Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: fuldstændig

Mente du: ufuldstændig

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

fuldstændig adj., -t, -e, som adv. også uden -t, fx en fuldstændig(t) uforståelig beslutning (jf. § 38)

Den Danske Ordbog

fuldstændig adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; som adverbium: -t; som bestemmelse foran adjektiv eller adverbium og som sætningsadv. dog: -t eller -, for eksempel “er du fuldstændig(t) sikker?” og “min mor bakker mig fuldstændig(t) op”; -ere, -st betydning 1: [ˈfulˌsdεnˀdi] • betydning 2: [ˈfulˈsdεnˀdi] fra tysk vollständig egentlig 'vedholdende, fast' 1 som omfatter alle de elementer eller dele der hører til total | komplet 2 i fuld udstrækning; uden forbehold eller begrænsninger total | fuldkommen | komplet

Dansk Synonymordbog


  • fuldstændig: aldeles, fuldkommen, fuldgyldig, fuldtud, af ganske hjerte, ganske, pure, hel, omfattende, komplet, udtømmende, ubeskåret, topmålt, helt og holdent, med hud og hår, i bund og grund, til punkt og prikke, 100 pct., ubetinget, absolut, in extenso, total, lutter, idel, udelt; jf. fuldendt

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
fuldstændig fuldstændig, adj. adv. d. s. ell. (l. br.) -t ell. () -en (LTid.1726.495. VSO.), jf. fuldstændelig(en). (fra ty. vollständig, jf. mnt. vulstandich, -stendich, fast, udholdende; har til dels fortrængt det i 18. aarh. almindeligere fuldkommen (1)) 1) d. s. s. fuldkommen 1.1. Moth.S754. hun haver udi mig et heelt fuldstændigt Lexicon eller Bibliothek.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
2. Betydningsoplysninger
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

det må jeg give ham!
Jeg er ofte stødt på udtrykket det må jeg give ham som betyder nogenlunde det samme som 'det må jeg lade ham', men jeg kan ikke finde det i nogen ordbøger. ...
delbetaling, delbetale
Jeg arbejder for et svensk firma der handler med danskere. I firmaet bruges ordene delbetaling og delbetale; kan man bruge dem på dansk?
flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...
KOL
Hvordan udtales lungesygdommen KOL/kol (kronisk obstruktiv lungesygdom)?
råmælksost
Jeg har set ordet råmælksost anvendt om ost der laves af rå, dvs. upasteuriseret mælk. Men råmælk er jo den første mælk der dannes efter fødslen, ikke den ...
salgs-e-mail
Hvordan skrives sammensatte ord med e-mail i slutningen? Fx salgs-e-mail. Er det med e'et stående alene med bindestreg før og efter? Salgse-mail bliver lidt ...
sjutte
Har ordet sjutte nogensinde været debatteret i Sprognævnet? Lige siden Gunnar "Nu" Hansen har dette udsagnsord været brugt om en fodbold der overfladisk ...
skamros
Min kæreste og jeg diskuterer ordet skamros. Er det godt eller dårligt hvis man bliver skamrost?
sort tale
Hvad er sort tale, og hvor stammer begrebet fra?
spritny
Hvor gammelt er ordet spritny, og hvorfor siger vi egentlig sådan: Hvor kommer spritten ind i billedet?

SprogbrevetDR

Bryssel og Bruxelles
af Erik Hansen, marts 1986
GÆSTER I STUDIET
af Jørn Lund, december 1986
Fremmede navne
af Erik Hansen, maj 1987
Udtale
af Erik Hansen, maj 1988
Oplæsningskatastrofer
af Jørn Lund, januar 1991
Udtale
af Jørn Lund, september 1991
Procent(point)
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Dødstrusler
af Erik Hansen, marts 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Politiet var passive
af Henrik Lorentzen, Politiken, 4. november 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...

Smid en smutter

Holdet var allerede inden pausen fuldstændig hæklet af
Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Dansk forskerhold undersøger hvordan vi lærer at tale
Når man hører en talestrøm, er det afgørende at kunne skelne de vigtige ord fra mindre vigtige ord.
Ny Retskrivningsordbog i 2012
En række principielle retskrivningsændringer har været behandlet i Sprognævnets repræsentantskab og er nu blevet godkendt af kulturministeren (i samråd med ...
Han, hon og ... hen?
I Sverige er der i øjeblikket debat om hvorvidt man skal bruge et nyt og kønsneutralt pronomen (stedord), 'hen', som alternativ til 'han' og 'hon'.
Kathrine Thisted-ph.d.
Teksterprisen 2016 — Danmarks bedste undertekster
Teksterprisen uddeles den 6. oktober 2016 til en person der i særlig grad har udmærket sig indenfor undertekstning i årets løb.
Tolk, tulkur, túlkur
Den nordiske mødeordliste på sproget.dk har fået tilføjet færøsk og islandsk.
Foredrag om tosprogethed på RUC
Onsdag den 4. december holder Nikolas Coupland foredrag på RUC.