Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: forfatter

Mente du: forfatte

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

forfatter sb., -en, -e, -ne, i sms. forfatter-, fx forfatterhonorar, forfatterskole

Den Danske Ordbog

forfatter substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ne [fʌˈfadʌ] 1 person der skriver bøger, digte, skuespil, artikler el.lign., og som helt eller delvis lever af det digter | skribent 1.a ophavsmand til en bestemt tekst, artikel, bog el.lign. forfatte verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [fʌˈfadə] fra middelnedertysk vorvaten 1 frembringe en skreven tekst, ofte med henblik på offentliggørelse • fx en bog eller en artikel skrive digte 1.a udtænke og formulere en tekst

Dansk Synonymordbog


  • forfatter: digter, ophavsmand, autor, bogskriver, se skribent

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Forfatter  Forfatter, en. (nu kun dial. Forfattere. Ew.VI.65.jf.Kort.§139). flt. -e. (endnu ikke hos Holb.; fra omkr. midten af 18. aarh. efter ty. verfasser; fortrænger Autor; til forfatte) 1) (jf. forfatte 2.2) person, som har forfattet et for en større kreds, især offentligheden, bestemt skrift (fortælling, digt, afhandling olgn.).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 42. Forkortelsespunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum i forkortelser

Typiske problemer

De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

i øjenhøjde
Hvad er det at være i øjenhøjde?
janteloven
Findes janteloven som begreb i engelsk, tysk og fransk, og hvad kaldes den i så fald på disse sprog? Hvis det er et særlig dansk fænomen, kunne I så foreslå et ...
kino el. biograf
Jeg er lærer og arbejder for tiden i Tyskland. I går var der en elev der spurgte hvorfor danskerne siger biograf. Tyskerne går jo ins Kino.
meningsmager
Hvad skal vi med ordet meningsmager når vi i forvejen har meningsdanner? Skal de to ord kunne bruges i flæng, eller vil Sprognævnet autorisere det ene?
vinden kommer fra vest (af)
Det irriterer mig grusomt at meteorologerne i tv siger at Vinden kommer fra vest af . Det må da være nok at sige at Vinden kommer fra vest. Hvornår har dette ...
virus, virusser, vira
Pluralisformen af det oprindelig latinske ord virus har været genstand for debat i dagspressen med udgangspunkt i et spørgsmål til Dansk Sprognævn. Hvad er den ...
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
"bedler" og "belder"
Hvorfor bytter så mange - især unge - danskere om på l og d når de skal udtale ordet billeder?
den hellige grav er velforvaret
Jeg har altid sagt og troet at det hed den hellige grav er velforvaret, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på at det hed den hellige gral er velforvaret. ...
det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Støt eller stødt stigning?
Hedder det "stige støt" eller "stige stødt"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, februar 1995
Grammatik og veltempererede klaverer
af Erik Hansen, februar 1995
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Kort
af Jørn Lund, oktober 1988
Stavning
af Jørn Lund, september 1989
Udenlandsk
af Erik Hansen, juni 1991
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Stilling og funktion
af Jørn Lund, oktober 1992
Ukyndighed
af Jørn Lund, december 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Insinuere
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Nu er hundrede og ét ude
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog

Slang

Hvad er slang?
De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Oversætter og forfatter får Modersmål-Prisen 2012
Prisen uddeles til en person der har gjort sig bemærket ved sin klare, udtryksfulde og varierede brug af det danske sprog, og i år går den til oversætter og ...
Sprog på Bogforum
Se hvilke indslag om sprog du kan finde på weekendens Bogforum
Er modtageren af Modersmål-Prisen 50+, etnisk dansk, rigsmålstalende og mand?
Sprogforsker Pia Quist sætter i et indlæg på Sprogmuseet.dk spørgsmålstegn ved de normer og værdier der knytter sig til Modermål-Selskabets årlige uddeling af ...
Humaniorastuderendes skriftlige niveau kritiseres
Dårlig tegnsætning, grammatiske fejl og usikkerhed præger de studerendes opgaver.
Danmarks bedste undertekster!
Hele den danske undertekstningsbranche har været med på råd, og nu lancerer Forum for Billedmedieoversættere de første fælles danske retningslinjer for ...
Månedens emne på dialekt.dk: sætningskløvning
Månedens emne på dialekt.dk handler om sætningskløvning, herunder den såkaldte "nyhedskløvning" der ofte bruges i netbaseret nyhedsformidling.
Ny bog om oversættelse af Kirsten Marie Øveraas
Hvad er oversættelse, og hvorfor er det så svært? Bogen "Ged eller mammut? Om at oversætte" udkommer i dag.
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
NYT på sproget.dk — Sprogtema om etymologi
Nu kan man under Sprogtemaer også læse om "Etymologi. Ordenes oprindelse", skrevet til sproget.dk af ph.d. i lingvistik Jan Katlev, der bl.a. er forfatter til ...
Studier i Nordisk 2006-2007 er udkommet
Selskab for Nordisk Filologi har udgivet bogen Studier i Nordisk 2006-2007.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

På Herrens mark
Mål & Mæle 17:2
Tak til
Månedens emne på dialekt.dk: Sproget i SKAM
Dialekt.dk sætter i denne måned fokus på sproget i den norske ungdomsserie SKAM.