Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: fransk_område


Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

fransk1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈfʁɑnˀsg] jævnfør adjektivet fransk 1 romansk sprog der tales som officielt sprog i Frankrig og Luxembourg samt dele af Belgien, Schweiz og Canada • bruges desuden i mange af de tidligere franske kolonier i bl.a. Vestafrika 2 undervisningsfag der omfatter fransk sprog, litteratur m.m. 3 jargon seksuel ydelse der består i at den prostituerede slikker på mandens penis • går uden kondom under betegnelsen pariserfransk fransk2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, -e [ˈfʁɑnˀsg] ældre nydansk fransk; enten afkortning af ældre fransøsk eller af frankisk 1 fra Frankrig; vedr. og karakteristisk for Frankrig og franskmændene gallisk 2 vedr. sproget eller faget fransk; formuleret på fransk fransk altan en eller to indadgående glasdøre (i lejlighed) som kan åbnes til det fri, og med rækværk foran åbningen fransk dør fransk anemone 30-40 cm høj anemone med hvide, (lyse)røde eller blå blomster • dyrkes som prydplante i mange sorter med blomster i forskellige nuancer • tilhører ranunkelfamilien Anemone coronaria fransk dør 1 fløjdør med glasfyldning 2 dør til en fransk altan franske kartofler tynde kartoffelskiver der er friturestegt og saltet eller krydret chips fransk horeunge typografi det (uæstetiske) fænomen at første linje af et afsnit er placeret nederst på en spalte eller en side fransk hotdog kogt eller ristet bajersk pølse stukket ind i et udhulet pølsebrød hvori der er fyldt lidt dressing hapsdog fransk knude 1 tøj smal knude som et slips kan bindes i 2 håndarbejde broderet knude hvor garnet er snoet én eller flere gange om nålen før den er stukket ned i stoffet igen fransk lilje ornament i form af en stiliseret blomst fra en lilje • bruges bl.a. i spejderbevægelsen fransk linse lille rundt stykke chokolade med udadbuede sider, overtræk af farvet sukker og evt. fyld med fx pebermyntesmag fransk nougat sej, hvid konfektmasse fremstillet af honning og æggehvide og tilsat fx stykker af nødder og kandiserede frugter fransk sennep mild og sød lysegul sennep, ofte rørt med vin i stedet for eddike fransk skrue stor skrue som i stedet for kærv har et fir- eller sekskantet hoved og skrues i med en nøgle fransk vaffel sprød, sukkerdrysset, oval kage der er bagt af en dej der minder om butterdej, og lagt sammen med smørcreme el.lign. fransk visit meget kortvarigt besøg eller ophold spille fransk klovn overført opføre sig (ufrivilligt) komisk

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Fransk,1 I. Fransk, en. best. f. -en flt. -e; best. f. mangler i flt. (jf. de franske u. III. fransk 1.1). (ænyd. d. s.; af III. fransk; jf. ænyd. franser, fsv. franskar, flt., franskmænd, mht. franze; nu sj.) person af fransk nationalitet; franskmand (jf. Fransker, Fransos 1). nu kand hverken Dansk eller Fransk forstaa jer.
Fransk,2 II. Fransk, et ell. (især i best. f.) en. ( Franske: skrevet udi Franske. Reenb.Æ.3.; jf. II. Danske). uden flt. 1) (jf. glda. a franz (Brandt.RD.I.151), fsv. a franz, paa fransk, samt oldn. ór frǫnzku, fra fransk; af III. fransk, jf. II. Dansk 1) det franske sprog. Jeg maae lave mig til. Det heeder . . Paa Fransk: Allons.
fransk,3 III. fransk, adj. intk. d. s. ell. (nu kun dial.) -t (PAHeib.US.328. jf. Kort. 161. Esp.§146). gradbøjn. (sj.) -ere, -est (se u. bet. 1.2). (ænyd. frans(k); vel omdannet af fransøsk ell. dannet af Franker, Frankrig i lighed m. III. dansk, tysk osv.; jf. I. og II. Fransk) adj. til Frankrig, Franskmand.
Franskbrød  Fransk-brød, et. ( fransk brød. JSneed.II.255). brød af sigtet hvedemel uden krydderier. Parmesan og Schweitzerost, Franskbrød og Madera. Bagges.L.I.261. et 25øres franskbrød  maleren gned væggen af med gammelt franskbrød    (spøg.) om et barns bag. AndNx.PE.III.185.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne

Typiske problemer

Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Ord
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
det seneste skrig
I tv-programmet stod der forleden at hunde går i hundebørnehave iført seneste skrig i hundedækken. Skal det ikke være sidste skrig?
endelsen -ur
hvad betyder endelsen -ur i ord som kultur, kandidatur og lignende?
hver(t) eneste + adjektiv
Hvad er adjektivets form efter hver(t) eneste? Jeg vil mene at hver(t) når det står uden eneste, følges af ubestemt adjektiv: hver dansk mand, hvert dansk ...
potager
Hvordan udtales ordet potager (der betyder 'lille køkkenhave'), hvor stammer det fra, og bruges det stadig?
vy eller vue?
Jeg har til min overraskelse opdaget at ordet vue (altså ’udsigt’) også kan skrives vy. Er det nogen særlig almindelig stavemåde?
agurketid
Hvorfor kalder man sommeren for agurketiden? Hvor gammelt er ordet, og hvad siger man på andre sprog?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
au pair i flertal
Kan det virkelige passe at det hedder au pairer i flertal? Alle siger jo au pairs! I det mindste kunne I vel give valgfrihed?
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?
Emballage
Hvordan udtaler man ordet "emballage"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Elfenbenskysten
Hvad kaldes en person der kommer fra Elfenbenskysten?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Pladsere
Må man godt skrive "pladsere"?
Réunion – hvad hedder indbyggerne?
Hvad hedder indbyggerne i det franske territorium Réunion?
Talordene – er de ikke ulogiske?
Talordene – er de ikke ulogiske?

SprogbrevetDR

Pointe
af Jørn Lund, november 1993
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Udtale
af Erik Hansen, maj 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Udtale
af Erik Hansen, december 1985
Check, tjek og tjekker
af Erik Hansen, marts 1986
Udtale
af Erik Hansen, april 1986
Navne
af Erik Hansen, februar 1990
Udtale
af Erik Hansen, marts 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Jul og julehøns
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. december 2007
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Skal vi børje, begynde eller starte?
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Pseudofransk
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 23. juli 2016
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
At overvinde Babel
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Sexelance, babylance og andre -lancer
af direktør Sabine Kirchmeier, Jyllands-Posten, 4. december 2016
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Udtale

Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk

Æ, ø og å

Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Ph.d.-forsvar om fransk nominalgrammatik
Mads Jønsson forsvarer mandag d. 9. maj sin ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet.
Børn skal lære engelsk i 1. klasse og fransk eller tysk i 5. klasse
Forsøg skal vise om det er gavnligt med en fremrykning af sprogundervisningen i folkeskolen.
Franskmænd efterspørger nyt computertastatur
Det er vanskeligt at skrive korrekt fransk på nuværende franske tastaturer.
EU's sprogpris uddelt til kvinderne bag sprogligt undervisningsprogram
Annie Nielsen og Gry Clasen har modtaget EU's sprogpris for undervisningsprogrammet "Vores fællessprog", som er et gratis e-læringsredskab til dansk sprog og ...
Forsvinder æ, ø og å?
Bogstaverne æ, ø og å bruges mindre i navne, men der er ikke udsigt til at bogstaverne forsvinder fra dansk, siger Sprognævnets direktør, Sabine ...
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
Googles oversættelsesværktøj har lært dansk
Den 13. maj introducerede Google dansk som en mulighed i deres oversættelsesværktøj.
Så er den her! Agurketiden
Hvorfor er det nu at man kalder den stille sommerperiode for agurketiden?
Ordbøger til iPhone
Politikens Forlag lancerer en serie ordbøger til iPhone.
Sprogenes dag
Den 23. august 2009 afholder Studieskolen ”Sprogenes dag”.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Links
sproget.dk's linksamling
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993