Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: frem

Mente du: ferm| fem| rem| fre. | se flere forslag | fred| from

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
frem adv.; frem ad vejen (jf. fremad); komme frem efter hinanden (jf. fremefter); læne sig frem over bordet (jf. fremover); træde frem for el. fremfor kongen; frem for el. fremfor alt (jf. fremfor)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

frem adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈfʁamˀ] • i de fleste sammensætninger: [ˈfʁam-] norrønt fram(m), oldhøjtysk fram, græsk promos 'forrest',; afledt af pro 'foran'; oprindelig samme ord som fra, egentlig neutrum af et adjektiv svarende til norrønt framr 'som er fremme, udmærket' 1 bort fra et gemme-, opbevarings- eller skjulested og hen til en mere central plads, et synligt sted, el.lign. • ofte med henblik på at blive brugt fremme 1.a overført hen til en position eller tilstand hvor noget eller nogen ikke længere er skjult, eller hvor noget eller nogen kan komme til sin ret, gøre sig gældende, el.lign. ud 1.b bruges ved angivelse af at noget pludselig eller gradvis viser sig, kommer til syne eller aftegner sig mod en baggrund 1.c bruges ved angivelse af at noget rager ud eller hæver sig i forhold til underlaget og derved bliver synligt eller påfaldende ud 2 i retning eller bevægelse bort fra et udgangspunkt og som regel hen imod et bestemt mål fremad tilbage 2.a i den naturlige syns- eller bevægelsesretning; hen imod et punkt foran fremad bagud | tilbage hen 2.b overført i retning bort fra en gældende tilstand og hen imod et (nyt) mål, som regel noget positivt eller bedre fremad tilbage 3 hen til det sted som er målet for en bevægelse, rejse el.lign. 3.a overført hen til noget som er målet for en stræben, opfyldelsen af et ønske eller afslutningen på en proces, et forløb eller en tankerække hen 4 i retning bort fra et bestemt tidspunkt og ud i den følgende tid; i retning bort fra nutiden og ud i fremtiden fremad 4.a i tidsrummet som strækker sig hen imod, men ikke omfatter et bestemt tidspunkt eller en bestemt begivenhed i fremtiden 5 se også nogle særlige forbindelser med andre ord, fx fare frem føre sig frem møde frem prøve sig frem stå frem vinde frem frem for se frem for frem for alt se frem for alt frem og tilbage 1 hen til et mål og tilbage til udgangspunktet; i stadig eller regelmæssig bevægelse mellem to punkter 1.a snart i den ene, snart i den anden retning hid og did frem og tilbage er lige langt talemåde bruges for at udtrykke ærgrelse over at der ikke er sket fremskridt trods mange anstrengelser to skridt frem og et tilbage sig frem se sige frem for eller fremfor præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈfʁamˀfʌ] • foran tryksvagt pronomen, fx i “føre dem frem for ham”: [ˈfʁamˀˈfʌ] 1 snarere end; i stedet for 2 hen foran frem for alt eller fremfor alt forud for alt andet; som det vigtigste først og fremmest sikkerhed frem for alt bruges slagordsagtigt for at udtrykke at sikkerhed er påkrævet eller har højeste prioritet to mand frem for en enke leg hvor man står parvis i en række bag en person (enken) som skal forsøge at fange den ene af de to bageste personer idet disse løber frem for at nå hinanden • enken råber "to mand frem for en enke" som signal til at de to personer begynder at løbe fremme2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈfʁamə] norrønt fremja; afledt af frem bevirke fremgang for; få til at gå hurtigere og lettere; tilgodese befordre | styrke | mere uformelt sætte gang i hæmme

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • frem: fremad, en avant, fremefter, forlæns

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
frem frem, adv. (nu kun arkais. (se u. bet. 3.3; jf. benfram) ell. dial.: fram Moth.F356. Wadsk.86. Blich.D.II. 141. Esp.87.429. Kort.79 (fynsk). Feilb.). (glda. fram og fræm (jf. UnivBl.I.12), æda. fram, oldn. fram(m), jf. got. fram som adv. i bet. “videre”; opr. sa. ord som fra; vist egl. intk. af et adj. (jf.
fremfor fremfor, præp. (og i bet. 3 adv.). Høysg.AG.25. (nu sj. skrevet frem for). 1) i egl. bet., se frem for u. frem 5.3. 2) overf. anv. af frem for 1; om rækkefølge ell. grad, betegnende at noget har visse fortrin, staar paa et mere fremskredent standpunkt i forhold til noget andet.     2.1)
ligefrem ligefrem, adv. og adj. (nu sjældnere uden for bet. 1 skrevet i to ord lige frem). som adv., i bet. 2, ogs. (sj.) ligefremt. Hrz.ST.72. Kierk. VII.141.205.206.280. jf. D&H.   som adj.: intk. -t ell. (især dagl., navnlig som præd., se bet. 4.1) d. s.; best. f. og flt. -me ell. (nu næppe br.) d. s. (i bet.
retfrem ret-frem, adv. og adj. (ogs. i to ord ret frem). som adv. i bet. 1.2 ogs. retfremt; som adj. undertiden bøjet: intk. -t, best. f. og flt. -me.1) som adv.    1.1) i egl. bet., se V. ret 1.2.    1.2) (jf. sv. rättfram; l. br.) overf.   simpelt hen; ligefrem (2.1). Livet, Klara, er ikke bare ret frem os selv.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser
De gældende retskrivningsregler om substantivers (navneords) fremmede endelser i pluralis (flertal)
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 7. Vokaler
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af vokalbogstaver
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 61. Om stavning af proprier
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om proprier (navne)
[1]

Typiske problemer

Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Store eller små bogstaver?
Langt de fleste ord skrives med små bogstaver i almindelige danske tekster. Store bogstaver er undtagelsen. Men af og til bliver man i tvivl om det nu skal ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma

Ordlister

Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

rykke ferien frem
Hvad betyder rykke frem om et tidspunkt? En ferie den 12.-20. marts skal rykkes frem. Betyder det at den skal flyttes til tidligere i marts måned, eller skal ...
komme eller være i vælten
Jeg mener at udtrykket at komme eller være i vælten bruges om nogen eller noget der omtales meget og er på mode – og dermed er et positivt udtryk. Imidlertid ...
almen og almindelige
Jeg er gymnasielærer og støder oftere og oftere på vendingen "den almene dansker" hos mine elever. Jeg mener at det hedder "den almindelige dansker", men er ...
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
arbejdskollega
Er det korrekt at bruge ordet arbejdskollega, eller skal man holde sig til ordet kollega? Arbejdskollega er vel egentlig dobbeltkonfekt.
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
danskmarokkaner el. marokkanskdansker
Hvorfor kan man kalde en person fra Danmark med marokkansk baggrund for en danskmarokkaner? Det rigtige må da være en marokkanskdansker. En danskamerikaner er ...
deltog han på el. i messen
Hedder det i eller på en messe?
den første (og) den bedste
Min kollega mener at det hedder den første og bedste, men jeg mener nu at det skal hedde den første den bedste. Hvem af os har ret?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Overhænde
Hvorfor kan ordet "overhænde" ikke slås op i danske ordbøger?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Profil
Hvordan definerer man den nye betydning af "profil"?
Réunion – hvad hedder indbyggerne?
Hvad hedder indbyggerne i det franske territorium Réunion?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?

SprogbrevetDR

GÆSTER I STUDIET
af Jørn Lund, december 1986
Klicheer
af Jørn Lund, februar 1987
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, november 1987
Gætteri
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Asyl(an)søgere
af Erik Hansen, maj 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, oktober 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

"Wallah-dansk" vinder frem blandt unge sprogbrugere
Flere og flere unge taler såkaldte blandingssprog.
Hvad sagde jeg?
Er dette et spørgsmål eller en bebrejdende påmindelse? Det kan du læse om i det nye nummer af Mål og Mæle.
Helsinki eller Helsingfors?
Hvad bør vi danskere kalde Finlands hovedstad?
Fællessang i sproglig belysning
Over 300.000 danskere synger i øjeblikket med hver morgen når Phillip Faber sætter sig til klaveret. Men traditionen for at synge sammen er på ingen måde ny.
Nyt fra Sprognævnet
Efterårsnummeret af Nyt fra Sprognævnet er udkommet.
Ph.d.-forsvar: Hjælp til terminologer
Jakob Halskov forsvarer 26. oktober 2007 sin ph.d.-afhandling, der bl.a. er et forsøg på at hjælpe terminologer i deres praktiske arbejde med engelske ...
Antal besøg på sproget.dk
Redaktionen bag sproget.dk vil gerne takke for den store interesse og de mange kommentarer.
Sprog på Bogforum
Se hvilke indslag om sprog du kan finde på weekendens Bogforum
Dialekter er næsten døde
Dialekterne i Danmark er så godt som døde, viser nyere forskning.
Gæt med om julens ord!
Sproget.dk har lavet en lille julequiz, inspireret af Norsk Sprogråds hjemmeside. Du kan også deltage i en afstemning om udtrykkene "god jul" og "glædelig jul".

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Mente du ...?
Mente du ...?
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Klima
Hvad betyder ordet klima?
CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?