!”
VIII. Fus, en. flt. -ser. (jf. Gejs-, Hasen-, Kradsfus samt IV.Fut S; især spøg.)
fod. Fos .. Kælenavn til et lille Barns Fod. Esp.429. *For at få hans profil at se | ku jeg vandre fra Skagen til Gedser på fussen. PHenningsen.Alvorlig sjov.(1953).55(år 1941). her (er) nok lidt fodkoldt, men til Gengæld kender vi den Nydelse, det er at stikke Fusserne i et Par Sivsko.
Fusa Fusa, en. ( Fuse. Moth.F409. (sj.) Fus Meyer.). flt. fus(a)er. (af nylat. fusa; oprindelse uvis)  ældre benævnelse for ottendedelsnoden. Moth.F409. Meyer. dobbelt fusa, sekstendedelsnode. hun (blev) ved at synge til hvad jeg spurdte, hun maae . . have ædt op en Node-Bog, og faaet en hob

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer

Artikler mv.

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...